Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hoffmannsdraaber - Hoffmeyer, Niels Henrik Cordulus - Hoffmeyer, Niels Volmer Biering - Hoffory, Johan Peter Julius - Hoffourer - Hofgaard, Elias Peter Hansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
H. blev fremstillede som alkemistisk Præparat
af den russ. Minister Bestusheff under hans
Ophold i Kbhvn og blev længe anvendte i
Medicinen, men benyttes nu sjælden, da det er et
uheldigt Jernpræparat. Det er dog endnu
officinelt i saavel den danske som fl. andre
Farmakopeer. H. har Navn efter Lægen F.
Hoffmann.
(A. B.). E. K.
Hoffmeyer, Niels Henrik Cordulus,
dansk Meteorolog, f. 3. Juni 1836 i Kbhvn, d.
16. Febr 1884 smst., blev 1853 Sekondløjtnant,
1863 Premierløjtnant i Artilleriet, deltog i
Krigen 1864, men blev syg og afskediget ved
Reduktionen s. A. med Kaptajns Karakter. H.
kastede sig med Iver over Meteorologien, der
dengang var i sin Vorden, og blev 1872
Bestyrer for det danske meteorologiske Institut ved
dettes Oprettelse. I kort Tid fik H. oprettet et
stort Antal Stationer, der observerede de forsk.
meteorologiske Instrumenter til regelmæssige
Tider, og det ikke alene i selve Danmark, men
tillige paa Færøerne, paa Island og i
Grønland, ligesom H. bevægede Førere af Skibe,
der for paa disse Egne, til at anstille
regelmæssige, meteorol. Iagttagelser. Ved Hjælp af
disse og talrige Observationer fra udenl.
Stationer konstruerede H. sine »synoptiske Kort«, der
giver et Billede af de samtidige meteorol.
Forhold i Atmosfæren ved Jordens Overflade, og
som er blevne Grundlaget for saa at sige
enhver Undersøgelse af Vejrforholdene over
Nordatlanterhavet og de tilgrænsende Lande,
ja ofte over hele Europa; efter en Afbrydelse
i nogle Aar udgaves de af »Deutsche Seewarte«
i Hamburg og det danske, meteorologiske
Institut i Forening, og Udgivelsen fortsattes lige
til Verdenskrigen. Af andre Arbejder af H.
skal anføres: »Strømningerne omkring Island«,
»Klima og Vejrforhold« i »Danmarks Statistik«
og — foruden talrige Artikler om
Vejrforholdene, skrevne under Mærket »Observator« i
forsk. Blade, især i »Nationaltidende« 1880—83
— Étude sur les tempétes de l’Atlantique
septentrional et projet d’un service télégraphique
international relatif à cet Océan, et Arbejde,
der, støttet af de »synoptiske Kort«, begrunder
Bet. af et Telegrafkabel fra Europa over
Færøerne, Island og Grønland til Amerika for at
bedømme det kommende Vejr med større
Sikkerhed end nutildags. H. var Æresmedlem
ell. korresponderende Medlem af forsk.
udenlandske Selskaber for Meteorologi og
Naturvidenskab.
(W. J-n.). D. la C.
Hoffmeyer, Niels Volmer Biering,
dansk Forf., f. i Aarhus 5. Decbr 1874, blev
Student 1894, og studerede derpaa forskellige
Videnskaber ved Universitetet, uden dog at
afslutte med nogen Eksamen. 1900 debuterede
han paa Aarhus Teater med et Lystspil »Anna
Raage«. 1903 fulgte hans første Prosafortælling
»Caspar Daae«. Større Opmærksomhed
samlede H. om sit Navn med den farverige
kulturhistoriske Roman »Babylon« (1904), bygget paa
grundige historiske Studier og en livfuld
Fantasi. Et tre Aars Ophold i Italien 1904—07
satte Spor først i en mindre, yndefuld
Fortælling fra Firenze »Ildfluer« (1905) og
derefter i en større Roman »Verden venter«
(1906), rig paa gode Iagttagelser fra moderne
ital. Overklasseliv. S. A. begyndte H.
Udgivelsen af en større Romanserie med Fællestitelen
»Dagen«, hvoraf dog kun tre Bd saa Lyset:
»Morgengry« (1906), »Flugten fra Jorden«
(1907), »Kain« (1908). Den forbindende Traad
i denne Cyklus er en Teori om, at Slægterne
i Individets underbevidste Liv har aflejret
Egenskaber og Arv, som sjælelig præger det
— om man vil et Stykke Taine’sk Filosofi,
omsat i skønlitterær Form. Siden har H. kun
udgivet en Roman (»Den hellige Enfold« 1911),
nogle Smaahistorier fra Italien (»Det
Meningsløse« 1912), og et Skuespil, »En lille Mor«, som
1915 uden Held opførtes paa Dagmarteatret.
J. Cl.
Hoffory [’håfori], Johan Peter Julius,
dansk Sprogforsker, f. i Aarhus 9. Febr 1855,
d. i Berlin 12. April 1897. H. blev Student 1872,
cand. mag. i nord. Filologi 1878 og rejste
derefter til Tyskland, hvorfra han kun en kort
Tid vendte tilbage til Kbhvn for at erhverve
den filosofiske Doktorgrad (1883); s. A. rejste
han atter til Tyskland og blev Docent (1887
ekstraord. Prof.) i nord. Filologi og alm.
Fonetik ved Berlins Univ.; men allerede 1889 blev
han efter en svær Sygdom uskikket til
aandeligt Arbejde, og sin sidste Levetid (fra 1893)
tilbragte han paa en Sindssygeanstalt i Berlin.
— Indtil 1884 beskæftigede H. sig først og
fremmest med Fonetik og skrev en Rk.
værdifulde Afhandlinger om Sproglyds Fysiologi og
Systematik (især i »Zeitschr. für vergleich.
Sprachforschung« [23. og 25. Bd]) og om
oldnordisk Lydlære (bl. a. Doktordisputatsen
»Oldnordiske Konsonantstudier« [1883]); i sine
senere Leveaar drev han derimod især
mytologiske og litterærhistoriske Studier: udgav
sammen med P. Schlenther Holberg’s »Dänische
Schaubühne«, I—II (Berlin 1888) med en Afh.
af H., »Holberg’s Komodiendichtung«,
forfattede »Eddastudien«, I (Berlin 1889) og
oversatte H. Ibsen’s »Fruen fra Havet« og E.
Brandes’ »Et Besøg«, begge til den af H. grundlagte
Samling »Nordische Bibliothek«. — Ved sin
vindende og aandfulde Personlighed —
digterisk skildret af H. Ibsen i »Hedda Gabler«
(Eilert Løvborg) og af K. Larsen i »Cirkler«
(Julius Halling) — øvede H. en stærk
Indflydelse paa sine personlige Bekendte baade i
Kbhvn og Berlin, og det skyldes for en meget
væsentlig Del ham, at H. Ibsen’s Digtning i de
senere Aar er bleven saa meget kendt og
drøftet i Tyskland.
V. D.
Hoffourer [-fu-], se Hof.
Hofgaard, Elias Peter Hansen, norsk
Døvstummelærer, f. i Berg i Smaalenene 25.
Novbr 1856, d. paa Lian ved Kria 15. Novbr
1906. Efter at have gennemgaaet Asker
Seminarium blev H. Lærer ved Balchen’s
Døvstummeinstitut i Kria og forflyttedes herfra 1881 til
Hamar som Best. af den dér nyoprett.
Døvstummeskole. H. var en ivrig Forkæmper for
Talemetodens Anvendelse selv over for de
allersvagest begavede Døvstumme og en af dem,
det skyldes, at man i Norge helt har
bortkastet Haandalfabetet ved
Døvstummeundervisningen, men mest kendt er han som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
