Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjertesygdomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hyppigst Stafylo- og Streptokokker, men ogsaa
Pneumokokker, Gonokokker o. fl. Symptomerne
paa Endocarditis er ofte lidet fremtrædende
og dækkes tit af Symptomerne paa
Hovedsygdommen, men giver sig ofte til Kende som en
Forøgelse af den alt tilstedeværende Feber og
Forværrelse af Almenbefindendet. Derimod kan
Undersøgelsen af Hjertet ved Stetoskopi som
oftest paavise en blæsende Mislyd ved
Hjertetonerne og Udvidning og Forstørrelse af
Hjertet. Den almindeligste Form af Endocarditis er
den saakaldte verrukøse
Endocarditis, som man tidligere har adskilt strengt fra
den septiske og ulcerøse
Endocarditis; men det har vist sig, at der mellem
dem findes adskillige Overgangsformer. Den
verrukøse er i Reglen den, der fører til
Dannelsen af en Klappefejl, den sidstnævnte er
ofte et enkelt Led i en septisk Infektion.
Aarsagen til den septiske Endocarditis lader sig
ofte ikke paavise, da den Affektion, fra hvilken
Bakterier er førte rundt i Legemet og
aflejrede paa Hjerteklapperne, kan have været en
ganske ubetydelig Rift og for længst være
helbredet, ell. den kan, naar den f. Eks. har haft
sit Sæde i Fordøjelseskanalen, ganske
unddrage sig vor Erkendelse. Ved den septiske
Endocarditis er Feberen ofte meget høj, enten
til Stadighed ell. skiftende med lavere, ofte
meget lave Temperaturer, ledsaget ofte af
stærke Kulderystelser, og med stærk
Paavirkning af Almenbefindendet. Den bliver farlig
ikke alene herved, men ogsaa ved at der fra
Aflejringerne paa Klapperne kan løsnes
Smaapartikler, der da som Emboli (Blodpropper)
føres rundt med Blodet til forsk. Organer og
her fremkalder ny Betændelser af lgn. Natur.
Klappefejl (Hjerteklappefejl,
Hjertefejl) er Forandringer ved Hjerteklapperne,
der medfører en Forstyrrelse i deres Funktion,
enten saaledes at Klapperne ikke kan lukke
fuldstændig, Insufficiens af
Klapperne, ell. saaledes at de ikke kan aabnes i
fuld Udstrækning, men ved Sammenvoksning
ell. Fortykkelser forsnævrer den paagældende
Aabning, Ostiet, hvilket kaldes en Stenose
af Ostiet. Klappefejl er derfor enten
Insufficienser ell. Stenoser ell. begge Dele
samtidig, og da de forsk. Klapper i Hjertet kan
blive insufficiente ell. stenoserede, kan der
opstaa mange forsk. Kombinationer, saa meget
mere som ikke sjælden fl. Klapper samtidig er
lidende. Man taler saaledes om Stenose og
Insufficiens af Aorta-Klapperne ell. kortere
Aorta-Stenose og Aorta-Insufficiens, af
Mitralostiet (Mitralstenose og Miralinsufficiens) o. s. v.
Klappefejl er absolut hyppigst i venstre
Halvdel af Hjertet, altsaa indskrænkede til
Mitralklappen og Aorta-Klapperne i
Overensstemmelse med, at den forudgaaende
Endocarditis, den hyppigste Aarsag til Klappefejl,
hyppigst findes her. Klappefejl i højre Hjerte er
i det hele sjældne, Klappefejl i
Pulmonalklapperne næsten altid medfødte. Da Klappefejl
hyppigst er Følgen af en Endocarditis, er der
ogsaa i Flertallet af Tilfælde af Klappefejl
gaaet en Gigtfeber ell. en anden akut Sygdom
forud. Klappefejl i den senere Alder findes
hyppigst paa Aorta-Klapperne og har her
sædvanlig sin Aarsag i Syfilis ell.
Arteriosklerose. De medfødte Klappefejl er ofte
kombinerede med andre Misdannelser i Hjertet,
abnorme Kommunikationer mellem dettes
forskellige Afdelinger, hvorved en Blanding af
det arterielle og det venøse Blod bliver Følgen.
Ofte er Misdannelserne saa betydelige, at de
er uforenelige med Livets Bestaaen, og Børn
med medfødte Klappefejl kommer derfor ofte
dødfødte til Verden ell. dør meget snart efter
Fødselen; i enkelte Tilfælde kan Livet
fortsættes gennem adskillige Aar, men de
Individer, som har medfødte Klappefejl, dør dog i
en forholdsvis ung Alder, og Symptomerne paa
Klappefejl er væsentlig en udtalt Cyanose, ofte
i Forbindelse med et plumpt Ydre og
tilsvarende mangelfuld aandelig Udvikling. De
erhvervede Klappefejl, væsentlig Mitralfejl og
Aortafejl, kan ofte bestaa i lange Tider uden
at medføre synderlig fremtrædende
Symptomer, uden at deres Tilstedeværelse mærkes af
Patienten selv. Dette kommer af, at
Klappefejl kan kompenseres, ɔ: at Hjertet
formaar ved egen Hjælp at overvinde de Følger,
som Klappefejl medfører. Naar det drejer sig
om en Stenose, naar Hjertets Ostier altsaa er
forsnævrede, saa at Blodet kun vanskelig drives
derigennem, ell. det er en Insufficiens, saa at
Blodet strømmer tilbage til den Afdeling af
Hjertet, hvorfra det kommer, saa søger
Hjertet, der jo er en Muskel, at overvinde de
Hindringer, der sættes med dets Arbejde, og
paa samme Maade, som et forøget Arbejde
udvikler Armens ell. Benets Muskler ell. hvilken
som helst anden Muskel i Legemet, saaledes
forøges ogsaa Hjertemuskulaturen, saa at den
bliver kraftig nok til at overvinde
Vanskelighederne. Der udvikler sig med andre Ord en
Arbejdshypertrofi, enten hele Hjertet ell. Dele
af det hypertrofierer, og det hypertrofierede
Hjerte fungerer nu lige saa godt, som det
tidligere normale Hjerte gjorde, inden der var
nogen Klappefejl, men denne bestaar
fremdeles, kun de af den fremkaldte subjektive
Symptomer er ophævede. Denne Kompensation
kan imidlertid ikke holde sig i Længden.
Ligesom enhver anden af Legemets Muskler vil ved
forøget Arbejde hypertrofiere og vinde forøget
Styrke, men til sidst dog iflg. Naturens Lov
maa trættes og give tabt, saaledes gaar det
ogsaa med Hjertehypertrofien. Til sidst — men
ofte først efter lang Tid, efter mange Aars
Forløb — kan Hjertets Kraft ikke forøges mere,
Hjertemuskelen svækkes, Hjertets Vægge
formaar ikke længere at holde Stand lige over
for Blodtrykket, men giver efter. I St. f.
Hjertets Hypertrofi ell. sammen med denne faar
vi nu en Udvidelse af Hjertet, en
Dilatation (Dilatatio cordis), med tyndere,
mere eftergivelige Vægge. Efterhaanden
svækkes disse Vægge endnu mere, degenerer, og
vi har da en Degeneration af
Hjertet, en Degeneratio myocardii. Hjertet kan
endnu mindre end forhen holde Stand lige
over for de til det stillede Krav. De allerede i
Dilatationsstadiet optrædende Tegn paa
Hjertets Aftagen i Kraft, Cyanosen af Hud og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
