- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
586

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - hocktide - hoc loco - hoc volo, sic jubeo, sit pro ratione voluntas - Hodbrodd - Hoddmimer's Skov - Hodeida - Hodell, Frans Oskar Leonard - Hoder - Hodgkin, Thomas - Hodgkinson, Eaton - Hodgkinsonit - Hodgkins' Sygdom - Hodgson, Brian Houghton - Hodgson, John Evan

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tirsdag efter Paaskeugen (16. Dag efter
Paaskedag), med forsk. Lystighed, Kvinderne
spændte bl. a. undertiden Snore tværs over
Gaderne og nødte de Forbigaaende til at give
Pengegaver, som anvendtes i veldædigt
Øjemed. Dagen forud, om Mandagen, havde
Mændene samme Ret. Festens Oprindelse forklares
forsk.
V. S.

hoc loco (lat.), forkortet h. l. = paa dette
Sted.

hoc volo, sic jubeo, sit pro ratione
voluntas
(lat.). Jeg vil det, jeg befaler det; min
Vilje maa være Grund nok. Citat af Juvenal,
Satire VI, Vers 223 (ofte citeres: sic volo . . . .,
stat pro . . . .).
H. H. R.

Hodbrodd, i Eddadigtene Navn paa Helge
Hundingsbane’s Modstander. I
Skjoldungsagnene hos Sakse (2. Bog) er H. en sv. Konge,
som overvindes af Skjoldungen Helge. H. maa
her være samme Figur som Hrørik i de andre
Sagnoverleveringer, og en Sammenblanding
mellem Helge Hundingsbane og Skjoldungen
Helge synes at have fundet St. (Litt.: A.
Olrik
, »Danmarks Heltedigtning« I, 167 ff.).
G. K-n.

Hoddmimer’s Skov kaldes i nord. Mytologi
den Skov, hvori det eneste Menneskepar, der
overlever Ragnarok, Liv og Livtraser, skjuler
sig under den paafølgende Fimbulvinter. De
overlever ogsaa denne, idet de nærer sig af
Morgendug, og fra dem nedstammer den nye
Menneskeslægt, som efter Ragnarok skal
befolke den nye Jord. (Litt.: A. Olrik, i
»Aarb. f. nord. Oldk.« 1902, 168).
G. K-n.

Hodeida (Hodêda), befæstet tyrk. By i det
arab. Landskab Jemen, ved Kysten af det røde
Hav, med en Red og c. 25000 Indb. H. udfører
Kaffe, Bomuldstøjer, Perler, Myrra etc.
M. V.

Hodell [ho’dæl], Frans Oskar Leonard,
sv. Dramatiker (1840—90), blev Skuespiller
1860, men fra 1870 Redaktør af »Søndagsnisse«;
hans Navn er knyttet til en lang Rk. Viser,
Kupletter og Lystspil, som enten er
bearbejdede ell. forfattede af ham. Mest kendt er »En
söndag i det gröna« (1861), »Andersson,
Petersson och Lundström« (1866), »Syfröknarne«
(1868), »Tre par skor« (1881).
O. Th.

Hoder, d. s. s. Høder.

Hodgkin [’hådзkin], Thomas, eng. Læge
og Filantrop (1798—1866), studerede i
Edinburg, blev Dr. med. der med en fysiologisk
Afh. om Absorptionen, kom 1825 ind i Royal
College of Physicians
og blev Docent i patolog.
Anatomi og Konservator ved Guy’s Hospitals
Museum, over hvilket han skrev et stort
Katalog (1829). Han oprettede ogsaa en Klinik ved
Hospitalet, men blev 1837 Docent i intern
Medicin ved St Thomas Hosp. H. var Medlem af
mange lærde Selskaber, valgtes tidligt ind i
Londons Universitets Senat, oprettede
Ethnological Society og ofrede sine sidste Aar for
filosofiske Studier og for Filantropi, Emner
han var ledet ind paa af Vennen Sir Moses
Montefiore, som han ledsagede paa en
Orientrejse, da han døde. Sir M. M. rejste et
Monument for H. i Jaffa. H.’s litterære Virksomhed
omfatter Medicin, Filologi. Geologi, Zoologi,
Antropologi og Medicinens Historie. Hans
Navn er knyttet til en Sygdom Pseudoleukæmi,
hvis nuv. Navn skyldes Cohnheim 1865,
medens Betegnelsen H.’s disease indførtes af
af Sam. Wilks 1865. H. gav den første nøjere
Beskrivelse af Lidelsen (Medico-chirurg.
Transactions XVII
, 1832). Desuden skal H. have
været den første, der observerede
Insufficiensen af Aortaklapperne.
J. S. J.

Hodgkinson [’hådзkinsən], Eaton, engelsk
Videnskabsmand paa Ingeniørvæsenets
Omraade, f. 26. Febr 1789 i Anderton (Cheshire),
d. 18. Juni 1861 nær ved Manchester. Efter
Faderens Død maatte han først hjælpe sin
Moder med at bestyre den lille Landejendom,
de ejede; men da han aldeles ikke havde Lyst
hertil, overtalte han 1811 sin Moder til at
flytte til Salford, Manchester, og her begyndte
han at studere, blev bekendt med John Dalton
o. a,, og allerede 1822 fuldendte han sit første
selvstændige Arbejde: On the transverse strain
ond strength of materials
, hvori han teoretisk
og eksperimentalt behandler Bøjning. Om hans
Liv er der ikke stort mere at berette;
Mærkepunkterne dannes af de forskellige
banebrydende Arbejder, han fra Tid til anden
udsendte, og af hvilke de vigtigste er: On the
forms of the catenary in suspension bridges

(1828), 1830 en Fortsættelse af Behandlingen af
Bøjning, 1840 det, der har gjort ham mest
berømt: On the strength of pillars of cast iron
and other materials
, 1846 Experimental
researches on the strength etc. of cast iron.

Efterhaanden som han vandt sig et Navn, kom han
naturligvis i Berøring med de bekendte
Ingeniører paa den Tid, saaledes Fairbairn og
Stephenson; mange af hans Eksperimenter udførtes
paa W. Fairbairn’s Fabrik og sammen med
denne, og han assisterede Rob. Stephenson ved
Konstruktion af Conway- og Britannia-Broerne.
1847 blev H. Prof. i Mekanik ved University
College
, London.
A. O-d.

Hodgkinsonit [’hådзkinso’nit], et Mineral
af Sammensætning 3(Zn,Mn)O,SiO2,H2O, der i
Form af rødlige, monokline Krystaller
forekommer ved Franklin i New Jersey.
O. B. B.

Hodgkins’ Sygdom [hådзkins-], se
Pseudoleukæmi.

Hodgson [’hådзsən], Brian Houghton,
eng. Orientalist (1800—95), traadte 1818 i India
Companys Tjeneste og var eng. Resident ved
Hoffet i Nepal 1820—43; vendte tilbage til
England 1858. H. er Forf. til en talrig Rk. af
Afhandlinger om Sprog, Religion, Etnologi og
Zoologi i Tibet og Nepal, hvorfra han bl. a.
hjembragte 354 Haandskrifter af største
Vigtighed for Kundskaben om den nordlige
Buddhisme. De vigtigste af hans Afhandlinger er
samlede i hans Essays on the Languages,
Literature, and Religion of Nepal and Tibet;
together with further papers on the Geography,
Ethnology, and Commerce of those countries.

P. 1—2 (1874). (Litt.: W. Hunter, Life of
B. H. H.
[1896]).
D. A.

Hodgson [’hådзsən], John Evan, engelsk
Genremaler, f. 1. Marts 1831 i London, d. smst.
19. Juli 1895. Sin Barndom tilbragte han
hovedsagelig i Rusland; han uddannedes i Kunst
paa Akademiet i London. Efter først at have

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0594.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free