Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hoek, P. P. C. - Hoeks - Hoek van Holland - Hoel, Halvor Nilssøn - Hoepli, Ulrico - Hoëvell, Walter Robert, Baron van - Hoeven, Jan van der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forbindelse med Fiskeriet staaende Spørgsmaal og
har udrettet et stort Arbejde saavel i Holland
for det praktiske Fiskeri og de videnskabelige
Havundersøgelser som i Danmark for de intern.
Havundersøgelser, hvis Bureau han oprettede
og ledede. H. har udgivet et betydeligt Antal
Skr, bl. hvilke bør fremhæves: »Rapport over
de Visscherij i de Zuidersee«. »Neuen Lachs u.
Maifisch Studien«, Catalogue des Poissons du
Nord de l’Europe, »Rapport over statistische
en biologische Onderzoeckingen van in
Nederland gevangen Zalmen, Les Clupoides (le
Hareng excepté) et lears migrations.
F. D.
Hoeks [hu.ks] (lat.: hamatici ɔ: bevæbnede
med Harpuner, Hager), et middelalderligt
Parti i Holland, der skyldte Kampene i Midten
af 14. Aarh. mellem Margrete af Hennegau og
hendes Søn Vilhelm om Holland sin Oprindelse.
Det var et Adelsparti, der kæmpede for
Grevinden mod den rige Borgerstand, og Navnet
skal være opstaaet, fordi de havde pralet af,
at de vilde dræbe deres Modstandere med
Harpuner ligesom Kabliover, et Navn, der
tillagdes Modpartiet. Striden endte forst i Slutn.
af 15. Aarh.
M. M.
Hoek van Holland [’hu.k-fan-’hå£ant], lille
By i Prov. Sydholland, Endepunkt for
Jernbanelinien Schiedam—H. og Udgangspunkt for
Dampskibslinien til Harwich i England.
G. Ht.
Hoel, Halvor Nilssøn, norsk Bonde
og Politiker, f. i Næs paa Hedemarken 1766,
d. 1850, stillede sig allerede 1815, da han
havde overtaget sin Fædrencgaard H. ved
Mjøsen lige over for Helgeøen, i Opposition til
Egnens gejstlige Øvrighed, sattes under
Tiltale for at have forført til ell. været
medvirkende Aarsag i Mened, Kirkeran og intenderet
Mord, men blev frifunden for videre Tiltale.
Under det store Uaar 1812 dannede han en
Ring af hedemarkske Gaardbrugere, der havde
til Hensigt at drive Kornprisen op, og havde,
efter hvad der alm. troedes, sat i Scene de
Opløb, som i Maj 1813 fandt St. i Bergen og
Trondhjem. Han agiterede 1814 for at komme
paa Rigsforsamlingen paa Eidsvold; men da
dette ikke lykkedes ham, fremsendte han
gennem Prof. G. Sverdrup et Grundlovsforslag,
hvis Tendenser gaar i samme Retning som
den langt senere Jaabæk’ske Bondebevægelse.
Han vægrede sig ved at aflægge Troskabsed til
Kong Christian Frederik og ses allerede
Sommeren 1814 at være traadt i Forbindelse med
Svenskerne. Han valgtes som 2. Repræsentant
for Hedemarkens Amt til Stortinget 1815—16;
men Valget forkastedes med 57 mod 26
Stemmer p. Gr. a. ovenn. Tiltale. Til Stortinget
1818 blev han 1. Suppleant. Da han 1818 satte
i Scene de store Bondeopløb, der gik ud paa
at opløse Stortinget, blev han undergivet
Tiltale og ved Højesteretsdom af 14. Marts 1826
dømt til Fæstningsarbejde i 1 Aar, men
benaadedes helt af Kongen, der af Hensyn til
forsk. økonomiske Tab, han havde lidt
uforskyldt, tilstod ham en Pension af sin
Partikulærkasse. H. levede siden meget
tilbagetrukken og vilde paa Provokation af
Oppositionspressen i Slutn. af Karl Johan’s Regeringstid
ikke være sig nogen Skyld bevidst hverken i
den gl. Forbrydelse ell. i Rejsningen af 1818.
Opfattelsen af hans Person var meget forsk.,
som hans Karakter var en Blanding af meget
forsk. Egenskaber. Han rostes fra de fleste
Kanter for sin Hjælpsomhed mod Fattige og
for sin store Gæstfrihed. Som Gaardbruger
var han dygtig, han lagde sig efter
Havedyrkning og Frugtavl og fik herfor
Landhusholdningsselskabets Sølv- og Guldmedailler. (Litt.:
Y. Nielsen, »Norges Historie efter 1814«, I
[43 ff., 146 ff. og 233 ff.]; O. A. Øverland,
»Af Sagnet og Historien« [S. 179 ff.]).
(O. A. Ø.). Edv. B.
Hoepli, Ulrico, Boghandler i Milano, f.
18. Febr 1847 i Tuttwyl (Schweiz), lærte
Boghandelen i Zürich, Mainz, Breslau og Triest,
og købte 1870 T. Laengner’s Boghandel i
Milano (grundlagt 1840 af Tendler og Schaeffer),
som han fortsatte under eget Firma. Jævnsides
Sortimentsboghandelen grundlagde han et
Forlag, som snart blev et af de største og mest
ansete i Italien. Det omfatter alle
Videnskabens Grene og desuden Skønlitteratur,
Pragtværker, Leksika, Skr. for Ungdommen, en
Serie Bidrag til Dantelitteraturen og talrige
Publikationer af videnskabelige Selskaber i
Italien. Særlig bør nævnes det storslaaede
Foretagende Manuali Hoepli,
populær-videnskabelige Haandbøger, som, til Dels indførte
i Skoler, ialt omfatter fl. Hundrede Numre, og
i over 1 1/2 Mill. Bd er udbredte over hele
Italien. Til Sortimentsboghandelen, som under
H.’s Ledelse har været i uafbrudt Fremgang,
er knyttet en Eksportforretning, som har
Forbindelser i alle Verdensdele, og 1881 blev
tillige oprettet et Antikvariat. H. har foruden
Udnævnelsen til Hofboghandler modtaget
talrige Udmærkelser, bl. a. Guldmedaillen for
Kunst og Videnskab.
J. L. L.
Hoëvell [’ho.əfæ£], Walter Robert,
Baron van, nederl. Forf., f. i Deventer 15. Juli
1812, d. i Haag 10. Febr 1879, blev Præst,
senere kirkelig Tilsynsmand i Ostindien, 1848
Medlem af andet Kammer, 1862 Medlem af
Statsraadet. De fleste af hans Skr drejer sig
om Forhold og Tilstande i holl. Ostindien,
saaledes: »Batavia. Episode uit de Geschiedenis
van Neerlandsch Indië« (1840), »Reis over Java,
Madura en Bali in’t midden van 1847« (1849)
og »Uit het Indisch leven« (1865).
A. I.
Hoeven [’hu.fə(n)], Jan van der, holl.
Zoolog, f. 9. Febr 1801 i Rotterdam, d. 10.
Marts 1868 i Leiden, studerede
Naturvidenskab og Medicin i Leiden, senere i Paris, og
nedsatte sig derefter som praktiserende Læge
i sin Fødeby. 1826 blev han ekstraord., 1835
ord. Prof. i Zoologi. Hans mest bekendte
Arbejde er den i sin Tid særdeles meget
benyttede »Handboek der dierkunde«, 1—3
(1827—33), der oversattes paa Tysk af Schlegel (2 Bd,
1850—56). Bl. hans øvrige videnskabelige
Arbejder kan nævnes: Recherches sur l’histoire
naturelle et l’anatomie des Limules (1838),
»Redevoeringen en verhandelingen« (1846),
»Bijdragen tot de naturlijke Geschiedenis van
den Negerstam« (1842) og Philosophia
zoologica (1864).
(R. H. S.). J. C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
