- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
591

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hof - Hof (By) - Hof (Herred, Jarlsberg Fogderi, Vestfold Fylke) - Hof (Herred, Solør Fogderi, Hedemark Fylke)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fl. H. et Drabant- og Heroldkorps og en
Livvagt — i Mangel af hvilken visse Afdelinger af
Hæren, i alt Fald i Navnet, er satte i nærmere
Forbindelse med Suverænens Person, saaledes
i Danmark Livgarden og
Gardehusarregimentet, i Norge Jægerkorpsets 1. Kompagni
(tidligere i Garnison i Sthlm); endvidere
Staldetaten, under en Over staldmester; ved fl.
H. endelig en Jagtetat — hvorved maa
erindres, at Jagtrettens Udøvelse i Statsskovene
sædvanlig er Suverænen forbeholdt — under
en Overhofjægermester med Undergivne af
mange forsk. Grader. Titlerne:
Hofjægermester, Jægermester og Jagtjunker, der jævnlig
uddeles ved de nordiske H., er som
Kammerherretitlerne rent nominelle.

Til de overordnede Hoffunktionærer eller
Hofkavalererne maa ogsaa henregnes
den kgl. Kabinetssekretær, der har et
Ekspeditionskontor under sig, og hvis Embede
væsentlig bestaar i at forelægge Kongen til
Resolution de Andragender, der
indkommer til Suverænen personlig, og alle
ministerielle Indstillinger, som ikke har været Kongen
foredragne i Statsraadet ell. været ham
refererede af den vedk. Minister personlig, og til
Underskrift de Sager, i hvilke kgl.
Resolution er falden. Der er derhos som oftest
ansat en kgl. Haandbibliotekar, forsk. Gejstlige
(deriblandt en kgl. Konfessionarius), Læger,
(Livlæger, Livkirurger) o. s. v. Særlig under
Dronningens Hofstat maa nævnes
Overhofmesterinden, en Hofchef, en
Kabinetssekretær samt et større ell. mindre
Antal Hofdamer foruden underordnede
Funktionærer. De øvrige kgl. Personers
Hofstater er naturligvis af mindre Omfang især i
smaa Stater.

Udgifterne til den kgl. Hofholdning bestrides
af Civillisten (s. d.); de paa det paagældende
Finansbudget hertil bevilgede Midler forvaltes
af en kgl. Hofintendant med det
fornødne Kontorhold. De øvrige Hofholdningers
Udgifter afholdes af de dertil bevilgede Appanager.

Titlen »H.« i Forbindelse med og foran
Vedkommendes Bestilling meddeles ikke sjælden
efter Ansøgning til Kunstnere, Handlende ell.
Næringsdrivende, men den indeholder i sig selv
ingen Borgen for, at de besidder særlig
Dygtighed i deres Fag, ell. afgiver Vidnesbyrd om,
at de virkelig benyttes af H.
F. de F.

Hof (vendisk Regnizi), By i den bayerske
Regeringskreds Oberfranken, i en Dal ved
Saale, ved Fichtelgebirges nordøstl. Fod, 6
km fra den sachsiske Grænse, danner et
Knudepunkt for Jernbanelinier til Bamberg,
Eger, Steben og Leipzig, og har (1910) 41126
hovedsagelig evangeliske Indb. Omkr. Byen,
der er genopbygget efter Branden i Septbr
1823, findes endnu bevaret en Del af de gl.
Stadsmure og Grave. Bl. Byens 4 Kirker (3
evangeliske og 1 kat.) nævnes
Michaelis-Kirken, bygget 1230. H. er Sædet for en Landsret,
en Amtsret, et Handelskammer, en Filial af
Rigsbanken, et Gymnasium, en Handelsskole
og et i 13. Aarh. grundlagt Hospital. H. har
en meget betydelig Tekstilindustri (Bomuld,
Uld, Jute) og desuden Farverier,
Maskinfabrikker, kem. Fabrikker, Bryggerier og Savmøller.
H., tidligere Regnitzhof, blev anlagt c. 1080,
kom 1373 til Borggraverne af Nürnberg, antog
1529 Reformationen, kom 1792 til Preussen,
1806 til Frankrig og 1810 til Bayern. Allerede
i 15. Aarh. indførtes Klædevæveriet.
G. Ht.

Hof, Herred, Jarlsberg Fogderi,
Vestfold Fylke, (1910) 2223 Indbyggere, er et
Indlandsherred omkr. den nedre Del af den
store Ekern Sø og den Rk. Vande, der i
sydøstl. Retning strækker sig mod Holmestrand
(Bergsvand, Vikevand og Hillestad vand).
Fjeldene naar i NV. op i 631 m (Skibergfjeld), de
er gennemgaaende skovbevoksede. Af Arealet
er 110 km2 Skov. Dyrkbar Mark findes især i
Hoveddalføret, og navnlig dettes Vestside er
velbebygget; her ligger saaledes Hovedkirken
og en Flerhed af de største Gaarde. Paa Eidet
mellem Ekern og Bergsvand ligger Eidsfos
Jernværk
med betydelig Bebyggelse.
Herredet har gode Skove, hvorfor ogsaa Skovbrug
ved Siden af Agerdyrkning er
Hovednæringskilden. Industrielle Anlæg er i god Opkomst;
saaledes er der foruden Eidsfos Værk Savbrug
og Møller, Trævarefabrik og Vognfabrik, Valse-
og Kornmølle m. v. Tertiærbanen
Eidsfoss—Holmestrand gaar gennem Herredet og
forbinder det med Holmestrand og Tønsberg.
Herredet dannes af to Sogne, Hofs
Hovedsogn
og Vatsaas Anneks, liggende i
den sydlige Del ved Løkenelven. H. Sparebank
oprettet 1886. Antagen Formue 1910 var 3423150
Kr og Indtægt 450845 Kr, og i 1917 resp. 7,2
Mill. og 888450 Kr.
(J. F. W. H.). M. H.

Hof, Herred, Solør Fogderi, Hedemark
Fylke, (1910) 3179 Indbyggere, er et i Ø. og V.
langt, men i N. og S. smalt, paa begge Sider
af Glommen liggende Skovdistrikt, der i Ø.
grænser op til Sverige. Medens Længden indtil
den sv. Grænse er over 52 km, varierer
Bredden mellem 4 og 15 km. Terrainet nærmest
omkr. Glommen er aabent, bakkeformet,
veldyrket og tæt bebygget, forøvrigt udgøres det
af skovklædte Bakker og Fjelde, der i
Graaberget ved Svenskegrænsen naar op i 602 m.
Dalbunden ligger paa 160—170 m. Skovdrift er
den vigtigste Næringskilde, Agerbrug mindre,
da Jordbunden er mest mager Sand. Af Arealet
er 20,1 km2 Ager og Eng, 270 km2 Skov og
16,2 km2 Ferskvand, Resten er Udmark,
Snaufjeld og Myr. Med Undtagelse af et Par
Gaarde i Herredets østlige Del finder man for
øvrigt kun temmelig spredt liggende Sætre og af
Finner beboede Torp i den saakaldte Finskog
i den østligste Del af H. mod Svenskegrænsen.
Herredet danner et Hovedsogn med Arneberg
og Dulpetorpets Kapeller. Af de mange store
Gaarde kan paa Vestsiden nævnes:
Ommestad, Beitnæs, Borg, Bjertnæs, Kirkemo og
Østmo; paa Østsiden Onstad, Arneberg,
Stemsrud, der tidligere har tilhørt den
Colbjørnsen’ske Familie, og hvorpaa endnu findes en
gl Bjælkestue, angivelig fra 1326, Kvæsæt,
Sætre og Bjerke. Af industrielle Anlæg er der
i Herredet fl. Møller, Savbrug, et Mejeri og
et Granitbrud. Den bredsporede
Kongsvinger—Flisen-Bane følger Glommens østre Bred med
Station ved Arneberg; Hovedveje gaar langs

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0599.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free