- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
551

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjerting - Hjo - Hjob - Hjon - Hjort - Hjort, Jens Johan - Hjort, Johan - Hjort, Johan Storm Aubert - Hjort, Niels

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

England; der blev anlagt en 500 m lang
Landingsbro, og en Tid var der
Dampskibsforbindelse med Lowestoft. Men den vanskelige
Besejling af Fjorden og den stærke Isgang, som
Broen ikke kunde modstaa, bevirkede, at
Planen maatte opgives, og da Esbjerg blev anlagt,
og Jernbanen førtes dertil, havde H. udspillet
sin Rolle. Den er nu Ladeplads for Varde og
driver en Del Fiskeri, særlig af Kuller, Torsk
og Rødspætter. Om Sommeren er den noget
besøgt som Badested. Reden med indtil 3,4 m
Vand danner en god Ankerplads, men der er
ingen Havn; Ind- og Udskibning foregaar ved
Pramme.
H. W.

Hjo, lille By ved Vettern, Skaraborgs Län,
Vestergötland. (1914) 2459 Indb. Ved
H.—Stenstorp-Banen staar den i Forbindelse med
Statsbanen, den c. 3 m dybe Havn anløbes af
Göta-Kanalens Dampskibe. H. omtales i 15. Aarh.
G. Ht.

Badestedet H. ved Bredden af Vättern, c.
100 m o. H., har Badeanstalt med Gytjebade
o. a. Badeformer, Massage, Sygegymnastik.
Ogsaa Friluftsbad i Vättern. Søges mest af
Patienter med Muskel- og Ledreumatisme,
Blodmangel, Katarrer og Nervesygdomme. Sæson
1. Juni til Beg. af Septbr.
E. F.

Hjob, se Job.

Hjon, et gl. nordisk Ord, som bet.: de til
en Husstand hørende Personer, dels
Ægtefolk (deraf gammeldansk hionælagh,
Ægteskab), dels Tyende (deraf gammeldansk
hionælægæ, Tyendeløn). I Bet. »Tyende« holdt
Ordet sig længe i Dansk (f. Eks. mange
Ordsprog hos P. Laale og P. Syv); i Løbet af 16.
Aarh. blev det dog forældet i Dansk; i norsk
Folkemaal og i Svensk er det derimod endnu
i fuld Brug (sv. fattighjon, tjänstehjon,
hjonelag).
V. D.

Hjort (angelsachsisk Heort, Heorot),
Kongehallen, som den danske Kong Hroar
(Hrodgar) byggede. I Beovulfs-Kvadet finder Beovulf’s
Kamp med Trolden Grendel Sted her; er
vistnok et andet Navn paa Kongesædet Lejre.
G. K-n.

Hjort, Jens Johan, norsk Læge, f. i Oslo
8. Maj 1798, d. i Kria 27. Septbr 1873. H. blev
1822 cand. med. og Kompagnikirurg og var
1823—26 Læge ved Akershus Sygehus for
Hudsygdomme. Han tog 1826 Licentiat- og 1830
Doktorgraden (De functione retinæ), var fra 1826
Brigadelæge og 1847—53 konst. Generalkirurg.
Overlæge ved Rigshospitalets dermatologiske
Afdeling 1841—71. H. gjorde et stort Arbejde
for Bekæmpelsen af de veneriske Sygdomme
og Spedalskheden, om hvilken han skrev: »Om
Spedalskheden i Norge og Foranstaltningerne
mod samme« (1871).
J. S. J.

Hjort, Johan, norsk Zoolog, nedenn. J. S.
A. H.’s Søn, f. i Kria 18. Febr 1869, blev
Student 1887 og kastede sig under et fleraarigt
Ophold i England, Tyskland (München) og
Italien (Neapel) over Studiet af Zoologien, særlig
Udviklingshistorien; paa dette Omraade
offentliggjorde han fl. værdifulde Arbejder, f. Eks.
»Kimbladstudier paa Grundlag af Ascidiernes
Udvikling« i »Den norske Nordhavsekspedition«
1896. I nogle Aar docerede han Zoologi ved
Kria Univ. og overtog desuden 1896 Stillingen
som Leder af den norske Stats Fiskeri- og
Havundersøgelser. Til Brug ved disse fik han
1900 bygget et eget Undersøgelsesfartøj
»Michael Sars«, paa hvilket han sammen med en
Række Medarbejdere udførte talrige Togter i
de nordeuropæiske Farvande. 1910 udstraktes
disse til største Delen af det nordlige
Atlanterhav under en Ekspedition, bekostet af den
skotske Forsker, Sir John Murray, og 1914—15
gik Turen, paa den kanadiske Regerings
Bekostning, til Farvandene omkr. Kanada.
Resultaterne af alle disse Undersøgelser er
fortrinsvis offentliggjorte i den norske
Fiskeriadministrations forsk. Skr, saasom: Report on
Norwegian fishery and marine investigations
, I—II
(1900—09) og »Norges Fiskerier«, I, »Norsk
Havfiske« (1905); desuden i de af det
internationale Raad for Havundersøgelser udgivne
Rapports et Procès-Verbaux (særlig i Bd X og
XX); endelig hører herhen den meget
læseværdige »Fiskeri og Hvalfangst i det nordlige
Norge« (1902). Sammen med Sir John Murray
har han som Resultat af Atlanterhavstogtet
udgivet The Depths of the Ocean (London 1912),
en særdeles fængslende Bog, der under Titlen
»Atlanterhavet« ogsaa foreligger i norsk Udg.;
desuden 1919 The Canadian Fisheries
Expedition
(1914—15). I Forbindelse med de
videnskabelige Undersøgelser deltog H. stadig i
Løsningen af en Rk. praktiske Fiskerispørgsmaal;
dette førte til, at han i Tidsrummet 1906—16
ogsaa overtog Stillingen som Fiskeridirektør,
hvorved hans Tid væsentlig blev optaget af
praktiske, administrative og nationale
Spørgsmaal.
R. H. S.

Hjort, Johan Storm Aubert, norsk
Øjenlæge, f. i Kria 10. Apr. 1835, d. smst. 6.
Marts 1905. H. blev cand. med. 1861,
tjenstgjorde i den danske Hær (Fredericia,
Sønderborg) 1864, studerede Øjensygdomme og
Kirurgi udenlands 1865—66, blev 1867
Reservelæge ved Rigshospitalet i Kria og blev 1873,
efter Konkurrence med J. M. Heiberg Prof. i
Oftalmologi og Akiurgi, samt Overlæge ved
Rigshospitalet. H. gennemførte »den aabne
Saarbehandling« ved Øjenoperationer (i
Modsætning til den tidligere Bandagebehandling),
ved hvilken det overlades Øjelaagene at udføre
»det fysiologiske Øjentoilet«, uhindret af alle
Forbindinger. Metoden er beskrevet i »Norsk
Mag. f. Lægevidensk.« (1897), og er nu alm.
anvendt. Ved Lunds Univ.’s Jubelfest 1893 blev
H. Æresdoktor der.
J. S. J.

Hjort, Niels, dansk Skolemand, Jurist, f.
8. Juni 1862 i Lyksborg, d. 7. Novbr 1917 i
Kbhvn. Student fra Odense Skole 1879 og cand.
theol.
1886. Aaret efter blev han Medbestyrer
af Frederiksberg Latin- og Realskole, som han
med Dygtighed ledede til 1901, da han overtog
Stillingen som økonomisk Direktør for »De
forenede (Gymnasie) Skoler« i Kbhvn og senere
tillige for de kbhvn’ske Realskoler (1904) og
de højere Pigeskoler (1907). Ved Siden heraf
tog han 1909 jur. Eksamen og fik 1911
Bestalling som Overretssagfører. Hans energiske
Arbejde for at sikre de højere Skoler bedre
Levekaar og bringe Lærerlønningerne op i et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0559.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free