Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjorth (Slægt af danske Violinbyggere) - Hjorth, Anton David Svendsen - Hjorth, Frantz Christian - Hjorth, Søren - Hjortholm - Hjortsberg, Lars
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Novbr 1877, uddannet i Kbhvn og i Paris under
Georges Cunault, samt 5) Knud
Jørgensen H., f. 18. Febr 1880, uddannet i Kbhvn,
senere i Berlin under Ernst Kessler.
A. H.
Hjorth, Anton David Svendsen,
norsk Officer og Politiker, f. i Kria 24. Novbr
1830, d. smst. 16. Juni 1891. Han mistede i 3
Aars Alderen sin Fader, exam. jur.
Svendsen, og adopteredes senere af Major H.,
hvis Navn han antog. Udnævnt til
Sekondløjtnant 1850, blev han 1866 Kaptajn, som
saadan Chef for den norske Garde i Sthlm. 1868
blev han Oberstløjtnant og Chef for det norske
Jægerkorps, 1875 søgte han uden sine militære
Overordnedes Tilladelse en Kopipost i
Statsrevisionen, tilkendegaves for dette Forhold
Kongens højeste Mishag og gaves Valget mellem
enten at frasige sig den civile Stilling ell. at
søge Afsked fra Hæren. Da han nægtede at
modtage dette Valg, blev han Juli 1875
afskediget som Officer i Henhold til Grl.’s § 22.
Denne meget opsigtsvækkende Sag indbragte
han for Stortinget 1876, som bevilgede ham 2/3
af hans Officersgage i Pension, medens den
konstitutionelle Side af Sagen ikke gav
Anledning til nogen Forføjning fra Odelstinget.
1877—88 var han Statsrevisor, 1886—90 tillige
Medlem af Styrelsen for Norges Statsbaner. Efter
sin meget forsk. bedømte Konflikt med
Regeringen gjorde han sig 1882 valgbar i
Smaalenenes Amt, som han repræsenterede paa
Stortinget 1883—88. Han sluttede sig her i
Konfliktstiden før Rigsretten afgjort til den af
Johan Sverdrup ledede Opposition, medens han
ved Venstres Splittelse 1887 forlod denne og
stillede sig i det mod Sverdrup fjendtlig
optrædende »rene Venstre«’s Rækker. Imidlertid
var Sverdrup’s og H.’s Navne tidligere blevne
knyttede sammen som Forslagsstillere til en
stor 1887 og 1889 gennemført Reform, den
norske Hærs Omorganisation. Fra alle Sider var
H. anerkendt som en ualmindelig dygtig
Feltofficer, der paa Rejser i Udlandet (1862,
1863—64 og 1872) særlig havde studeret de europ.
Hæres Administration og Schweiz’
Militssystem. I Beg. af 1870’erne skrev han offentlig
om den norske Hærs mindre tilfredsstillende
Ledelse, udkastede 1877—78 en s. A. udgivet
motiveret Plan for Hærens Omorganisation og
fremlagde i Forening med Johan Sverdrup for
Stortinget 1879 et i Detailler udarbejdet
Forslag desangaaende med et (væsentlig af
Sverdrup udarbejdet) Forslag til ny
Værnepligtslov og en (i alt væsentlig af H. forfattet)
Organisationsplan (trykt i Stortingets Forh. 1879,
Dok. Nr 1), bygget paa Militssystemet. De blev
begge vedtaget af Stortinget.
(J. B. H.). K. F.
Hjorth, Frantz Christian, dansk
Industridrivende, f. 22. Juni 1782 i Jylland, d.
14. Aug. 1866 i Kbhvn, kom i sin Ungdom til
Hovedstaden, hvor han blev sat i
Naalemagerlære. 1807 tog han Borgerskab og forstod ved
sin Dygtighed og sit Initiativ at hæve sin
Forretning udover det gl. Haandværks Rammer
og indrette den efter moderne industrielle
Synspunkter med Maskiner og forbedret
Arbejdsdeling. Han blev en velhavende Mand og
kom til at spille en anset Rolle inden for
Hovedstadens Borgerskab. Han var 1838
Medstifter af Industriforeningen og 1844—56
Borgerrepræsentant. Særlig er han blevet kendt for
sin Deltagelse i og Organisation af
Velgørenheden i Kbhvn; han var saaledes virksom for
Oprettelsen af en Del velgørende Stiftelser,
hvoriblandt kan nævnes Stiftelsen for gamle
Haandværksmestre og deres Enker i trange
Kaar, oprettet 1835, og Stiftelsen for ugifte
Døtre af Embedsmænd og Borgere, oprettet
1849 af H. selv for egne Midler.
R. B.
Hjorth, Søren, dansk Ingeniør, f. 13. Oktbr
1801, d. 28. Aug. 1870, var opr. dansk Jurist,
blev Godsforvalter og senere ansat i
Rentekamret, men syslede alt fra Dreng af med mek.
Opgaver. Han konstruerede 1832 en Dampvogn
og var i øvrigt hele sit Liv optaget med
Undersøgelser af Elektricitet som praktisk
Bevægkraft, uden dog at opnaa synderligt Udbytte af
sine Resultater, som han fremlagde paa
Udstillingerne i London 1851 og Paris 1867. Nyere
Undersøgelser har vist hans Prioritet til
Opfindelsen af de dynamo-elektriske Maskiners
Princip. H. var Formand i Industriforeningen
1843—45, arbejdede ivrig for Gennemførelsen
af en sjællandsk Jernbane og blev det
nystiftede sjællandske Jernbaneselskabs første tekn.
Direktør. (Litt.: S. Smith i
»Elektroteknikeren« Nr 2 og 3, 1907; Samme, »S. H.,
Dynamoprincippets Opfinder« [Kbhvn 1911]).
Abs. L.
Hjortholm, Navn paa en kgl. Borg, som
efter Murrester at dømme synes opført i 13.
Aarh. paa et Næs, der skyder ud i Fure Søen
umiddelbart ved Mølleaaens Udløb af Søen.
Den kom senere til Roskilde Bispestol og blev
i Grevens Fejde forsvaret af Peder Godske med
stor Tapperhed mod Grev Christoffer. Han
overgav først Borgen, da Taarnet,
Vægtergangen og den ene Side af Muren var skudt ned.
Den blev aldrig senere genopført; ved forsk.
Vej- og Kanalanlæg har man bortført Materiale
fra Ruinen, men Voldpladsen og nogle faa
Murlevninger ses dog endnu.
B. L.
Hjortsberg [’jårtsbærj], Lars, sv.
Skuespiller, f. 22. Novbr 1772 i Sthlm, d. 8. Juli
1843 i Nyköping. H., hvis Moder var
Skuespillerinde, blev i 6 Aars Alderen Elev ved
Operaen og udførte her, vejledet af dens første
Sangerinde, Mad. Müller (den tidligere danske
Skuespillerinde Caroline Walther), adskillige
Barneroller; 1786 blev H. ansat ved den fr.
Hoftrup og nød her godt af den ansete
Monvel’s Undervisning i Deklamation og Mimik.
Gustaf III fattede Interesse for den livlige og
opvakte Yngling og gjorde ham 1788 til en
Slags Kammertjener (garçon bleu) hos sig: H.
havde Opsigt med Biblioteket paa Haga og
fulgte som Oplæser Kongen paa dennes Rejse.
S. A., som H. kom til Hoffet, ansattes han som
Skuespiller ved Dramatiska Teatern, og
virkede her til Udgangen af 1833—34. — H.’s
Kunst strakte sig, fra Dramaet til Komedien,
fra Skuespillets tunge Alvor til Farcens lette
Løjer, kun over for den akademiske Tragedie
stod den fremmed. H. var Realist i sin Kunst
og skaanede ikke sine Medmenneskers Lyder,
men fremstillede disse med grelle Farver, dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
