- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
594

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hofer, Ludwig von - Hoff, Edvard Hans - Hoff, Jacobus Hendricus van't - Hoff, Johan Villiam - Hoff, Karl - Hoff, Karl Ernst Adolf von

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ind i Udsmykningen af Münchens Glyptotek,
men sit afgørende Kunstnerpræg fik han først
i Rom, hvor han opholdt sig 1823—38, omtr.
5 Aar som Elev af Thorvaldsen (hvis
Daabsengel han udførte). Hans Kunst blev
Thorvaldsen’sk, lidet original, men smagfuld og
omhyggelig solid. Han udførte 2 kolossale, i Rom
skabte, »Hestetæmmere« (Marmor), »Hylas’
Rov« og en Del Marmorgengivelser af antikke
og moderne Værker for Stuttgarts Slotshave.
Foruden Idealfigurer som »Psyche«, »Den
fortørnede Amor« (Rosenstein) og »Proserpina’s
Rev« (1880, Stuttgarts Mus.) har man fra hans
Haand Bronzerytterstat. af Eberhard im Bart
(Stuttg. Slot), »Concordia« paa Jubilæumssøjlen
(smst.), Rytterstat. af Vilhelm af Württemberg
og hans bedste Værk: Statuen af Schiller (1882,
Marmor), begge i hans Fødeby.
A. Hk.

Hoff, Edvard Hans, norsk Officer, f. i
Bergen 11. Apr. 1838, Student 1856, Officer
1860, jur. Kandidat 1862. 1863—77 var han
knyttet til Armédepartementet, 1879
Ekspeditionssekretær, og blev som Oberst
Forsvarsminister 1889—91 i Emil Stang’s Ministerium.
1895 blev H. Generalmajor og Brigadechef i
Bergen samt Kommandant paa Bergenhus, 1905
Generalløjtnant, men fratraadte efter opnaaet
Aldersgrænse 1906. H. var Formand i en fra
Septbr 1908 til Febr 1909 i Virksomhed
værende departemental Komité til Behandling af
det da paa Dagsordenen staaende Spørgsmaal
om en ny Hærordning. H. er Forf. af en
Haandbog i Bridge. Han har bl. a. udg. en
»Samling af Love m. v. Landmilitæretaten
vedk. for Aarene 1814—71« (1878), hvis
Fortsættelse han senere har udg. i
5-Aars-Samlinger (1876 ff.). Derhos har han været en
meget virksom publicistisk Forf., idet han som
Medarbejder i »Morgenbladet« fra Midten af
1860’erne har deltaget i Diskussionen om
noget nær alle i dette lange Tidsrum paa
Dagsordenen staaende militære og militær-politiske
Spørgsmaal.
(J. B. H.). M. H.

Hoff, Jacobus Hendricus van’t,
holl. Kemiker, f. 30. Aug. 1850 i Rotterdam,
d. 1. Marts 1911 i Berlin, studerede 1869—71
i Delft, derefter hos Kékulé i Bonn, hos Würtz
i Paris og hos Mulder i Utrecht, og blev 1876
Docent i Kemi ved Veterinærskolen i Leyden;
1878 blev han Prof. i Kemi og Mineralogi ved
Univ. i Amsterdam, og kaldtes herfra 1894 til
Berlin som Medlem af det kgl. Videnskabernes
Akademi i Berlin og som Honorarprofessor ved
Berlins Univ., en Virksomhed, han
paabegyndte 1896. H. vandt først et Navn ved sine
teoretiske Undersøgelser over de organiske
Forbindelsers Bygning, ved hvilke han
forklarede de »optisk isomere« Stoffers Egenskaber
ved Antagelse af en forsk. Ordning af
Atomerne i Rummet (Læren om det »assymetriske«
Kulstofatom), som han 1874 offentliggjorde i
et Arbejde La chimie dans l’espace (der 1887
paa ny fremkom under Titlen Dix années dans
l’Histoire d’une théorie
) samt 1879 i »Ansichten
über die organische Chemie«. Senere
arbejdede han særligt paa den fys. Kemis Omraade,
til hvis Udvikling han har givet fremragende
og yderst frugtbringende Bidrag; 1884 udgav
han Étude de dynamique chimique,
indeholdende vigtige Arbejder over Affinitetslæren, og
derefter fulgte talrige vigtige Afh. fra hans
Haand om kem. Ligevægt, Reaktionshastighed,
Dissociation, fortyndede Opløsningers Teori, og
Forholdet mellem osmotisk Tryk og molekulær
Sammensætning; disse Arbejder fremkom
væsentlig i det af ham sammen med W. Ostwald
(1887) grundede og udgivne »Zeitschrift für
Physikalische Chemie«. Endelig førte hans
Arbejder over Dannelsen af Dobbeltsalte ham
ind paa Undersøgelser over
Oceansaltaflejriugen, specielt over Stassfurtersaltlagene;
Resultaterne af disse rent klassiske
Undersøgelser er udgivne i Akademiets Skr. 1898—1900
offentliggjorde H. »Vorlesungen über
theoretische u. physikalische Chemie«. 1901 modtog
H. Nobelpræmien.
R. K.

Hoff, Johan Villiam, dansk Præst, f.
11. Oktbr 1832 i Rendsborg, d. 24. Jan. 1907,
Student 1851, cand. theol. 1857 og derefter
Huslærer paa Gammel Køgegaard. 1860 blev han
personel Kapellan i Vallekilde og Hørve. Her
traf han Ernst Trier, sluttede Venskab med
ham og virkede paa hans Højskole. 1872 tilbød
en Vennekreds i Egnen ham at blive
Valgmenighedspræst, og Bethlehems-Kirken i
Ubberup indviedes 1873; dertil kom 1882 en
Filialkirke i Vallekilde. 1894 gav han efter for
Opfordringen til at blive Præst i Vartov i
Kbhvn. H. var en fuldtro Discipel af
Grundtvig, men nød stor Anseelse hos alle kirkelige
Retninger, og da Skat Rørdam blev Biskop,
var H. selvskrevet til at lede
Bethesda-Møderne. H. var en inderlig from, stilfærdig, men
afgjort kristelig Personlighed, som stod
urokkelig fast paa, hvad han ansaa for Sandhed
og Ret, men som i sjælden Grad forstod og
respekterede andres Standpunkter. Han var
en af de mest ireniske Skikkelser i den
danske Kirke i 19. Aarh. H. tog oftere ved
Smaaskrifter Del i den kirkelige Forhandling. Han
har skrevet et af den danske Kirkes mest søgte
Opbyggelsesskrifter »Fra Kirken og fra
Lønkammeret« (5. Opl. 1902).
A. Th. J.

Hoff, Karl, tysk Genremaler, f. 8. Septbr
1838 i Mannheim, d. 13. Maj 1890 i Karlsruhe,
Elev af Karlsruhes Kunstskole og af Vautier i
Düsseldorf, siden 1878 ansat som Prof. ved
Karlsruhe Kunstskole, har fornemmelig malet
Genrebilleder fra 17. og 18. Aarh., dygtig
udførte Kostumestykker, med ikke ringe Følelse
og Humor. »Efterfødningens Daab« (1875,
Berlins Nationalgaleri), »Sønnens sidste Hilsen«
(1878, Dresdens Galeri), »Tartuffe og Elmire«
etc, ogsaa Portrætter. I Pjecen »Künstler u.
Kunstschreiber« (1884) rettede han skarpe
Angreb paa Kunstkritikken; skrev ogsaa »Schein,
ein Skizzenbuch in Versen« (1878).
A. Hk.

Hoff, Karl Ernst Adolf von, tysk
Geolog, f. 1771 i Gotha, d. 1837. H. studerede
i Jena og Göttingen, blev 1791
Legationssekretær og var fra 1829 til sin Død Direktør for
Overkonsistoriet i Gotha. Han har bl. a.
skrevet »Gesch. der durch Ueberlieferung
nachgewiesenen natürlichen Erdoberfläche« (3 Bd,
1822—34; efter hans Død udgaves 1840—41
yderligere 2 Bd af H. Berghaus).
J. P. R.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0602.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free