- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
545

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjerte - Hjerte (tekn.) - Hjerteabsces - Hjerteatrofi - Hjertebanken - Hjertebetændelse - Hjerteblomst - hjertedannet - Hjertefejl - Hjerteforkammer - Hjerteforraadnelse - Hjertegifte

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forøges. Blodstrømmens Hastighed reguleres
baade ved H.’s Arbejde og i høj Grad tillige
ved Forandringer i Blodkarrenes Vidde. I
Blodkarrenes Vægge findes nemlig dels
ringformede, dels paa langs løbende Muskelfibre,
som ikke staar under Villiens Herredømme,
men reguleres af særlige Blodkarnerver
(vasomotoriske Nerver). Muskulaturen
«r langt stærkere udviklet i Pulsaarernes end
i Blodaarernes Vægge. Naar de ringformede
Muskelfibre i et Blodkars Væg sammentrækkes,
forsnævres Blodkarret, og der løber mindre
Blod igennem det, slappes de, løber der
omvendt mere Blod igennem. Nogle Nerver
(vasokonstriktoriske) forsnævrer Blodkarrene,
andre udvider dem (vasodilatatoriske).
Blodkarrene paavirkes fra bestemte Steder i
Centralnervesystemet (Centrer), særlig vigtigt er et
»Centrum« i Hjernens bageste, smalle Afsnit
(»Rygmarvsforlængelsen«, Medulla oblongata).
Naar en Muskel trækker sig sammen ell. en
Kirtel begynder at afsondre, udvides deres
Blodkar, og der løber mere Blod igennem dem.
Hudens Blodkar udvides i Varme (Rødme af
Huden) og forsnævres i Kulde (Bleghed af
Huden). — Hele Blodkredsløbet bliver langt
hurtigere under Muskelarbejde end i Hvile.
Medens H.’s Minutvolumen som omtalt er 3—5
l i Hvile, kan det under haardt Arbejde blive
3 Gange saa stort ell. endnu mere.
Portaaresystemet har stor Bet. for Kredsløbets
Regulation, thi Leveren indeholder overordentlig
meget Blod, og denne Blodmængde varierer
efter Leverblodkarrenes
Sammentrækningstilstand. — Findes der Hindringer for
Kredsløbet i enkelte Dele af Legemet (f. Eks.
strammende Snørebaand, Svulster o. l.), vil dette
særligt virke paa Strømmen i Blodaarerne, og
der kan ophobes Blod i den Legemsdel, fra
hvilken de delvis sammentrykkede Blodaarer
fører Blodet (Stase). — Tyngden paavirker
altid Kredsløbet. Ved Karlidelser,
Hjertesvækkelse o. a. kan Tyngden bevirke, at Benenes
Blodaarer udspiles af Blod. — Ved nogle
Hjertesygdomme er Klapperne i H. angrebne, og
herved kan der (f. Eks. ved delvis
Sammenvoksning af Klapperne) være Hindringer for
Blodstrømmen gennem H. I saadanne Tilfælde
maa H. udføre et større Arbejde end normalt,
og Muskulaturen i dets Vægge vil vokse i
Størrelse (Hjertehypertrofi). Det samme
er Tilfældet ved Sygdomme, under hvilke
Blodtrykket er forhøjet (se ovf.), og i enkelte
andre Tilfælde. Ved en Del Hjertesygdomme
udvides H. (Hjertedilatation), saa at det
rummer mere Blod end normalt (Litt.:
Afsnit om H. findes i alle fysiologiske Haand- og
Lærebøger. Særlig kan Afsnittet fremhæves i
E. H. Starling, Principles of human
physiology
[London 1912]. Klassiske Arbejder er:
Will. Harvey, Exercitationes anatomicæ de
motu cordis et sanguinis circulatione
[1628;
talrige eng. og tyske Overs.) og E. J. Marey,
Physiologie médicale de la circulation du sang
[Paris 1863]. — Udførlig, men noget forældet,
er: Robert Tigerstedt, »Physiologie des
Kreislaufs« [Leipzig 1893]. — De nyere
Opdagelser findes hos: Thomas Lewis, The
mechanism of the heart beat
[London 1911].
— Vigtige Arbejder af de danske Fysiologer
Aug. Krogh og J. Lindhard findes i 27.
Bd [1912] af »Skandinavisches Archiv f.
Physiologie«).
L. F.

Hjerte (tekn.), i Haandværkersproget
Bundklappen i en alm. Vandpost, som forhindrer
Vandet fra at løbe tilbage, naar det i Stangen
fastgjorte Stempel, Spanden, føres
nedefter.
F. W.

Hjerteabsces [-ab’sæs], se
Hjertesygdomme.

Hjerteatrofi, Svind af Hjertemuskulaturen,
ledsaget af Optræden af brune Pigmentkorn
om Muskelkernerne. Aarsagen er Alder
(Arteriosklerose) ell. tærende Sygdomme.
H. I. B.

Hjertebanken,
Hjertepalpitationer, kaldes det, naar man kan føle sit eget
Hjerte slaa; men Styrken af Hjerteslaget staar
ikke i Forhold til den Lethed, hvormed man
føler H. Der er tværtimod ofte et stort
Misforhold til Stede. I Alm. er vel
Hjertesygdomme, især saadanne, der er ledsagede af en
Forstørrelse af Hjertet og kraftigere Funktion af
dette, hyppig forbundne med H.; men
Forholdet er tit saaledes, at Patienter med lidet
udtalt Hjertesygdom føler stærk H., medens
omvendt Patienter med betydelig Affektion af
Hjertet ofte slet ikke har nogen H. Desuden
kan H. findes, uden at der er nogen sygelig
Tilstand af Hjertet selv, det er den saakaldte
nervøse H., som jævnlig træffes hos
nervøse og hypokondre Individer, og jo mere
nervøse de bliver, og jo mere de tænker paa
deres H. og frygter for en alvorlig Hjertesygdom,
desto stærkere bliver deres H. I saadanne
Tilfælde er H. altsaa et rent nervøst Symptom.
Ved forsk. Svækkelsestilstande, f. Eks. i
Rekonvalescensen efter langvarige ell. meget
heftige Sygdomme, ved anæmiske Tilstande
(Blegsot) er H. ofte et fremtrædende Symptom. H.
kan ogsaa fremkaldes ved forsk. Lægemidler
og Gifte (se Hjertegifte). At Nydelsen af
Vin og særlig Kaffe giver H., er alm. bekendt.
(A. F.). H. I. B.

Hjertebetændelse, se Hjertesygdomme.

Hjerteblomst, se Dicentra.

hjertedannet (bot.) kaldes et fladt Legeme,
f. Eks. Pladen af et Løvblad, som ved Grunden
har to afrundede Lapper og derimellem en
dyb og spids Indskæring; hen imod den
modsatte Ende løber det mere ell. mindre spidst til
(Eks.: Bladene af Lind, Viol, Majblomst).
A. M.

Hjertefejl, se Hjertesygdomme.

Hjerteforkammer (atrium), se Hjerte.

Hjerteforraadnelse hos Runkel- og
Sukkerroer er et Sygdomsfænomen, der viser sig
hen imod Slutn. af Vækstperioden ved, at de
inderste og yngste Blade (»Hjertet«) dør,
bliver sorte og gaar i Forraadnelse. H. skyldes
oftest Angreb af Phoma betæ, der ogsaa
fremkalder »Tørforraadnelse« (s. d.) paa
Roelegemet.
F. K. R.

Hjertegifte kaldes visse til Dels ogsaa som
Medikamenter anvendte Stoffer, der udøver en
særlig og meget stærk Virkning paa Hjertet,
saaledes Digitalis, Veratrin, Colchicum,
Aconitin.
(A. F.). H. I. B.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0553.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free