Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjulspindere - Hjulstand ell. Akselafstand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forfulgt af Hunnen. Hos enkelte Former har man
dog iagttaget, at Han og Hun i Parringstiden
lever i den skønneste Endrægtighed. Kort
efter Parringen dør Hannen; Hunnen indeslutter
den store Æggemasse i en Kokon dannet af
talrige Traade. Inden Vinteren dør Hunnen,
der i Alm. har vogtet Æggene lige til sin Død;
Æggene overvintrer da, og Ungerne kommer
først frem om Foraaret. I øvrigt kan der ogsaa
udvikles 2 Kuld om Sommeren.
Kønsmodenheden optræder i Alm. i Aug.-Septbr. Efter
Æggenes Aflæggelse reduceres Hunnens
Bagkrop meget stærkt i Størrelse. Kønsforskellen
er ofte meget stor, og vi kender tropiske
Slægter, hvor Hannen er 15—20 Gange mindre end
Hunnen. I Danmark optræder c. 25 Arter, af
hvilke ikke mindre end 15 hører til Slægten
Epeira, hvis mest kendte Art Epeira diademata
er. Af de øvrige 6 Slægter, der hver kun
tæller 1—3 Arter, skal her kun den mærkelige
Tetragnatha omtales, som ved sin meget
langstrakte Bagkrop, sine lange Ben og sine
mægtige Giftkroge afviger stærkt fra de øvrige
Korsedderkopper. Dyret findes særlig nær
Vand og spinder paa Buske sit noget
langstrakte Net, i hvis Midte Dyret sidder med
de to forreste Ben strakte lige opad, de to
bageste nedad. Denne gule ell. hvidlige meget
karakteristiske Edderkop vil for mange være
en god Bekendt. Af noget lgn. Form er den
til Troperne knyttede pragtfulde Slægt Nephila.
Mange tropiske H. udmærker sig ved meget
karakteristiske Torndannelser, særlig Slægten
Gasteracantha. Der meddeles fra Troperne
mange Fortællinger om H.’s Traades Tykkelse,
Styrke og Farvepragt. Nær de ægte H. staar
den sydeuropæiske og tropiske Fam. Uloboridæ,
hvis Net vel er dannet som disses, men langt
simplere og hos en enkelt Slægt (Hyptiotes)
reduceret til de Traade, der danner
Grandtrækkene i H.’s Net. (Litt.: Simon, Les
Arachnides de France; se i øvrigt Litt. under
Edderkopper og Fugleedderkopper).
C. W.-L.
Hjulstand ell. Akselafstand er i
jernbaneteknisk Henseende Betegnelsen for den
vandrette Afstand mellem et paa vandret og
lige Spor staaende Køretøjs 2 yderste
Hjulakslers Centrer. Ved Køretøjer, forsynet med
Bogier (s. d.) taler man baade om Køretøjets H.,
den totale H., altsaa Afstanden mellem
Køretøjets Yderaksler, og om Bogiernes H.,
Afstanden mellem Yderakslerne i selve
Bogierne, der i saa Tilfælde betragtes som smaa
Køretøjer for sig. For et Lokomotivs Vedk.
skelner man mellem selve Maskinens H. og
den tilhørende Tenders H., medens man ved
den totale H. forstaar den samlede Afstand
mellem Maskinens forreste og den dermed
sammenkoblede Tenders bageste Aksel. Et
Jernbanekøretøjs Aksler kan enten være faste
(stive), d. v. s. fast lejrede i Forhold til
hverandre, saaledes at de altid er tilnærmelsesvis
indbyrdes parallelle, selv om Køretøjet bevæger
sig gennem Sporkurver, ell. have en vis
Bevægelighed i Forhold til hverandre (f. Eks. kan
dreje sig i et vandret Plan), saaledes som det
finder Sted for Bogievognes Vedk., og for
Vogne med radialt indstillelige Aksler (se
Bogier); man benytter derfor Udtrykket fast
H. for at betegne den største Afstand mellem
Yderakslerne inden for et Køretøjs Grupper
af faste Aksler. Ved en 2-akslet Vogn med
»stive« Aksler falder altsaa Betegnelserne H.
og fast H. sammen, medens ved Bogievogne
kun Bogiernes H. er fast. For et Lokomotiv,
der foruden de koblede Aksler f. Eks. er
forsynet med en Bogie under Forenden, bliver
altsaa den faste H. Afstanden mellem de 2
yderste af alle de sammenkoblede Aksler. H.’s
Størrelse er først og fremmest afhængig af
Køretøjets Længde, men maa i øvrigt rette sig
efter de af Køretøjet befarede Banestrækningers
Overbygning, Sporkurverne, Drejeskivernes
Diameter, Skydebroernes Længde,
Jernbanebroernes Bæreevne, Kørselshastigheden m. v., og
den har endvidere Bet. for Driftssikkerheden
m. H. t. Sporafløb; disse er dog ogsaa
afhængige af Kørselshastigheden, Køretøjets
Svingninger under Kørselen, Gnidningsforholdene ved
Sporene, Sporskifternes Bygningsart og
Vedligeholdelse m. v. Jo skarpere Kurver f. Eks.
et 2-akslet Køretøj med »stive« Aksler skal
passere, des mindre maa H. være, dels for at
Modstanden ved Hjulenes Passage gennem
Kurverne og det deraf flg. Slid paa Hjulflanger og
Skinner ikke skal blive for stort, dels af
Hensyn til Faren for Spor afløb. For Vogne, der
skal løbe i den internationale Jernbanetrafik
paa Kontinentet, er der derfor fastsat bestemte
Regler for H.’s Størrelse; efter disse maa en
Vogns faste H. ikke være under 2,5 m og
ikke over 4,5 m, og saadanne Vogne vil uden
Gene og Fare kunne befare Sporkurver med
ned til 150 m Radius. Den paa en
Banestrækning forekommende Sporkurve med mindste
Radius er derfor afgørende for, hvor stor en
fast H. der kan tillades for de Vogne, der
ønskes befordrede over Strækningen, og da
denne H. — Strækningens tilladelige
Maksimalhjulstand — er forsk. for de
forsk. Strækninger, udgiver
Jernbaneforvaltningerne Fortegnelser herover, hvori tillige
Strækningernes Maksimalhjultryk og
Ladeprofil (se Fritrumsprofil) er opført
Paa Lokalbaner og ved Sporveje, hvor Spor
med forholdsvis smaa Kurveradier ikke kan
undgaas, er man ofte tvunget til at benytte en
i Forhold dertil stor H.; saaledes benyttes
Sporvogne med indtil 3,6 m H., der skal passere
Kurver med 25 à 30 m Radius. For at opnaa
saa rolig en Gang som mulig af en Vogn, bør
H. vælges saa stor som mulig, og endvidere
bør Forholdet mellem H. og Undervognens
Længde være saa meget større, jo større
Vægten af den ud over Akslerne ragende Del af
Vognen er, og jo større den Toghastighed er,
hvortil Vognen skal anvendes. Sædvanlig
bruges dog ikke ved 2- og 3-akslede Vogne med
bevægelige Aksler større H. end 8, henh. 9,5
m. Ved større Vognlængder gaar man over til
Bogievogne; Bogiernes H. bør ikke være under
2 og ikke over 3,5 m, og som Regel er H. den
samme for en Vogns 2 Bogier, saaledes at
Vognens totale H. bliver lig Summen af
Afstanden mellem Bogiernes Centrer og en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
