Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven / 574 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjørne - Hjørneblad eller Hjørneknop - Hjørneklap - Hjørnetand - Hjørring

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kant og den flg., ved en Vinkel i H.
Toplansvinklen mellem en Sides Plan og den
følgendes, idet disse Sider og Vinkler regnes
efter visse bestemte Regler. Et H. kaldes
konvekst, naar ingen Sides Plan gennemskærer
en anden Side; H.’s Kanter kan da af en Plan
skæres i Vinkelspidserne af en konveks
Polygon. Paa Figuren er O et konvekst H.’s
Toppunkt, og Polygonen er A B C D E F; som
Sider i Hjørnet tages Vinklerne A O B, B O C o.
s. v., medens en Vinkel i H. regnes fra en Side
indad i Legemet O A B C D E F hen til den
næste Side. Et konvekst H. kaldes regulært,
naar dets Sider er indbyrdes lige store, og
dets Vinkler er indbyrdes lige store. Naar man
ud fra et konvekst tresidet H.’s Toppunkt
trækker tre Halvlinier, af hvilke enhver staar
vinkelret paa to Kanter og danner en spids
Vinkel med den tredie, er disse tre Halvlinier
Kanter i et konvekst tresidet H., det givnes
Polarhjørne; dette har igen det givne til
Polarhjørne, og det ene H.’s Sider er Supplementer
til det andets Vinkler.
Chr. C.



Hjørneblad eller Hjørneknop kaldes
de blad- ell. knopagtige Prydelser, som paa
middelalderlige Søjlebaser af attisk Type kan
være anbragte over Hjørnerne af den firkantede
Plint. H. er typisk for romansk Stil og brugtes
herhjemme i 12. og Beg. af 13. Aarh. baade i
Brudstens- og Murstensarkitektur.
C. A. J.

Hjørneklap, se Erysimum.

Hjørnetand, se Tænder.

Hjørring, Købstad i det nordlige
Nørrejylland, Vendsyssel, H. Amt, Vennebjerg
Herred, ligger under 57° 27′ 44″ n. Br. og 2° 35′ 39″
v. L. f. Kbhvn — c. 9° 59′ ø. L. f. Grw. (Skt
Kathrine Kirke) i en skovløs Egn paa Sydsiden
af et indtil 67 m højt Plateau, der mod S. og
Ø er omgivet af Engdrag og Lavninger, c. 47
km N. f. Aalborg og 34 km V. f.
Frederikshavn. Byen, der er vokset en Del i det sidste
Aarh., havde 1. Febr 1916 1056 Huse og 9993
Indb. (1801: 744, 1840: 1556, 1880: 4308, 1901:
7901). Den har sin største Udstrækning fra
NV. til SØ. omkr. Byens Hovedaare Nørregade,
der fører til Torvet og fortsættes gennem
Strømgade til Springvandspladsen, hvorfra den
brede, med Elmetræer beplantede Østergade
gaar videre mod SØ. ud til
Frederikshavnsvejen. Byen har udvidet sig i de sidste Aar,
særlig mod SØ., og har mange ret anselige
Huse, men de store Ildebrande har næsten
helt udslettet Sporene af
den gl. By; der findes
dog enkelte
Bindingsværksbygninger fra 18.
Aarh. Sognekirken (Skt
Kathrine) er en 1855
restaureret Korskirke,
hvis ældste Dele
stammer fra 13. Aarh.;
desuden ligger lige op til
Bygrænsen de to
taarnløse Kirker Skt Olai
og Skt Hans, der hører
til Landsognene.
Raadhuset er opført 1838, Ting- og Arresthuset 1886
(Arkit.: Olivarius og Poulsen). Af andre
Bygninger nævnes Kommuneskolerne, tekn. Skole
og Amtssygehuset (1891 og 1890, begge af H.
Kampmann), Epidemihuset og
Tuberkulosehospitalet (1906, Vejby-Christensen),
Alderdomshjemmet, Haandværkerstiftelsen, Børneasylet,
kristeligt Samfunds Bygning, Sparekassens
Bygning og Posthuset (1890 og 1891,
Kampmann), den ny Amtmandsbolig og det ny
Teater, Odd Fellow Logen, Vendsyssel Bank og to
Jernbanegaarde. Af Undervisningsanstalter er
der desuden en kommunal højere Almenskole
og en Handelsskole. Byen har ogsaa et
Museum (»Vendsyssels hist. Museum«), grundlagt
1889. Ved Byen er der fl., smukke Anlæg og
Plantager, saaledes mod SV. »Christiansgave«,
anlagt af Staten 1821 som en Planteskole,
skænket Byen 1843 af Chr. VIII, med
Mindesmærker for Frederik VII, Konsul Chr. H.
Nielsen (d. 1881) o. fl. af Byens ledende Mænd
(Buster af A. Paulsen), og mod SØ.
»Svanelunden«, over 8 ha, anlagt 1878, med
Mindesmærker bl. a. for E. Dalgas (Paulsen); c. 1 km SV.
for Christiansgave har Kommunen 1904
beplantet et c. 11 ha stort Anlæg »Skt Knuds Kilde«,
hvor der har ligget et middelalderligt Skt Knuds
hellig Kors Kapel og en hellig Skt Knud’s Kilde,
der endnu midt i 19. Aarh. var stærkt besøgt
Skt. Hansaften, og som nu er restaureret.
Byens Hovederhverv er Haandværk, Industri,
Landbrug og især Handel med Foderstoffer og
Landbrugsprodukter, der p. Gr. a. det store
Opland og de gode Samfærdselsmidler er i
stadig Stigen. Vendsysselbanen fra N.-Sundby
over H. til Frederikshavn aabnedes 1871 og
Privatbanerne H.—Løkken—Aabybro og
H.—Hørby 1913. Der er en Sparekasse for H. og
Omegn (oprettet 1844), en Laane-, Spare- og
Diskontobank (1855) og Vendsyssels Bank
(1904). Ved H. Toldsted er Handelsflaaden kun
meget ringe, ved Udgangen af 1915 2 Skibe
med 22 t Drægtighed og 312 mindre Fartøjer
og Baade. Af industrielle Anlæg nævnes
Spinderier og Klædefabrikker, Farverier, et
Svineslagteri, to Jernstøberier og Maskinfabrikker,
to Savskærerier, Cementstøberier, Bryggerier

Hjørring Bymærke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>