- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
610

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hohenems ell. Hohenembs - Hohenfelde - Hohenfriedberg - Hohenheim, F. von - Hohenlimburg eller Limburg an der Lenne - Hohenlinden - Hohenlohe, Friedrich Ludwig og Adolf og Hugo med flere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Hohenems [’ho.ənæms] ell. Hohenembs,
By i østerr. Prov. Vorarlberg, 2 km Ø. f.
Rhinen ved Lehne og Jernbanelinien
Feldkirch—Bregenz. (1910) 6452 Indb. H. er Sædet for den
eneste israelitiske Menighed i Vorarlberg.
Bomuldsspinderi, Væveri, Baandfabrikation og
Broderi samt Træhandel og Træskæreri. H. var
tidligere Sædet for et rigs-umiddelbart
Grevskab, som 1765 kom under Østerrig. I
Nærheden findes Slottet Neu-Ems ell. Tannenburg
og Ruiner af det gl. Slot H.
G. Ht.

Hohenfelde [ho.ən’fældə], østligt Kvarter af
Hamburg.

Hohenfriedberg [ho’ən’fri.tbærk], Landsby
i preuss. Schlesien, bekendt ved den Kamp,
der i den 2. Schlesiske Krig fandt Sted 4. Juni
1745, mellem Frederik den Store og de
forenede Østerrigere og Sachsere under Hertug
Karl af Lothringen og Hertug Johan Adolf af
Sachsen-Weissenfels. Østerrigerne og
Sachserne, hvis Maal var Schlesiens Erobring, havde
besat Øvreschlesien, og Karl af Lothringen var
i Fremrykning mod Mellemschlesien, medens
Frederik den Store 28. Maj havde koncentreret
sin Hær og rykkede mod Striegau. Østerrigerne
og Sachserne, der var skuffede af falske
Efterretninger om Fjenden, angrebes 4. Juni tidlig
om Morgenen, og først efter at det sachsiske
Korps var fuldstændig slaaet, indtog
Østerrigerne en Forsvarsstilling. Denne angrebes af
Preusserne, der vandt en afgørende Sejr, som
havde Østerrigernes Tilbagetog til Følge. Af
Slagets Episoder skal her fremhæves General
Gessler’s kendte Angreb med Dragonregimentet
Bayreuth, hvorved 2500 Mand fangedes og 66
Faner erobredes, medens Angriberne kun
mistede 94 Mand. Preussernes Tab anslaas til c.
4800 Døde, Saarede og Savnede, medens
Østerrigernes og Sachsernes samlede Tab var c.
10000 Mand. Desuden faldt 83 Faner og
Estandarter og 72 Stykker Skyts i Fjendens Hænder.
B. P. B.

Hohenheim [’ho.ənhå^im], F. von, se
Paracelsus.

Hohenlimburg [ho.ənlemburk] eller
Limburg an der Lenne, By i preuss. Provins
Westfalen i Regeringsdistriktet Arnsberg, 9 km
V. f. Iserlohn, ved Lenne (en Biflod til Rhinens
Biflod Ruhr) og ved Jernbanelinien
Hagen—Siegen—Betzdorf, har (1910) 13878 mest
evangeliske Indb., Jern- og Staalværk,
Lærredsvæveri og Klædefabrikation. H. er Hovedstad
i Grevskabet Limburg. Paa en stejl, skovklædt
Høj ved Byen ligger Slottet H.
G. Ht.

Hohenlinden [ho.ən’lendən], Landsby i
Øvrebayern, 30 km Ø. f. München, hvor
Franskmændene under Moreau tilføjede Østerrigerne
under den 18-aarige Ærkehertug Johan, der
som Raadgiver havde den gl. General Lauer,
et afgørende Nederlag 3. Decbr 1800. Den fr.
Hær, som talte c. 70000 Mand, stod paa
Plateauet mellem Iser og Inn ved Rosenheim og
Ampfing, Østerrigerne paa Inns højre Bred
med en Styrke paa c. 60000 Mand. 1. Decbr
kastedes den fr. venstre Fløj ved Ampfing, og
Østerrigerne agtede nu i 3 Kolonner at rykke
til München. Under denne March angrebes de
3. Decbr om Morgenen i Defileet mellem H. og
Mattenbatt i Flanke og Ryg og led et
afgørende Nederlag. De kastedes tilbage over Ems,
og Kejseren blev herved tvungen til den
uheldige Vaabenstilstand i Steier. Østerrigernes
Tab angives til c. 12000 Mand døde, saarede
og fangne samt 50 Kanoner, medens
Franskmændene opgiver deres Tab til kun 2500 Mand.
B. P. B.

Hohenlohe [ho.ən’lo.ə], 1) Friedrich
Ludwig
, Fyrste af H.-Ingelfingen,
preuss. General, f. 31. Jan. 1746. d. 15. Febr
1818 paa sit Gods Slawentzitz ved Kosel. I
Rigshæren deltog han i Syvaarskrigens sidste
Felttog og traadte 1768 ind i den preuss. Hær;
med Udmærkelse kæmpede han i den bayerske
Arvefølgekrig og blev 1786 Generalmajor. I
Kampene mod den fr. Revolution fandt han rig
Lejlighed til at udmærke sig som
Divisionskommandør, saaledes 1792—93 ved Oppenheim,
Pirmasens og Hornbach, men særlig ved
Stormen paa Weissenburg-Linien. 1794 vandt han
en glimrende Sejr ved Kaiserslautern,
udnævntes 1796 til Generalløjtnant og fik Kommandoen
over Neutralitetskordonen ved Ems. 1798 blev
han General i Infanteriet, 1804 Guvernør i de
frankiske Fyrstendømmer og Kommandant i
Breslau. I Krigen 1805 kommanderede han et
Korps mellem Saale og Thüringerwald og
sloges 1806 ved Jena. Da Hertug Karl Vilhelm
Ferdinand af Braunschweig saaredes dødelig
ved Auerstädt, fik H. Overkommandoen og
førte Resterne af Hæren til Oder, men maatte
kapitulere ved Prenzlau med 10000 Mand. Da
det ikke lykkedes ham at retfærdiggøre sin
Handlemaade ved denne Lejlighed, maatte han
tage sin Afsked. Han trak sig da tilbage til
sine Godser i Schlesien, hvor han med
Undtagelse af et længere Ophold i Frankrig levede
til sin Død. Ved Befrielseskrigens Beg. søgte
han om atter at indtræde i Hæren, men
Ansøgningen afsloges.
B. P. B.

2) Adolf, Fyrste af H.-Ingelfingen
(1797—1872), ovenn.’s Søn, var Godsejer i
Schlesien og Landmarskal ved
Provinslanddagen, blev 1847 Medlem af den forenede
Landdag, 1850 af Unionsparlamentet i Erfurt og
derefter af det preussiske 1. Kammer, fik 1854
arveligt Sæde i Herrehuset og var dets
Formand indtil 1862, endelig Førsteminister
18. Marts—23. Septbr 1862 som Overgang mellem
»den ny Æras« Ministre og Bismarck.

3) Hugo, Fyrste af H.-Oehringen
(1816—97), foreg.’s Brodersøn, siden 1848
arveligt Medlem af Württembergs 1. Kammer, blev
1859 Medlem af det preuss. Herrehus og fik
1861 arveligt Sæde i dette med Titel Hertug af
Ujest; var 1867—70 Medlem (og
Næstformand) af den nordtyske Rigsdag og derefter
af den tyske indtil 1876. Han var iblandt
Stifterne og Lederne af det frikonservative Parti.

4) Hermann, Fyrste af H.-Langenburg
(1837—1913), siden 1869 arveligt Medlem af
Württembergs 1. Kammer, sad 1871—80 i den
tyske Rigsdag (Næstformand siden 1877) og
var 1894—1907 Statholder i Elsass-Lothringen.
Han ægtede 1862 Prinsesse Leopoldine af
Baden (1837—1903). — Hans Søster Adelheid
(1835—1900) ægtede 1856 Prins, senere Hertug

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:41:13 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0618.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free