Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hohenzollern (Fyrsteslægt) - Hohes Venn - Hohe Tatra - Hohe Tauern - Hohgant - Hohlenberg, Frantz Christopher Henrik - Hohlenberg, Matthias Hagen - Hohwii, Andreas - Hojeda, Alonso de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Under Johan Sigismund (1608—19)
fordobledes H.’s Magt og Besiddelser, idet han 1618
arvede Hertugdømmet Preussen. Her var
nemlig Markgrev Albrecht af den
Brandenburg-Ansbach’ske Linie 1511 blevet den tyske
Ordens Stormester, og da han 1525 gik over til
Protestantismen, tog han Østpreussen til Len
af den polske Krone som et arveligt
Hertugdømme, der efter hans Død tilfaldt hans
aandssvage Søn Albrecht Frederik (1568—1618), hvis
Datter Anna var gift med Johan Sigismund.
Ved samme Ægteskab erhvervede Dynastiet
ogsaa Besiddelser i Vesttyskland, nemlig Kleve,
Mark og Ravensberg. Brandenburg var ved
disse Udvidelser blevet en af Tysklands
mægtigste Stater, men den noget tilbageholdne og lidet
aktive Politik, H. tidligere havde ført,
fortsattes ogsaa af Johan’s Efterfølger Georg Vilhelm
(1619—40). Først dennes Søn Frederik Vilhelm
(1640—88), »den store Kurfyrste«, greb virksomt
ind i Europas Forhold, samtidig med, at han
ved den westfalske Fred (1648) fik sit Land
udvidet betydelig og 1660 løstes fra
Lensforholdet til Polen. Med en energisk Stramhed og
Dygtighed, som nedarvedes til fl. Fyrster af
hans Slægt, hævdede han tillige Regentens
Magt indadtil og bragte større Enhed til Veje
mellem sine forsk. Besiddelser. Hans Søn
Kurfyrst Frederik III antog 1701 Titlen Konge af
Preussen, og Hovedliniens Historie er fra nu
af uopløselig knyttet til dette Land, hvis Trone
den beklædte indtil Sammenbrudet efter
Verdenskrigen (9. Novbr 1918), og som en Række
dygtige Herskere og Statsmænd
efterhaanden hævede til Tysklands første Stat, hvad der
1871 fik et synligt Udtryk, da den tyske
Kejserkrone erklæredes for arvelig inden for Huset H.
Den fra den første Borggreve af Nürnbergs
Søn Konrad nedstammende schwabiske Linie,
der beholdt Stammelandet H., delte sig i 16.
Aarh. i Linierne H.-Hechingen og
H.-Sigmaringen, der begge ved Traktat af 7. Decbr 1849
afstod deres i alt c. 1200 km2 store
Besiddelser til Preussen. Linien H.-Hechingen uddøde
1869 med Fyrst Frederik Vilhelm, medens
H.-Sigmaringen endnu blomstrer og i den senere
Tid har spillet en betydelig politisk Rolle. Fyrst
Karl Anton (d. 1885) blev saaledes 1859 preuss.
Ministerpræsident; hans ældste Søn, Arveprins
Leopold, var 1870 sp. Tronkandidat og kom
derved til at give Stødet til den fr.-tyske Krig.
En yngre Søn Karl valgtes 1866 til Fyrste i
Rumænien og antog 1881 Kongetitlen. (Bl. den
righoldige Litt.: til Slægtens ældre Historie
kan nævnes: Monumenta Zollerana [7 Bd,
Berlin 1852—66, Supplementsbind smst. 1890];
Riedel, »Die Ahnherren des preusz.
Könighauses« [Berlin 1854]; Samme, »Geschichte
des preusz. Könighauses« [2 Bd, Berlin 1861];
Schmid, »Die älteste Gesch. des
Gesamthauses der H.« [3 Bd, Tübingen 1884—88];
Schwartz, »Stammtafel d. preussischen
Könighauses« [Breslau 1898]).
M. M.
Hohes Venn [’ho.əs-’fæn] ell. Hohe Veen,
se Venn.
Hohe Tatra [’ho.ə-], se Tatra.
Hohe Tauern [’ho.ə-’ta^uərn], se Alperne,
S. 568, og Tauern.
Hohgant [’ho.gant], Bjerggruppe i de
nordlige Forgreninger af Berneralperne N. f.
Brienzer-Søen, begrænses mod Ø. og N. af Aares
Biflod Emme. H., der bestaar af Kalksten og
Sandsten, falder stejlt af mod N., medens der
mod S. findes Alpegræsgange og
Skovstrækninger. De betydeligste Højder er det egl. H.,
2199 m, Steinige Matt, 2165 m, Widderfeld
2071 m og Trogenhorn 2038 m.
G. Ht.
Hohlenberg, Frantz Christopher
Henrik, dansk Skibskonstruktør, f. 18. Febr
1764, d. 9. Jan. 1804, blev Søofficer 1782. Han
var Henrik Gerner’s Elev, lagde sig efter
Skibskonstruktion, studerede nogle Aar i
Udlandet og ansattes 1795 som Lærer i
Skibsbyggeri for Kadetterne og Medlem af
Konstruktionskommissionen; Aaret efter blev han
Interimfabrikmester og fik 1797 fast Ansættelse.
Som Fabrikmester byggede han 4 Linieskibe,
13 Fregatter og nogle mindre Skibe, der
udmærkede sig ved fine Linier og hurtig Sejlads,
men som tillige var temmelig ranke. Da
Rapporten om hans Fregat »Rota« udtalte sig
misbilligende om dens Egenskaber, og Kronprins
Frederik sluttede sig til de faldne Udtalelser,
søgte han i Fortrydelse herover Afsked, fik
den med Kaptajns Karakter 1803 og rejste til
Vestindien, hvor han fik Ansættelse som
Overlods paa Christianssted, i hvilken indbringende
Stilling han forblev til sin Død. H. var en
genial, men temmelig kostbar Fabrikmester, i
høj Grad selvtillidsfuld, og tillige herskesyg.
C. W.-S.
Hohlenberg, Matthias Hagen, dansk
Teolog, f. i Kbhvn 18. Marts 1797, d. smst. 22.
Juni 1845. H. blev Student 1814, cand. theol.
1819, Dr. phil. 1822. 1822—25 studerede han i
Udlandet, blev 1826 Lektor i Teologi ved
Kjøbenhavns Univ., 1827 ekstraordinær, 1831
ordinær Prof., 1828 Dr. theol. H. var en stille og
tilbageholdende Mand; han var en Discipel af
Schleiermacher og stod H. N. Clausen nær,
sammen med hvem han udgav »Tidsskrift for
udenlandsk teol. Litt.« 1833—45; han var
Medredaktør af »Maanedsskrift for Litt.«
(1829—38) og deltog i Revisionen af den autoriserede
Overs. af det gl. Test.
L. M.
Hohwii [’ho.væ^i?], Andreas, holl.
Urmager, f. 18. Juli 1803 i Graasten (Slesvig), d.
28. Septbr 1885 i Amsterdam, fik sin første
Uddannelse hos Kessels i Altona, var derpaa hos
Breguet i Paris og slog sig 1840 ned i
Amsterdam som Urmager. I den første Tid
fabrikerede H. udelukkende Kronometre, men fra
1873 har han for astron. Institutter i Amerika
og Europa tillige fabrikeret Pendulure, der
har vundet stort Ry for deres fortrinlige Gang
og sikret H. en af de første Pladser inden for
den højere Urmagerkunst.
J. Fr. S.
Hojeda [å’kæða], Alonso de
(c. 1470—1515), en af den sp. Opdagelseshistories
eventyrligste Skikkelser, hørende til de saakaldte
»smaa Opdagere«. Som ung tjente han som
Page hos Hertugen af Medina Celi, men kun
20 Aar gl tog han med Columbus paa dennes
anden Rejse til Amerika, hvor han indlagde
sig stor Fortjeneste ved sin Dristighed, særlig
ved Tilfangetagelsen af den mægtige Cazik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
