- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
560

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjortsberg, Lars - Hjortzberg, Olle - Hjortø, Knud Anders - Hjuke - Hjul

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sidste han til andre Tider med rørende
Troværdighed at undskylde og forklare den
menneskelige Karakters Svagheder, og han
formaaede med Fuldkommenhed at forene i
samme Figur disse to Sider af sin Kunst, saa
Tilskuerne paa een Gang følte Harme og
Medlidenhed. Denne Evne til at gribe midt i den
dybeste Fornedrelse kom ham, til gode som
Bellman-Sanger; skønt han næsten manglede
Sangstemme, greb hans Foredrag ved sit dybe
Gemyt og sin dramatiske Klarhed. H., der
1811 havde faaet Titel af Hofsekretær,
udnævntes ved sin Afgang til Hofintendant; 1823
havde han faaet det sv. Akademis store
Guldmedaille »som Bevis paa dets Agtelse«. Hans
Afskedsbenefice fandt Sted 14. Febr 1835 og hans
sidste Optræden 27. Decbr 1842. — Hans
Søster, Hedvig Christina H., f. 15. Juni
1777 i Sthlm, d. 3. Oktbr 1867 i Vesterås, var
1791—1806 første Danserinde ved de kgl.
Teatre i Sthlm. C’était Terpsichore soulevée par les
Zephirs
, siger en Samtidig. (Litt.: Fr.
Hedberg
, »Svenska Skådespelare« [Sthlm 1884],
12—21; Adlersparre, »Anteckningar om
bortgångne samtida« [Sthlm 1859]; F. A.
Dahlgren
, »Anteckningar om Sthlm’s Theatrar«
[Sthlm 1866]; G. Nordensvan, »Svenska
Teatern från Gustaf III«, I [1917]).
(A. A.). C. B-s.

Hjortzberg [’jårtsbærj], Olle (Gustaf Olof),
sv. Maler, f. 14. Novbr 1872 i Sthlm, gik paa
Akademiet i Stockholm, 1892—96, fik 1806 kgl.
Medaille (»Adam og Eva«); senere blev han
1908 Medlem, 1909 Lærer, 1911 Prof. ved
samme Akademi. Efter at have udstillet Tegninger
til Thomas a Kempis rejste han 1898 paa en 7
Aars Rejse (Grækenland, Palæstina), malede
»Riddere« (1899), »Atropos«, »De Dødes Dag«
(udst. 1900), »Kristus og Magdalene« (1901, for
Karbennings Kirke i Vestmanland), »Paulus«,
»Esther og Ahasverus« (udstillet 1962), »Den
Gamle fra Terracina« (1904, købt af Kongen af
Italien). I Rom paabegyndte han Kartoner til
Vinduesmalerier for Katarina-Kirken, sit
kulturbaarne monumental-dekorative Værk —
særpræget, magtfuldt i Farve og Linie —, der
har gjort ham til en af Nordens
ejendommeligste Kunstnere: Kompositioner for
Sofie-Kirken (1905), 28 Malerier i Klara-Kirken (1907),
»Hyrdernes Tilbedelse« (V. Skreflinge Kirke i
Skaane), »Den gode Hyrde« (Dala), de
dekorative Arbejder til Rigsdagshuset (1906—07),
»Det ny Seminarium paa Söder«, i Dramat.
teaterns Restaurant (alt i Sthlm), endvidere de
storstilede og ogsaa i Farvevirkning gribende
Arbejder for Engelbrektskirken (»Kristus paa
Korset« etc.) og Aabenbarelseskirken. Tidligere
havde H. malet i Tempera »Gustaf Adolf« og
»Luther« for Kapellet ved Lutzen. Ogsaa som
Bogkunstner har H. udmærket sig ved
Illustrationer m. m. Paa den baltiske Udstilling
1914 i Malmö saas foruden Prøver paa hans
nyere dekorative Kunst det lødige, lidt om
Thoma mindende Portræt »Min Hustru« o. a.
Oliemalerier samt Akvareller og Kultegningen
»David« (Malmö Mus.). Paa den sv. Udstilling
1916 i Kbhvn saas bl. a. det store »Kristus’
Opstandelse«.
A. Hk.

Hjortø, Knud Anders, dansk Forf., f. i
Kirkeværløse 4. Jan. 1869. H. tilhører en dansk
Bondeslægt. Han blev dimitteret fra Jonstrup
Seminarium 1888, blev senere Student og
studerede nogen Tid Filologi uden at tage en
afsluttende Eksamen. Vinteren 1896—97
tilbragte H. i Paris, et Ophold, som blev
fremmende for hans kunstneriske og navnlig
musikalske Interesser (i hans Bøger dvæles gerne
ved Bach). Siden har H. levet i Provinsen,
1900—08 som Lærer ved Realskolen i Skelskør;
sidstnævnte Aar ansattes han ved Seminariet
i Vordingborg. H. debuterede i Litt. med en
lille Bog »Syner« (1899), hovedsagelig en
Samling personlige Indtryk. Derefter fulgte 3
Bøger: »Hjemme fra Egnen« (1901), »Kraft« (1902)
og »Folk« (1903), der ved Siden af en vis
Mangel paa Beherskelse i Formen rummede
muntre satiriske Iagttagelser fra Provinsliv. Langt
mere Fantasi fandtes i et flg. Prosa-Arbejde
»Skyer og Stjerner« (1904); men H.’s Trang
til original Tænkning fandt dog først Udslag i
»To Verdener« (1905), en Slags filos. Roman,
ikke let tilgængelig, men tankevægtig — uden
Tvivl H.’s betydeligste Arbejde. H.’s noget bitre
Livssyn og en vis Haardhed prægede dette
Værk, ligesom det flg. om en Livets Outsider
»Hans Råskov« (1906). Derefter fulgte en mindre
betydelig Saml. Fortællinger »Præster« (1907),
et ejendommeligt Provins-Milieu »Dengang man
var ung« (1908), rigt paa original
Menneskeskildring, og 1909 endelig i Fortællingen
»Rasmus« et interessant Bondeportræt. H. har
siden udfoldet en stor Produktivitet; næsten
hvert Aar har set et nyt Arbejde fra hans
Haand, meget betydeligt og mindre betydeligt
mellem hinanden. H.’s Interesse for og skarpe
Iagttagelse af sproglige Fænomener gav sig
Udslag i Bogen »Fra Ordenes Samfund« (1918).
H. hørte til de Forf., der fra første Færd ikke
havde let ved at vinde Publikum. Hans Form
var ofte noget kantet, hans Indfald
uberegnelige; hans Bøgers udprægede Originalitet har
imidlertid formaaet efterhaanden at skabe
Opmærksomhed om hans Digtning og hans Navn.
J. Cl.

Hjuke, i nord. Myt. Navnet paa »Manden i
Maanen«. Iflg. den yngre Edda tog Maane
Vidfinn’s to Børn, Sønnen H. og Datteren Bil, til
sig op fra Jorden, just som de gik og bar en
Spand Vand mellem sig paa en Stang over
Skulderen. Folketroen ang. »Manden i Maanen«
er overordentlig udbredt og skyldes sikkert de
Linier, man kan se med blotte Øjne paa
Maaneskiven, Omridsene af Maanebjergene. I
Folketroen hedder det alm., at Manden er
kommet derop, fordi han har stjaalet Kaal ell. et
Knippe Ris, vel nærmest natlige Tyverier ell.
Forseelser, som er blevet set af Maanen.
G. K-n.

Hjul, massiv ell. gennembrudt Skive, oftest
af Træ ell. Metal, som altid er i Forbindelse
med en lodret paa den siddende Aksel og
enten sidder løst paa denne ell. kan dreje sig
om den. H. kan deles i to Hovedgrupper,
nemlig saadanne, som tjener til Overførelse af
Kraft, Transmissionshjul, og
saadanne, som indskydes mellem to Legemer, der
under Tryk skal bevæge sig i Forhold til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0568.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free