- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
603

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hofmann, Karl von - Hofmann, Ludwig v. - Hofmann, Melchior - Hofmannsthal, Hugo von - Hofmann's Violet - Hofmannswaldau, Christian Hofmann von

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

uheldige Udfald af Rigsdagsvalgene i dette
Landskab og indtraadte derefter i Styrelsen af
det tyske Koloniselskab i Berlin. 1882 var han
bleven adlet.
E. E.

Hofmann [’ho.fman ell. ’håf-], Ludwig v.,
tysk Maler, f. 17. Aug. 1861 i Darmstadt. I Beg.
sluttede han sig nærmest til sin ovenn. Onkel
H. H.’s Retning, studerede under Keller i
Karlsruhe. Fra Paris kom han hjem som
begejstret Naturalist og Friluftsmaler og som
Oprører mod den gængse Atelierkolorits
Vedtægter; han blev snart en af det unge Tysklands
mest omtalte og mest omstridte Malere (1892
sammen med Liebermann en af »de elleve« i
Berlin). Hans »Badende Pige i Solskin« vakte
Begejstring og Forargelse. I dette og en
Mængde lgn. Værker (»Foraar«, »Foraarsstorm« etc.)
fremstiller han Menneskelegemet under aaben
Himmel i stærke klare Farver under fuldt
Lys, skønhedsbegejstret med »hellenisk« Blik,
med djærvt Fremstillingssæt paa tværs af
Vedtægter (og til Tider vulgært) og en højstemt
Farveskala, der kan slaa over i det grelle og
uægte. Hans lyriske Pensel førte ham
efterhaanden fjernt fra Virkeligheden over i det
dekorative. Hans Farveglæde har fejret nogle
af sine bedste Triumfer i den rent dekorative
Kunst. 1903 slog han sig ned i Weimar
(Vægbilleder i Weimars Hofteater etc.), men
bevarede stadig Følingen med Italien (Firenze).
1916 udnævntes han til Prof. ved Dresdens
Kunstakademi. Kendte Værker bl. a. »Idyl«
(1896, fra hans Gennembrudstid), »Eva« (1899),
»Badende Kvinder ved Havet« og »Herren taler
til Adam og Eva« (begge 1900,
Magdeburg-Museet), »Syndefaldet« (1903), »Leda«, »Europa«,
»Kærlighedens Have« (1906), »Medende Drenge«
(1908). H.’s Kunst har spredtvis været
udstillet i Danmark (»Adam og Eva« etc.); et Par
Billeder paa Werkbund-Udstill. 1918; paa den
baltiske Udstill. i Malmö 1914 saas bl. a. »Gule
Sejl« (med nøgen Kvinde). (Litt.: Fischel,
»L. v. H.« [Bielefeld 1903]).
A. Hk.

Hofmann [’ho.fman ell. ’håf-], Melchior,
tysk Gendøber, f. i Hall i Schwaben omtr. 1500,
d. i Strassburg omtr. 1545. H. var Buntmager
og kom paa sit Haandværk til Lifland, hvor
han blev grebet af den lutherske Bevægelse
og blev en begejstret Forkynder af de ny
Ideer, som syntes ham at falde i Traad med de
religiøse og socialdemokratiske Ideer, der
herskede i Haandværkerkredse. Han gjorde
stærke Udfald mod Præsterne og »de Store«, hvis
svorne Fjende han blev, medens
Haandværkerne samlede sig om ham. Luther gav ham sin
Anbefaling, men brød med ham; thi det viste
sig snart, at han ikke alene vilde revolutionere i
Samfundet, men ogsaa Dogmatikken. Han
lavede et nyt Dogme om Kristi Kød, var
Zwingli’sk i Nadveren, forkastede Barnedaaben,
fortolkede Skriften allegorisk, profeterede, at
Verden skulde gaa under 1533, og udmalede det
derefter flg. Tusindaarsrige med Frihed,
Lighed og Broderskab uden Præster og »de Store«.
H. var en Tid Prædikant for den tyske
Menighed i Sthlm, fik 1527 efter at have brudt med
Luther Lov af Kong Frederik I af Danmark til
at prædike i Holsten med Sæde i Kiel; men
her gjorde han snart Forholdene saa brogede,
at han blev landsforvist 1529 efter en Samtale
i Flensborg, hvor de Lutherske havde kaldt
Bugenhagen til Hjælp mod ham. Nu flakkede han
rundt, opholdt sig mest i Strassburg, hvor han
1533 blev sat i Fængsel, men fra dette kunde
han udsende Skr og tale med sine Tilhængere.
Efter 1545 hører man ikke mere til H., han
døde sandsynligvis dette Aar i Fængslet.
(Litt.: Fr. O. zur Linden, »M. H., ein
Prophet der Wiedertäufer« [Haarlem 1885]).
L. M.

Hofmannsthal [’ho.fmansta.l], Hugo von,
tysk Forf., f. 1. Febr 1874 i Wien. H. studerede
først Jura, senere Litteraturhist. og Sprog og
offentliggjorde 18 Aar gl under Pseudonymet
Theophil Morren en dram. Studie
»Gestern«. Han er en fremragende Repræsentant
for tysk Nyromantik, et formfuldt lyrisk
Talent, der dyrker Kunsten for Kunstens egen
Skyld. Han har bl. a. udg. Dramaerne »Der
Tod des Tizian«. »Der Tor und der Tod«, »Die
Frau im Fenster«, »Die Hochzeit der Sobeide«,
»Der Abenteurer und die Sängerin« og
»Christinas Heimreise«. Hans Bearbejdelse af
Sofokles’ »Elektra« er blevet et yndet Teaterstykke.
Fremdeles har han bearbejdet og delvis
omdigtet Otway’s »Reddede Venedig« og den gl.
engelske Moralitet »Enhver«, som i Johannes
Jørgensen’s danske Overs. spilledes 1914 paa
det kgl. Teater i Kbhvn. Fremdeles findes der
fra H.’s Haand et Bd »Kleine Dramen«,
»Gesammelte Gedichte« (1907) og »Prosaische
Schriften«, 4 Bd (1907). Han har skrevet
Tekstten til Richard Strausz’ Operaer,
»Rosenkavaleren«, »Ariadne paa Naxos« og »Der Frau ohne
Schatten« (1920).
C. B-s.

Hofmann’s Violet hører til de tidligst
kendte Tjærefarvestoffer, idet det fremstilledes
1863 af A. W. Hofmann. Det gaar i Handelen
i forsk. Varieteter, fremkomne ved
Indvirkning af Metylklorid ell. Ætylbromid paa
Fuchsin ell. Rosanilin (den tilsvarende
Jodforbindelse, fremstillet af Hofmann, fremstilles ikke
mere), og bestaar saaledes af Salte af
Trimetyl- og Triætylrosanilin; man skelner
hovedsagelig mellem Dahlia ell.blaaligt og
Primula ell. rødligt Violet. Det er
mørkegrønt glinsende Pulvere, der er opløselige i
Vand og farver Uld og Silke direkte, Bomuld
efter forudgaaende Bejdsning.
(K. M.). R. K.

Hofmannswaldau [ho.fmans’valda^u],
Christian Hofmann von, tysk Digter,
(1617—79), f. i Breslau, studerede Jura i Leyden,
hvorefter han sammen med Fyrsten af Fremonville
foretog en stor Rejse gennem Europa og blev
allerede 1646 Raadsherre i Breslau, senere efter
fl. Embedsrejser til Wien kejserlig Raad og
Præsident for Raadskollegiet. Som Digter
tilhørte han den anden Schlesiske Skole, og han,
der i sit borgerlige Liv og i sin Embedsstilling
var et Mønster paa Forretningsdygtighed og
uberygtet Levned, blev i sin Digtning
Repræsentant for den svulstige Stil, som den Gang
var Døgnets Mode, for den galante Slibrighed
og den latterlige Opstyltethed. Han skrev
Lejlighedsdigte og »Heldenbriefe«, overs.
Théophile’s »Døende Sokrates« og Guarini’s »Trofaste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0611.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free