Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjælmklæde - Hjælmkrans - Hjælmkrone - Hjælmkæber - Hjælmsnegle - Hjælmtag - Hjælmtegn - Hjælpedommer - Hjælpekasser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hjælmklæde, et over Hjælmen som en lille
Kappe hængende Tøjstykke, der kunde
beskytte mod Sol og Regn og om muligt skjule
den mekaniske Forbindelse mellem Hjælm og
Hjælmtegn (s. d.). Det genfindes som en af det
heraldiske Vaabens Hovedbestanddele, idet det
dog, i Tidens Løb mere og mere ornamentalt
behandlet, tilsidst tabte sin opr. Karakter (se
Heraldik).
P. B. G.
Hjælmkrans, en af forskelligfarvede
Tøjstykker flettet Krans, der tjente samme
Formaal som Hjælmkronen (s. d.). Var undertiden
dannet af Blomster, saaledes Slægten
Rosenkrantz’ af Roser (se Heraldik).
P. B. G.
Hjælmkrone, en i Reglen med tre
bladformede Spidser udstyret Krone, der anbragtes
paa Hjælmen for at skjule den mekaniske
Forbindelse mellem denne og Hjælmtegnet (s. d.);
maa ikke forveksles med Rangkronen (s. d.).
P. B. G.
Hjælmkæber, se Retvingede.
Hjælmsnegle (Cássis Lam.), Slægt af Fam.
Cassididæ af Forgællesneglenes Orden. Som
Slægtskarakterer kan flg. fremhæves: Foden er
stor og afrundet fortil. Snabelen og
Aanderøret er lange. Tænderne, af hvilke der findes
7 i hver Tværrække, er smaa og gennemsigtige.
Skallen er ægformig, udbuget og ofte forsynet
med Knuder. Spiret er kort. Mundingens
Yderkant er tilbagebøjet og indadtil udstyret med
Smaatænder. Tuden er temmelig kort, brat
tilbagebøjet og lægger sig nær op imod sidste
Vinding. Laaget er lille og halvmaaneformigt.
— Der kendes omtr. 40 Arter af H., der især
forekommer i varme Have paa lavt Vand.
Nærbeslægtet med Cassis er Slægten Cassidaria
Lam., hvis Tud er længere og mindre brat
tilbagebøjet. Familien Cassididæ gaar fra øvre
Kridt til Nutid og tæller f. Eks.
Repræsentanter i det danske Tertiær. Mange Arter af H.
har store og smukke Skaller, der anvendes paa
forsk. Maade, f. Eks. til Kamé.
(A. C. J.). C. M. S.
Hjælmtag, se Hjælm.
Hjælmtegn, een ell. fl. øverst paa Hjælmen
med Baand ell. Skruer fæstnede, plastisk
fremstillede Figurer, der i Turneringerne
spillede en fremtrædende Rolle, og som blev en
af det heraldiske Vaabens Hovedbestanddele
(se Heraldik).
P. B. G.
Hjælpedommer. I norsk Proces
sammenfattes under denne Betegnelse alle saadanne
Dommere, der for kortere ell. længere Tid
beskikkes til ved Siden af den faste, ordinære
Indehaver af Dommerembedet at udføre de
under dette henhørende Forretninger. I den
ej endnu i Kraft traadte L. om Domstolene af
13. Aug. 1915 § 20 hedder det, at »naar
Sakmængden gør det paakrævet, kan Kongen
opnævne midlertidige H.«, og særlig for
Højesterets Vedk. hedder det i § 3: »Kongen kan
desuten opnævne medlemmer, som tar sæte i retten
efter særskilt tilkaldelse fra formanden, naar
forfald ell. sakmængden gjør det paakrævet.
Embetsmænd, der kan avskediges av Kongen,
og praktiserende sakførere kan ikke
opnævnes«. I tysk Civilproces tales i lgn.
Forstand om »Hülfsrichter«. I dansk Ret bruges
Betegnelsen ikke, smlg. Konstitution.
Dog kan det i denne Forbindelse fremhæves,
at det i den danske Retsplejelov af 1916 § 2
hedder: »Haves i nogen Sag ikke det
fornødne Antal af Højesteretsdommere til
Raadighed, kalder Formanden en ell. fl.
Landsdommere til at deltage i Sagens Behandling«.
E. T.
Hjælpekasser i tekn. Forstand betegner en
for Danmark ejendommelig Form for offentlig
Understøttelsesvirksomhed, til hvilken der ikke
findes noget tilsvarende andetsteds. De
nugældende Bestemmelser herom findes i L. Nr.
101 af 29. Apr. 1913 om H., der afløste L. Nr.
125 af 4. Maj 1907. I sidstnævnte L. anvendtes
første Gang Betegnelsen H., men
Hjælpekasseinstitutionen som Institution er betydelig ældre,
idet den kan føres tilbage til de ved »Lov af
8. Marts 1856 om Tilvejebringelse af Midler til
fri Fattigunderstøttelse og om disse Midlers
Bestyrelse« oprettede fri Fattigkasser.
Navneforandringen er ikke uden Bet., idet det ved den
ny Betegnelse betones, at Hjælpen ikke har
nogen som helst Tilknytning til ell. Lighed med
Fattighjælp. — H.’s Opgave er midlertidig at
støtte værdige Trængende, som har fast Ophold
inden for vedk. Kasses Omraade og ikke
nyder Fattigunderstøttelse, i deres Bestræbelser
for at ernære sig uden Hjælp af Fattigvæsenet.
Hjælpen ydes efter Skøn i hvert enkelt
Tilfælde og kan bestaa saavel i rede Penge som
i Naturalpræstationer, ligesom den kan ydes
under andre Former, saasom ved Oplæring i en
ell. anden Færdighed, ved Forsyning med
Arbejdsredskaber e. l. Modtagelsen af
Hjælpekassehjælp medfører ikke noget som helst
Indgreb i Modtagerens retlige Stilling bortset fra,
at hans Erhvervelse af Forsørgelsesret i
Opholdskommunen efter visse nærmere Regler
betragtes som hvilende. Der er i Loven fastsat
visse Grænser for Omfanget og Varigheden af
Hjælpen; disse Begrænsninger gælder dog ikke
for Understøttelse til Personer over 55 Aar
— af Hensyn til det ønskelige i at holde dem
klare af Fattigvæsenet i de nærmeste Aar
forinden Opnaaelse af den for
Alderdomsunderstøttelse foreskrevne Alder —, ligesom der er
indrømmet Ret til at bortse fra Begrænsningen
i Tilfælde, hvor særlige Forhold taler derfor;
som et saadant særligt Forhold kan f. Eks.
nævnes kronisk Sygdom. — H., af hvilke der
findes een for hver By- ell. Sognekommune uden
for Kbhvn, ledes af Bestyrelser, hvis
Medlemstal stedse skal være ulige, og som skal bestaa
af mindst 5 Medlemmer, Mænd ell. Kvinder.
Bestyrelserne er udrustede med vidtgaaende
selvstændig Myndighed; deres Afgørelse kan
ikke omstødes af nogen administrativ
Myndighed. For Anvendelsen af Midlerne aflægges
efter nærmere i Loven angivne Regler
Regnskab, der revideres og decideres paa samme
Maade som Kommunernes Regnskaber.
Bestyelserne vælges ved lige, alm. Valgret med
Anvendelse af Forholdstal efter Regler, der i
det hele svarer til de i Lov Nr 79 af 20. Apr.
1908 om kommunale Valg indeholdte; dog
kræves der til Valgbarhed og Valgret kun Bopæl
i og Skatteydelse til Kommunen i — hele — det
Skatteaar, hvori Valget foregaar. — De
Virkemidler, hvormed Hjælpekasserne arbejder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
