- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
583

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hobro - Hobro Fjord - Hobson, John Atkinson - Hobøl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Ho«, maaske et Gudehov ved Fjorden. Naar
Byen har faaet Købstadrettigheder, vides ikke;
den nævnes vistnok første Gang 1449; 1560
bekræftede Frederik II dens Privilegier. Den
har aldrig haft stor Bet., om ogsaa den i
Beg. af den nyere Tid paa fl. Maader
begunstigedes af Kronen, og den hemmedes snart i
sin Fremgang af store Ulykker; den led
saaledes meget i Svenskekrigen 1657—60, og den
er ofte blevet hjemsøgt af store Brande; 1690
brændte over Halvdelen af Byen, og 1812 og
1813 gik ogsaa store Partier af den op i Luer;
den sidste Gang var Ilden paasat af en
18-aarig Pige, som blev henrettet. Ved 1672
havde Byen 343, 1787 465 Indb. Først ved Midten
af 19. Aarh. begyndte den at tage til,
navnlig p. Gr. a. Handelen, der voksede ved de
forbedrede Havneforhold; men Banens
Aabning 1869 har skadet dens Handel ved at
indskrænke Oplandet; paa den anden Side har
Industrien taget stort Opsving i de senere
Aar. (Litt.: Dorthea Thomsen, »Nogle
Optegn, om H. i de sidste 60 Aar« og »Det
forsvundne H. ell. Fortiden og Nutiden« [H.
1868 og 1876]; V. Greibe, »H., Mariager og
Hadsund« [Kbhvn 1900]; H. Schmidt, »H.
Ildebrande 1812 og 1813 samt Byens
Genrejsning« [H. 1912]; Trap, »Stat. topogr. Beskr.
af Danmark«, 3. Udg. IV).
H. W.

Situationsplan over Hobro.
Situationsplan over Hobro.

1Station
2Hotel „Royal“
3Hodal Vandmölle
4Kommuneskole
5„Fortuna“ (Spritfabr.)
6Apothek
7Museum
8Ting- og Arresthus
9Teater, Borgerforen.
10Elektricitetsværk
11Bank (Hobro og Omegn)
12Sparek. ( " )
13Posthus, Telegrafst.
14Byfoged- og Herredskont.
15Höjskolehotel
16„Grand“ Hotel
17Kirke
18Andelsbank
19Alderdomshjem
20Kommuneskole
21Realskole
22Sygehus
23Tuberkulosehospital
24Markedsplads
25Tekn. Skole
26Andelssvineslagteri
27Albionshouse
28Toldkammer


Hobro Fjord, se Mariager Fjord.

Hobson [’håbsən], John Atkinson, eng.
Socialøkonom, f. 6. Juli 1858, har udøvet en
omfattende og ret mangeartet
Forfattervirksomhed, hvis mest fremtrædende Træk er en
moderne, socialt præget Liberalisme. Hans
Hovedværker er: The evolution of modern
capitalism
(1894), en Fremstilling af det
moderne Samfunds Udvikling, og videre Følger,
The problem of unemployed (1896), The social
problem
(1901) og International trade (1904),
en klar Redegørelse for de Forhold, der maa
tages i Betragtning ved Vurderingen af den
moderne Beskyttelse. Han har taget Afstand
fra den moderne Imperialisme og har ogsaa
under Verdenskrigen arbejdet i samme
Retning, saaledes i sin Bog Democracy after the
war
(1917).
K. R.-H.

Hobøl, Herred, Moss Fogderi, Østfjord
Fylke, (1910) 2285 Indb., et Indlandsherred paa
Grænsen mod Akershus Fylke, er i sin
sydlige Del opfyldt af lave skovbevoksede Aase
med Hovedretning fra N. mod S. De højeste
Bjerge er Spydeberg Varde (263 m) og H.
Varde (201 m). Ogsaa i den nordligste Del af
H. optræder et skovbevokset Aasparti omkr.
Søen Mjær, hvoraf en Del hører under H.
Fra denne Sø rinder fra N. mod S. gennem
Herredets hele Længde dets største Vasdrag
H.-Elven. Mellem begge Aaspartier og langs
H.-Elven ligger et aabent, veldyrket
Bakketerrain, hvortil den allerstørste Del af
Bebyggelsen er knyttet; inde mellem Aasene ligger
kun enkelte Gaarde. Herredet har to Sogne,
H. Hovedsogn og det N. f. liggende Tomter
Anneks. Herredets vigtigste Næringsveje er
Jordbrug og Skovdrift. Af Arealet er 100 km2
Skov, desuden ikke saa liden industriel
Bedrift, her er saaledes 2 Trævarefabrikker, et
mek. Værksted, Frørenseri, Farveri og
Vadmelstamp, Sav- og Møllebrug. Den bredsporede
indre Smaalenslinie gaar gennem Annekset fra
V. mod Ø. med Station ved Tomter. Chaussé

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0591.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free