- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
617

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hol - Hol, Richard - Holacanthus - Holandsfjorden - Hólar - Holaster - Holaveden - Holbach, Paul Heinrich Dietrich, Baron d'

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og fortsætter som Ride- og Driftevej paa
dennes søndre Side over til Hardanger under
Navn af Normandslæben. Bergensbanen
gaar gennem Herredet og har Stationerne
Gjeilo, H., Usteoset og Haugastøl. Med Banen
har der fulgt adskillig Turisttrafik. Haugastøl
Station er tillige Jernbanens Fjeldstue, et
yndet Turisthotel specielt for Skiløbere. Paa
Gjeilo er flere store Hoteller: Dr. Holm’s, G.
Turisthotel, Ustedalens Turisthotel samt et
større Hotel under Opførelse. Ved Usteoset er
der en hel Grænd af Sportshytter samt nogle
mindre Hoteller. Herredets Areal er 1502,73
km2. H. Sparebank, oprettet 1905. Antagen
Formue (1910) var 1770100 Kr og Indtægt 368750
Kr og 1917 resp. 3,3 Mill. og 581368 Kr. (Litt.:
J. Vibe, »Norges Land og Folk: Buskerud
Amt« [Kria 1895]).
(J. F. W. H.). M. H.

Hol [hå£], Richard, holl. Musiker
(1825—1904), var fra 1863 Domorganist samt Dir. for
Musikskolen i Utrecht. H., der i sit Hjemland
nød stor Anseelse, har udg. henimod 150 Opus,
deriblandt Operaer, Symfonier, Oratorier,
Ballader etc., af hvilke dog kun en ringe Del er
kendt uden før Holland, hvor H. ogsaa har
vundet Navn som Musikforfatter, navnlig med
en Biografi af Jan Pieters Swelingk.
W. B.

Holacanthus [-tus], se Skælfinnefisk.

Holandsfjorden gaar ind i Fastlandet i
Rødø Præstegjeld i Nordland Fylke. Den er
kendt ved den i Bunden nedgaaende mægtige
Holandsbræ, en Arm af Svartisen. Over Bræen
hæver sig den høje spidse Tind
Helgelandsbukken; Fjorden naas lettest fra Anløbsstedet
Grønø, den befares af alle Turistskibe.
(J. F. W. H.). M. H.

Hólar [’ho^ular] i Hjaltadal i det nordlige
Island, en i Islands Historie berømt Gaard,
Sædet for Nordlandets Biskop 1106—1801, for
en lærd Skole og et Bogtrykkeri. Mange af de
gl. Biskopper var myndige Mænd, som især i
den kat. Tid havde en større Magt end nogen
anden i Island, og derfor er det naturligt, at
deres Residenser, H. paa Nordlandet og
Skálholt paa Sydlandet, spiller en stor Rolle i
Islands Historie og ofte nævnes i Sagaer o. a.
hist. Beretninger. Traditionen paa H. knytter
sig især til Biskop Guðmundur Arason
(Gudmund den Gode, 1160—1237), og Jón Arason
(1484—1550) i den kat. Tid og Guðbrandur
Thorláksson (1542—1627) i Reformationstiden;
den første, i Fortiden Islands mest populære
Helgen, er især kendt p. Gr. a. sit urolige,
krigerske Liv og af sine mange Mirakler, Jón
Arason for sin kraftige Modstand mod
Reformationens Indførelse; forsk. Stednavne ved H.
minder endnu om disse to Mænd, og endnu ses
nogle Spor af Jón Arason’s Befæstningsanlæg,
som han i sin Tid forsynede med Kanoner, et
sjældent Vaaben paa Island ogsaa dengang.
Guðbrandur Thorláksson virkede med
utrættelig Iver for Reformationens Udbredelse paa
Island, og det Bogtrykkeri, han oprettede paa
H., udsendte en stor Mængde
Opbyggelsesskrifter. Allerede i Oldtiden var der lærde Skoler
paa Bispegaardene, uden at disse Institutioner
fik nogen fast og blivende Form; først efter
Reformationens Indførelse oprettedes (1553)
Katedralskoler paa H. og Skálholt; Skolen paa
H. blev nedlagt 1801. I Biskoppernes Tid
fandtes der paa H. saa mange Bygninger, at de
dannede en lille Landsby med et Par Hundrede
Indb. Nu er der intet tilbage af fordums
Herlighed, og Gaarden vilde ikke være meget
anderledes end andre isl. Bøndergaarde, hvis der
ikke for nylig var blevet oprettet en
Landbrugsskole paa H. med en større
Skolebygning. Kirken, en anselig Bygning af rød Tuf,
opført i Midten af 18. Aarh., indeholdt før en
Række Billeder af de gl. Biskopper og m. a.
gl. Sager, som nu for det meste er blevne
førte til Oldsagssamlingen i Reykjavik. Da der
i Island findes mange Gaarde af samme Navn,
kaldes denne Gaard i daglig Tale næsten altid
»H. i Hjaltadal«.
Th. Th.

Holaster, en uddød Slægt af irregulære
Echinider, hvis Skal var hjerteformet med en
bred, flad Fure fortil; Mundaabningen var oval
og rykket fremefter, Analaabningen marginal.
H. findes hyppig i Aflejringer fra Kridttiden,
sjældnere fra Tertiærperioden.
J. P. R.

Holaveden, Skovaas i Sverige, paa Grænsen
mellem Smaaland og Østergötland, mellem
Vättern og Søen Sommen. H. havde i ældre
Tid Bet. som en adskillende. Grænseegn
mellem Landskaberne og som et Grænseværn for
Østergötland mod Anfald S. fra. Nu er H. for
en stor Del opdyrket. 1452 blev en Del af
Christian I’s Hær ilde tilredt paa H. af en
Bondeskare under Østergötelagmanden Erik
Nipertz. Daniel Rantzau havde under sit Angreb
paa Østergötland 1567—68 store Vanskeligheder
og Farer at udstaa ved at passere H. De sv.
Kongers »Eriksgata« gik over H. Nu
gennemskæres H. af Jernbanelinien fra Malmö til
Sthlm.
G. Ht.

Holbach [ål’bak], Paul Heinrich
Dietrich
, Baron d’, fr. Filosof, f. 1723 i
Edesheim i Pfalz, d. 1789 i Paris. H. havde gjort
Frankrig til sit andet Fædreland. Rig,
elskværdig og hjælpsom, kundskabsrig og dybt greben
af sin Overbevisning hørte han trods sin
beskedne Fremtræden til de Ledende bl. den
Kreds af førrevolutionære Tænkere, han
samlede om sig. 1770 udkom en Bog Système de
la nature ou des lois du monde physique et
du monde morale
, der gav sig ud for at være
trykt i London og være skrevet af den 10 Aar
tidligere afdøde Mirabeau; i Virkeligheden var
den trykt i Holland. Man er nu enig om, at
denne Bog, der er blevet kaldt Materialismens
Bibel, hidrører fra H., om end Diderot og
Lagrange har medvirket. Bogen, der er det
eneste af H.’s Skr, der endnu læses, indeholder
alt, hvad der har været samlet af
tilintetgørende Stof overfor l’Ancien Régime i Stat og
Kirke, Moral og Lovgivning, og er en
umiddelbar Forløber for den store Revolution (Jodl).
Idet al Metafysik afvises, hævdes den mek.
Naturopfattelse. Ved at Bevidsthedslivet
opfattes som en Slags Bevægelse, gøres Mennesket
til en Del af Naturen. Den samme strenge
Lovmæssighed, der gælder for den øvrige Natur,
gælder ogsaa for Menneskelivet,
Indeterminismen er af teol. Oprindelse. Determinismens
Bet. for en mildere og bedre Strafferet ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0625.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free