Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjertesygdomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Slimhinder, lette Hævelser af Fødderne,
Kortaandethed ved Bevægelser o. fl., tiltager i Intensitet,
saa at Cyanosen bliver stærkere, Hævelserne
større og mere udbredte, stigende til almindelig
Vattersot (Anasarca), Hindringerne for
Blodomløbet viser sig ogsaa i de indvendige
Organer, i Lunger, Lever, Nyrer, Milt, der alle
bliver Sæde for tilsvarende Forandringer, den
saakaldte Stase. Hjertet kan vel endnu ved
kunstige Midler, ved Digitalis, Strophantus o.
fl., bringes til at arbejde stærkere, og navnlig
kan den Uregelmæssighed, der er indtraadt i
dets Funktion, bringes til at svinde, saaledes
at det, saafremt der ikke stilles alt for store
Fordringer til det, atter kan fungere en
længere Tid; men til sidst svigter det dog trods
alle stimulantia, og under en pludselig ell.
langsommere Hjertelammelse
(Paralysis cordis) indtræder Døden. Dette gælder dog
kun de sværere Former af Klappefejl. Der
gives en Mængde lidet udtalte Tilfælde, som
giver ingen ell. kun faa Symptomer, og som
enten bedres, maaske helt forsvinder ell. i alt
Fald holder sig hele Livet uden at udøve nogen
kendelig Indflydelse paa dettes Varighed.
Myocarditis, Betændelse af
Hjertemuskelen, kan optræde akut som Komplikation
ved forsk. akutte Infektionssygdomme (Difteri.
Tyfus o. fl.), kan derefter tabe sig ell. gaa over
i en kronisk Form; men nok saa hyppig er
den kroniske Myocarditis fra første
Færd begyndt som en kronisk, langsomt
forløbende Lidelse, en Følge af at
Hjertemuskelens Ernæring lider ved utilstrækkelig
Blodtilførsel. De Arterier, Koronararterierne, der
forsyner selve Hjertet med Blod, undergaar ofte,
især i den høje Alder, men ogsaa tidligere
enten som Følge af anstrengende legemligt ell.
aandeligt Arbejde, ell. som Følge af
Indvirkning af Alkohol, Tobak, Syfilis ell. svækkende
Sygdomme ell. ogsaa uden nogen paaviselig
Anledning, maaske ofte iflg. en arvelig
Disposition, en kalkagtig Omdannelse, en
Forkalkning, hvorved de forsnævres og hindres i at
tilføre Hjertets Muskulatur det for dens
fortsatte Virksomhed nødvendige
Ernæringsmateriale. Paa Grund heraf omdannes Myokardiet
pletvis, stribevis ell. i større Partier til fibrøst
ell. fedtdegenereret Væv. Naar en saadan
Destruktion af Hjertemuskulaturen naar en vis
Udstrækning, svækkes dens Kraft betydelig,
Hjertets Vægge giver efter for Blodtrykket,
Hjertet dilateres, formaar ikke at trække sig
tilstrækkelig sammen. Undertiden kan
Fortyndingen af Hjertevæggen blive saa betydelig
paa enkelte St., at der ved en pludselig
Anstrengelse kan foregaa en Bristning af Hjertet,
en Hjerteruptur, en af de Maader, hvorpaa
pludselig Død kan opstaa ved Hjerteslag; men
en pludselig ell. meget hurtig Død kan ogsaa
opstaa her ved en jævnt tiltagende Svækkelse
og pludselig indtrædende Lammelse af Hjertet.
Den akutte Form af Myocarditis, som ledsager
de akutte Infektionssygdomme, svinder i
Reglen sammen med disse. Ved pyæmiske
Sygdomme kan Myocarditis antage Formen af
smaa purulente Infiltrationer i Hjertevæggen
(Hjerteabsces). Hvor Svækkelsen af
Hjertemuskelens Kraft mindre er en Følge af
en Betændelsestilstand end af en jævnt
tiltagende Degeneration af Hjertet, kaldes
Tilstanden med en eng. Benævnelse weakened
heart, en Tilstand, der ofte er en Følge af en
enkelt Overanstrengelse ell. af gentagne
legemlige Anstrengelser, Misbrug af Alkohol og
Tobak. Saadanne Indvirkninger synes snart at
kunne bevirke en egl. Myocarditis, snart
Degeneration og snart tidlig indtrædende
Forkalkninger, og disse Tilstande forekommer ofte
sammen, ligesom de heller ikke altid kan
holdes klinisk ell. anatomisk ude fra hverandre.
Følgen af dem alle er en Svækkelse af
Hjertets Kraft, en Hjerteinsufficiens, der
viser sig ved aftagende Arbejdskraft, ved
Kortaandethed, ved Træthed og Mathed, ved Tryk
og Beklemmelse foran i Brystet, ved Smerter
(Hjerteneuralgi) i Hjerteegnen og
straalende ud i Armene, optrædende
anfaldsvis som en stærkt knugende og
sammensnørende Smerte, en Hjertekrampe,
ledsaget af Angst, sjældnere Kortaandethed, de
saakaldte Anfald af Stenokardi,
Hjerteastma (Asthma cardiale) ell. Angina pectoris,
forsk. Navne for de samme ell. dog
nærstaaende Tilstande. Saadanne Anfald er undertiden
Forløbere for pludselig Død ved det saakaldte
Hjerteslag, et Begreb, som omfatter forsk.
Former, dels en pludselig Hjerteinsufficiens
ell. Hjertelammelse (Paralysis cordis) p. Gr. a.
Hjertesvækkelse ved Myocarditis og
Hjertedegeneration, dels en pludselig Tilstopning af
de forkalkede Koronararterier ved
Blodpropsdannelse (Emboli ell. Trombose). Den herved
afskaarne Ernæring af Hjertet medfører Ophør
af dettes Funktion. Endelig kan der opstaa en
pludselig Bristning af det i Forvejen svækkede
Hjerte (Hjerteruptur).
Myocarditen giver ofte Anledning til
Uregelmæssighed i Hjertets Bevægelser. Fysiologien
og nyere klinisk Undersøgelse, spc.
Opskrivning af Venepulskurve (s. d.) og
Elektrokardiografi (Opskrivning af Hjertets Bevægelse ad
elektrisk Vej) har nærmere belyst disse
Tilstande. Man kan herved skelne mellem forsk.
Former af uregelmæssig Hjertebevægelse. I
nogle Tilfælde er Uregelmæssigheden
uskadelig, f. Eks. den saakaldte respiratoriske
Uregelmæssighed, som træffes hos mange unge sunde
Individer, visse Former af nervøse Lidelser.
I andre Tilfælde er der alvorligere Aarsager.
Man kan sædvanlig skelne dem fra hinanden
og er ofte i Stand til at lokalisere, hvor i
Hjertet, at Lidelsen findes.
Fedt-Hjertet (populært: Fedt paa Hjertet)
skyldes rigelig Aflejring af Fedtvæv uden paa
Hjertet og mellem Muskelfibrene, kan ofte
være forbundet med Myocarditis og giver da
samme Symptomer.
Hjertemuskelen kan undergaa Forandringer
paa anden Maade end ved Betændelse og
Degeneration. Den kan blive Sædet for
Hypertrofi, en Forstørrelse af Hjertet, »for stort
Hjerte«. En saadan H. kan være Resultatet af
en Klappefejl; men en saadan
Arbejdshypertrofi kan ogsaa skyldes en Hindring for
Blodcirkulationen af anden Aarsag, saaledes en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
