Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hoang-ho - Hoards - Hoatzin - Hob
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Lung-mön-kau, falder i Nordkinas
Løssregion, som p. Gr. a. sin overordentlige
Frugtbarhed er Hjemstedet for Kinas ældste Kultur.
Ved sin Indtræden i Lavlandet møder H. de
vestlige Udløbere af Shantungs Bjergland og
har nu Valget mellem at omgaa denne
Hindring enten mod NØ. ell. SØ., men til Ulykke
for Kina vælger Floden skiftevis begge Veje,
hvilket den saa meget lettere kan gøre, som
Flodaflejringerne i dens Bund i den Grad
har opfyldt dens Leje, at det allerede ved
Flodens Indtræden i Lavlandet ligger
højere end det omgivende Land, der maa
beskyttes ved kostbare Digeanlæg. Talrige Gange
har Digebrud og deraf flg. Oversvømmelser
foraarsaget uhyre Ødelæggelser i det
tætbefolkede Lavland, hvorfor H. af de Indfødte har
faaet det betegnende Tilnavn: »Kinas Sorg«.
Iflg. de ældste kin. Kilder løb H. i Oldtiden
mod NØ., følgende Floden Weihos nuv. Leje,
indtil den 602 f. Kr. skiftede Leje, hvilket den
gentog 6 Gange, indtil den fra 13. Aarh. stadig
holdt sig til den sydl. Retning; da Digerne
under Taiping-Oprøret 1852 forsømtes, brød
Floden imidlertid deres Modstand og søgte
atter til sin nordlige Munding, N. f. Shantung,
uden dog at udgrave sig nogen egl. Flodseng,
idet den indtil c. 450 km fra sin Munding
bestod af vidtstrakte Sumpe med foranderlige
Flodløb. 1887 forandrede H. atter sin Retning.
Efter at den ved Skybrud var svulmet op og
var bleven opdæmmet af orkanagtige
Østenstorme, gennembrød den 28. Septbr
Dæmningerne og væltede atter sine Vande mod S.
under frygtelige Ødelæggelser, der skal have
kostet 1 1/2 Mill. Mennesker Livet. Omtr. 22000
km2 Land skal ved den Lejlighed være blevne
satte under Vand, og særlig stor var Skaden,
da de Landstrækninger, der blev trufne af
Katastrofen, hører til Kinas tættest befolkede
og bedst kultiverede Egne. Efter 1889 er det
dog atter lykkedes at tvinge Floden tilbage til
sit nordl. Leje. H.’s samlede Længde udgør
4150 km, dens Opland mere end 1000000 km2.
For Skibsfarten er den dog kun af ringe Bet.,
da dens øvre og mellemste Løb har en rivende
Strøm og talrige Strømhvirvler, medens
Vandstanden i dens nedre Løb idelig er
Forandringer underkastet p. Gr. a. de uhyre
Flodaflejringer, der afsættes snart her, snart der i dens
Bund. Dog skylder Kina H. en ikke ringe Del
af sin Kultur, idet den frugtbare, tætbefolkede
kinesiske Slette er fyldt op i Havet af det Ler,
som H. har ført med sig fra det indre af Asien,
og som ved sin gullige Farve har givet Floden
Tilnavnet »den gule Flod« og Havet, hvori den
udmunder, »det gule Hav«.
M. V.
Hoards [hå.ədz] (eng.), opsamlede
Beholdninger af ædelt Metal, der unddrages
Cirkulationen. Tilbøjeligheden til at opsamle H. kan
have Bet. m. H. t. et Lands Pengecirkulation,
idet et Land, hvor H. bruges i stort Omfang,
kan være Genstand for Ind- og Udførsel af
ædelt Metal, uden at den cirkulerende
Pengemængde berøres deraf. Dette har bl. a. vist sig
1871 og flg. Aar i Frankrig, idet en Del af
Krigsskadeerstatningen til Tyskland betaltes af
de opsparede Kontantbeholdninger, som
fandtes rundt om i Landet, og under Verdenskrigen
1914, hvor Centralbankerne i de fleste kande
kunde inddrage Kæmpebeløb af Guld fra
Befolkningens H. Af særlig Bet. er den Opsamling
af H. som i Østasien, navnlig Indien, finder St.,
og hvorved en stadig Tilstrømning af Sølv
foregaar, uden at Pengecirkulationen vokser i
tilsvarende Forhold. Under udviklede
Bankforhold erstattes de Privates H. for en Del af
Bankernes Kontantbeholdning (smlg.
Currencydoktrinen).
(E. M.). C. Th.
Hoatzin, Zigøjnerfugl (Opisthocomus
cristatus) kaldes en i Brasilien levende Fugl
med Krop som
en Due, ret
lang Hals og
kraftigt
hønseagtigt Næb.
Fødderne er
kraftige med
lange Kløer,
Halen lang; fra
Baghovedet
udgaar en Top af
lange, lyse Fjer.
Ovenpaa er den
olivengrøn, paa
Undersiden lys.
Den lever i
sumpede Egne
langs
Flodbredderne, færdes
mest flokkevis
i Træer, hvor
den i ringe
Højde bygger
en simpel Rede.
Føden bestaar
af Planter, der
giver Kødet en
stram Moskuslugt. Ungerne, der er
dunklædte, naar de kommer ud af Ægget,
har paa 1. og 2. Finger en skarp, krum,
virkelig Klo, ved Hjælp af hvilken de klatrer
om i Træerne; falder de i Vandet,
svømmer og dykker de godt ligesom de Gamle.
I Bygning afviger H. saa vidt fra alle andre
hidtil kendte Fugle, at den maa betragtes som
en særlig Fam. ell. snarere Orden, vel nok
staaende nærmest ved Hønsefuglene (Galli),
men ved adskillige Træk mindende om Gøge
(Cuculidæ) og Turako’er (Musophagidæ).
Ejendommelig i dens Bygning er den uhyre, stærkt
muskuløse, ved en Indsnøring delte Mavesæk;
maaske ved Tryk fra denne er
Brystbenskammen forsvunden fra de forreste 2/3 af
Brystbenet. Gaffelbenene er ved en lang Bentap
fast sammenvoksede med Brystbenets forreste
Rand og fortil med Ravnenæbsbenene. (Litt.:
Huxley, On the classificat. and distrib. of
the Alectoromorphæ and Heteromorphæ i »Proc.
zool. Soc.« [Lond. 1868]; W. K. Parker, On
the morphology of a reptilian Bird, Opisthoc.
cristatus i »Trans. Zool. Soc.« XIII; Quelch,
On the Habits of the Hoatzin i »The Ibis«
[Lond. 1890]). O. H.
 |
| Hoatzin (Opisthocomus cristatus). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
