- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
571

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjælpekasser - Hjælpeklasser - Hjælpekrydser - Hjælpekæder - Hjælpelinier - Hjælpelokomotiv - Hjælpelærer - Hjælpemaskine

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hidrører dels fra forsk. Bøde- og
Konfiskationsbeløb, der iflg. Lovgivningen er tillagt
Kasserne, og som tidligere indgik i »de fattiges
Kasse«, dels fra frivillige Gaver; disse
sidstnævnte er imidlertid af mindre Bet., idet det ved
Loven om Menighedsraad er bestemt, at de i
Kirkebøsserne indkommende Beløb — en af
de vigtigste Indtægtskilder for »de fattiges
Kasse« — bestyres af Menighedsraadene.
Ubetinget den vigtigste Indtægtskilde for H. er
Tilskuddene fra Kommunerne. Enhver
Kommune — Landkommune saavel som
Købstadkommune — kan uden Samtykke af højere
Myndighed bevilge Tilskud til H.; nogen Pligt
dertil har Konmunerne derimod ikke. For
direkte Pengebidrag, der af Kommunernes alm.
Midler ydes H., har Kommunerne Krav paa
en efter Bidraget afpasset forholdsmæssig
Andel i et Beløb paa 250000 Kr, der aarlig stilles
til Raadighed af Statskassen, dog saaledes, at
ingen Kommune kan faa mere end en
Trediedel af sit Tilskud erstattet. Den i Loven for
Størrelsen af Statstilskuddet fastsatte Grænse,
250000 Kr, har af Hensyn til den
ekstraordinære Arbejdsløshed været ophævet for
1909—10, 1910—11 og 1911—12; det samme har —
af Hensyn til de ved Verdenskrigen
foranledigede overordentlige Forhold — været
Tilfældet, for saa vidt angaar Regnskabsaarene
1915—16 ff. Statstilskuddet udgjorde for 1915—16 c.
514000 Kr og for 1916—17 c. 452000 Kr. — I
Kbhvn er der endnu ikke oprettet nogen H.,
men der er for Hovedstadens Vedk. truffet
den Ordning, at Kommunen yder det Tilskud
til Kbhvn’s Understøttelsesforening, der
gennem en særlig Afdeling virker som H. for
Kbhvn; Kommunen faar sædvanlig
Refusion af sit Tilskud. — Det bemærkes, at der
under de ved Verdenskrigen foranledigede
overordentlige Forhold ved Siden af den alm.
Hjælpekassehjælp af Kasserne er udredet
betydelig Understøttelse med særlig Lovhjemmel,
dels Understøttelser til de til Sikringsstyrken
indkaldtes Familier i Henhold til midlertidig
L. Nr 162 af 7. Aug. 1914 med senere Love,
dels Understøttelser i Anledning af
Arbejdsløshed som Følge af de overordentlige Forhold i
Henhold til L. Nr 237 af 2. Oktbr 1914 og L.
Nr 90 af 31. Marts 1915. (Litt.: Aage
Schlichtkrull
, »L. om H.« [Kbhvn 1908 og
1913]; »Danmarks Sociallovgivning« I, 3. 1918]).
A. Sch.

Hjælpeklasser er i Danmark Navnet paa
Klasser, hvori Børn anbringes, der p. Gr. a.
Sygdom, Underernæring e. l. er kommet
tilbage i Forhold til deres Kammerater. For at
bøde paa denne Tilbagegang overføres de til
H. med et ringe Elevantal (12—15), hvori der
efter en særlig Læseplan arbejdes hen til, at
de i Løbet af Skoleaaret kan bringes frem til
samme Standpunkt som deres tidligere
Kammeraters og derefter sammen med disse gaa
op i næste Normalklasse. Da dette ikke altid
lykkes, kan de fortsætte i næste H., og ofte
vedbliver de at gaa videre i en opadstigende
Række af H., parallelle med Normalklasserne.
— De egl. Sinker og særlig svagtbegavede
overføres til »Værneklasserne« (s. d.). — Navnet
H. kommer af tysk Hilfsschulen, Hilfsklassen,
der dog kun modtager de svagest begavede,
lettere aandssvage Børn. I Mannheim, hvor
Differencieringen af Skolebørnene er stærkt
gennemført, svarer »Forderungsklassen«
nærmest til de danske H.
Fr. Th.

Hjælpekrydser, et Handelsskib anvendt
som Krydser i Krigstilfælde. Som Regel er
dets Anvendelse forberedt i Fredstid ved, at
der under dets Bygning er taget Hensyn til
visse af vedk. Stat stillede Fordringer til Fart,
Anbringelse af Krigsmateriel m. m., hvorfor
Ejerne faar en vis Godtgørelse med
Forpligtelse til at stille Skibet til Raadighed under
Krig. H. anvendes nærmest mod Fjendens
Handelsskibe, til Blokade, Visitation o. l.
C. B-h.

Hjælpekæder, Nødkæder,
Sikkerhedskæder, se Kobling.

Hjælpelinier (mat.). Naar man
konstruerer en Figur ud fra visse givne Stykker,
forstaas ved H. Saadanne Linier paa Tegningen,
som hverken er givne ell. søgte.
Chr. C.

Hjælpelokomotiv, Reservelokomotiv.
Lokomotiver, som paa nærmere forud fastsatte
Jernbanestationer altid henstaar under Damp,
saaledes at de med kortest mulig Varsel kan
gaa i Drift og udsendes til Hjælp for et paa
Linien »nedbrudt« Tog, hvis eget Lokomotiv
af en ell. anden Grund er blevet utjenstdygtigt
og som Følge deraf ikke kan fremføre det
paagældende Tog længere. H. benyttes ogsaa
til Fremførelse af Særtog, som maa anordnes
med kort Frist, saasom Hjælpetog og
Ambulancetog (se Jernbanetog).
G. K.

Hjælpelærer kaldes den Lærer, som for
længere Tid ansættes til helt ell. delvis at
besørge en fast ansat Lærers Embedsgerning, i
Reglen fordi Læreren p. Gr. a. Sygdom ell.
Alderdomssvaghed er ude af Stand til at
varetage sin Gerning og dog ikke vil søge Afsked,
(Litt.: H. Lehmann, »Haandbog i
Lovgivningen om den danske Folkeskole« [1909]).
Fr. Th.

Hjælpemaskine (eng. auxiliary engine)
kaldes en Maskine, som ved et Maskinanlæg er
bestemt til at bistaa Hovedmaskinen paa en
ell. anden Maade. Det er navnlig store
Kraftmaskiner, som behøver H. Medens saaledes
smaa Dampmaskiner ell. Forbrændingsmotorer
lader sig omdreje, f. Eks. naar de skal sættes
i Gang, ved at virke med Haandkraft paa
Svinghjulet, maa der ved store Maskiner en
særlig lille H. til dette Brug, Drejemaskine,
Igangsætningsmaskine. Endvidere, medens en
lille Dampmaskine selv forsyner sin
Dampkedel med Vand ved en Pumpe, Fødepumpen,
der er sammenbygget med Dampmaskinen og
regnes som en Del deraf, saa foretrækker man
at gøre en stor Maskine mere enkel i sin
Bygning ved at udelade Fødepumpen og forsyne
Kedlen med Vand fra en selvstændig
Fødepumpe, drevet af sin egen Dampmaskine.
Denne Dampfødepumpe regnes da for en H.

Paa samme Maade faar de andre, til en
Fortætningsmaskine hørende Pumper som
Luftpumpe, Cirkulationspumpe, deres egen
Dampmaskine og bliver selvstændige H.

Af andre H. kan nævnes Løbekraner til
Løftning og Transport af tunge Maskindele under

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0579.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free