Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjorte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og tørres, hvorved det gullige, olieagtige
Indhold bliver til et chokoladebrunt Pulver. Disse
Punge har i Aarhundreder været søgt
Handelsvare; arabiske Læger omtaler Moskus ved Aar
900. Den Dag i Dag bruges det som
Lægemiddel og til Parfume. Hver Pung kan indeholde
indtil 60 g. Moskus fra de sydlige Egne regnes
for den bedste; Kina har derfor den største
Handel dermed, og dog leverede Sibirien indtil
9000 Punge aarlig af sin mindre fine Vare.
Alle de øvrige H. staar hverandre meget
nær, udgør en Underfamilie: Cervinæ. Efter
Forslag af Brooke i On the classification of the
Cervidæ (Proc. Zool. Soc., 1878) deles denne i
to Grupper: Plesiometacarpalia og
Telemetacarpalia, efter som det bevarede Stykke af
Bitæernes Mellemhaandsben sidder ved
Mellemhaandens øvre ell. nedre Ende. Denne
tilsyneladende ubetydelige Karakter faar forøget Vægt
ved, at Slægterne i de to Grupper viser fl.
indbyrdes overensstemmende Forhold i Bygning,
og Grupperingen viser sig navnlig naturlig ved
dens Overensstemmelse med den geografiske
Udbredelse, idet den første næsten kun findes
i den gl. Verden, medens den ny Verdens H.
paa nogle faa nær alle hører til anden Gruppe.
A. Plesiometacarpalia. — Paa de store
Sunda-Øer og Malakka bor Muntjakhjorten
(Cervulus muntjac. Zimmer), af de Indfødte
kaldet Kidang ell. Kijang, medens nærstaaende
lidet kendte Arter lever paa Fastlandet.
Hannen minder ved sine Hjørnetænder, der rager
ud af Munden, om Moskushjorten, hvem den
ogsaa ligner i Størrelse. Slægtens mest
fremtrædende Kendetegn er de stærkt
fremspringende Kamme, der strækker sig fra Snuden
divergerende op over Panden; hos Hannerne
fortsætter de sig i de lange haarklædte
Rosenstokke, der paa Spidsen bærer de ikke længere
(omtr. af Hovedets halve Længde) Takker, der
kan faa en meget kort Gren, udspringende helt
nede ved Rosenkransen, medens selve Stammen
hurtig bliver tynd, bøjes indad og bagud. I
Renden bag Øjekammen ligger store
Hudkirtler; Taaregruberne er meget store. Taaledene,
der skulde bære Biklovene, mangler, men disse
er dog til Stede. Farven er smuk blankbrun.
De lever enlig ell. parvis helst i kratbevoksede
Bjergegne, bærer Hovedet lavt og minder i Løb
meget om Faar, idet de med stor Behændighed
smutter om mellem Plantevæksten.
Opskræmmes de, giver de en gøende Lyd fra sig;
angribes de, forsvarer navnlig Hannen sig hidsig,
ligesom de ogsaa i Fangenskab kan blive farlige
ved deres Anfald af Raseri. — Nær Muntjaken
staar Slægten Elaphodus med en Art, E.
michianus Milne Edv. fra Kina; men den mangler
Øjekammen, og Takkerne er diminutive,
ugrenede, næsten gemte i en stor Dusk af lange
Haar.
Resten af de herhen hørende gl. Verdens H.
regnes alle til Slægten Cervus. De har store
Takker, 2—3 Gange Hovedets Længde, smaa
Hjørnetænder, Led i Bitæerne og ingen
Benkam over Øjet. De fleste Arter hører hjemme
i Østasien og Indien. Her findes saaledes
Aristoteles-H. (C. aristotelis Cuv.), i sit Hjem
kaldet Sambur, en over 1 1/2 m høj, kraftig,
svær, mørkebrun H. med trinde, slanke,
temmelig rette, tregrenede Takker med grubet
Overflade. Den har en kort, tynd Man og
nogenlunde lang Hale. Mange nærstaaende Arter
findes i Indien og paa de indiske Øer. — En
anden Rk. Former grupperer sig om den
indiske Sumphjort (C. duvaucelli), der
ligner forrige en Del, men bl. a. har kortere
Hale og i det hele er noget mindre. Takkerne
er ogsaa i Spidsen langt mere grenede. — I
Nordkina lever C. davidianus Milne Edv., i
Størrelse som forrige. Takkerne mangler
Øjetak; Stammen afgiver horisontalt bagud en
Gren, der ligesom Hovedgrenen har mange
»Ender«. Halen er meget lang med lange Haar,
der naar ned over Hælen. Som forrige har
ogsaa denne en kort, tynd Man. — I Indiens
Junglekrat jages hyppig den overordentlig
smukke, slanke Axis-H. (C. axis Erxl.), der
har gulbrunt glinsende Skind med rækkestillede
hvide Pletter. Den er lidt mindre end et
 |
| Fig. 1. Moskushjort (Moschus moschiferus). |
 |
| Fig. 2. Muntjak (Cervulus Muntjac). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
