Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven / 547 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjertespænd - Hjertestykke - hjertestyrkende Midler - Hjertesvækkelse - Hjertesygdomme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hjertespænd, se Leonurus.

Hjertestykke bruges som Navn for
Skinnekrydsningen i et Sporskifte. Det dannes af 4
Skinnestykker, hvoraf de 2, sd og sb, samles til
Hjertespidsen s, medens de 2 andre, akf og
ckf, er bøjede saaledes, at ak og bk danner
Køreskinne hver for sit Spor, medens Stykkerne
kf som Vingeskinner begrænser en Sporrille
hver paa sin Side af Hjertespidsen; derved
skaffer man Plads til Hjulenes Styrekranse,
som vender ind mod Spormidten. Ved langsom
Kørsel kan man bruge en lille Sporskifteradius
og tilsvarende stor Hældning af H., ved hurtig
Kørsel derimod stor Radius og lille Hældning.
For smalsporede Baner er Hældningen
sædvanlig 1/7 à 1/8, for normalsporede Baner 1/9 à 1/10,
i Hovedspor undertiden 1/12. Ved Sporveje i
Gader er Hældningen ofte 1/5 à 1/6.
Hældningstallet angiver tg af
Vinkelen mellem de
krydsende Skinner.
Jo mindre
Hældningen gøres, desto
længere bliver Springet
over Sporrillen
mellem Vingeskinne og
Hjertespids (ks) og
desto haardere
Hjulbandagens Slag mod
Hjertespidsen. For at mildne dette Slag har
man lagt kileformede Udfyldningsstykker i
Bunden af Sporrillen, saa at Styrekransen kan
bære Hjulet over Sporrillen, ell. man har
hævet Vingeskinnen svarende til
Hjulbandagens Konicitet, for at den Del af Bandagen,
som rækker ud over Skinnehovedet, kan bære
Hjulet over Sporrillen. Det kan bruges ved
langsom Kørsel, men ikke ved hurtig, fordi
baade Styrekransens Højde og Bandagens
Konicitet forandres ved Slid, saa at slidte Hjul
løftes, hvis nye Hjul passerer uden Stød.

Ved Sporskifter i Hovedspor kan man bruge
fjedrende H. Den Vingeskinne, som skal
begrænse Sporrillen for Sidesporet, formes da
saaledes, at den normalt ligger an mod
Hjertespidsen, trykket ind mod denne ved en Fjeder,
saa at Sidesporets Sporrille er lukket. Paa
Sidesporet kører Vognene altid saa langsomt,
at de selv med Styrekransen kan skyde
Vingeskinnen til Side mod Fjeder trykket, saa at
Sporrillen aabnes.

Paa Banegaarde, der er fælles for en
normalsporet og en smalsporet Bane, kan der blive
Brug for H., der stal passeres baade af
normal- og smalsporet Materiel, og da det
sidste har mindre og smallere Hjul, bliver
Slagene mod Hjertespidsen særlig slemme, fordi
Sporrillen maa afpasses efter det normalsporede
Materiel. Man har da brugt H. med bevægelige
Vingeskinner, der ved Stangtræk kobles til
Sporskiftetungerne, saa at Sporrillen altid er
aaben i det Spor, som Tungerne viser Vognen
ind paa, medens den anden Sporrille er lukket
og ikke giver Stød. Konstruktionen er effektiv,
men temmelig kostbar.

Hjertespidsen kan fremstilles ved Tildannelse
af selve de sammenskaarne Skinner, men bliver
stærkere udført af et særligt Stykke Staal, som
Skinnerne sd og sb fastnittes til. Saavel disse
som Skinnerne ak og bk skal være saa lange,
at der ved de frie Ender er Plads til
Laskeplader imellem dem, saa H. kan indlægges uden
særlig Tildannelse af de tilstødende Skinner.
H. samles dels ved vandrette Bolte, der spænder
Vingeskinner og Hjertespids sammen omkring
Formstykker, der passer ind mellem
Skinnernes Hoved og Fod, dels tillige ved Fastnitning
af de enkelte Skinnestykker paa en fælles
Underlagsplade. Et H. kan ogsaa udføres af
Staalstøbegods som en Plade med
fremspringende Ribber svarende til Vingeskinner og
Hjertespids. Paa Undersiden kan være
tilsvarende Ribber, saa H. kan vendes, men det er
bedre at bruge Kantribber med vandrette
Flanger for Svellerne, da H. saa ligger sikrere.

Ved skæv Krydsning af lige Spor
fremkommer 2 Hjertestykker, hvor det ene Spors højre
Skinne krydser det andet Spors venstre Skinne.
Ved Krydsningen af højre Skinne med højre,
ell. venstre Skinne med venstre, fremkommer
en saakaldt Dobbeltkrydsning, der ligner et
dobbelt H. med to Hjertespidser vendende
mod hinanden.
A. L-n.



hjertestyrkende Midler kaldes saadanne,
der kan forøge Hjertesammentrækningernes
Styrke, f. Eks. Kamfer, Coffeïn, Æter, Digitalis
(se Analeptika).
P. H.

Hjertesvækkelse, se Hjertesygdomme.

Hjertesygdomme. De sygelige Tilstande,
som kan findes i Hjertet, angaar dels den
Hjertet indvendig beklædende Hinde,
Endokardiet, dels Hjertemuskelen, Myokardiet, dels
den Hjertet omgivende Sæk ell. Hinde,
Perikardiet, og kan dels være betændelsesagtige
Tilstande (Endocarditis, Myocarditis,
Pericarditis), dels Klappefejl, dels Forstørrelse af
Hjertet (Hypertrofi og Dilatation), dels
Svækkelsestilstande af Hjertet (Degeneration), og endelig
kan Hjertet fungere abnormt p. Gr. a. Lidelser
af Hjertets Nerver, de saakaldte
Hjerteneuroser. Egl. Svulster og Nydannelser optræder
derimod sjælden i Hjertet.

Endocarditis angriber især den Del af
Endokardiet, som beklæder Klapperne, og
bestaar i Aflejringer paa Klapperne af dels
blødere, dels — især ved senere indtrædende
Forandringer — fastere Betændelsesprodukter, ved
visse Former af Endocarditis hovedsagelig
bestaaende af ophobede Bakterier.
Betændelsesprocessens Resultat bliver i Reglen
Skrumpning og Forhærdelse af Klappefligene, der
forkortes, fortykkes, skrumper ind ell. vokser
sammen indbyrdes, hvorved fremkommer de
saakaldte Klappefejl. Endocarditis er ikke
nogen selvstændig Sygdom, men Udslag og
Resultat af samtidig tilstedeværende Sygdomme
i andre Organer, hvorfra Bakterier gennem
Blodet føres til Hjertet, hvor de da helst slaar
sig ned paa Klapperne. Det er især de akutte
Infektionssygdomme, der har Tilbøjelighed til
at ledsages af Endocarditis, og bl. dem kan
nævnes Skarlagensfeber, Mæslinger, Kopper,
Difteri, Tyfus, Gonorrhoe, men fremfor alt
Gigtfeber. Desuden er Endocarditis ret hyppig ved
Chorea og Nyreaffektioner. De Bakterier, som
foraarsager Endocarditis, er af forsk. Art,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>