- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
625

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg, Ludvig (Forfatter)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sagnhistorien nogen Interesse; den forekom
ham overflødig og utiltalende, og lige saa lidt
kunde han nyde Folkevisernes Romantik, som
han kun har spottende Ord tilovers for. »At
studere nordiske Antikviteter« — lyder hans
Ord — »er ikke andet end at rage udi
Møddinger; det er et Arbejde, som man skulde
dømme visse Folk til som Straf, hvis der ikke
fandtes saa mange, som frivillig applicere sig
derpaa, som paa et nyttigt Hovedstudium.
Naar Manuskriptjægere træffe paa noget
muggent, mølædt eller med en gammel Haand, saa
se de det an som et Liggendefæ, og rykker det
uden Valg ind i deres Historie«. Ved Siden af
den store Historie udg. H. nogle latinske
Lærebøger i alm. Historie og Geografi (1733). Som
Lærer i Historie ved Universitetet udrettede
han derimod intet. Universitetsgerningen
interesserede ham ikke, og det var sikkert med
Glæde, han opgav den 1737 for at overtage
Bestyrelsen af Universitetskvæsturen, hvormed
fulgte Fritagelse for at holde Forelæsninger.
Fra dette Aar følger ogsaa det ene hist. Skr.
Slag i Slag efter det andet: »Bergens Bys
Beskrivelse« (1737), en fængslende Skildring af
hans Fødeby, »Almindelig Kirkehistorie« I—II
(1738—40), indtil Reformationen, et
Mønsterskrift paa religiøs Fordragelighed og historisk
Objektivitet; i Tilslutning hertil »Den jødiske
Historie« I—II (1742), og efter Plutarch’s
Eksempel gav han en Række hist. Biografier
i »Berømmelige Mænds og Heltes
sammenlignede Historier«, I—II (1739—53) og
»Heltinders ell. navnkundige Damers sammenlignede
Historier«, I—II (1745). I disse Aar samlede H.
ogsaa en Del af sine Smaaskrifter i Opuscula
Latina
(1737—43), hvori bl. a. 2. og 3. Brev af
hans Levnedsbeskrivelse, en Række
Epigrammer m. m. 1746 kom en tilsvarende Samling
paa Dansk ander Titlen »Mindre poetiske Skr«.
Sin satiriske Digtning havde H. genoptaget 1741
med den populær-filos. Roman »Niels Klims
underjordiske Rejse« i 12 Bøger, skrevet paa
Latin (Nicolai Klimii Iter subterraneum), men
allerede overs. n. A. Rammen — den
vidunderlige Rejseroman, der ustraffet giver Forf.
Anledning til at komme frem med alle de
ubehagelige Sandheder, han ellers ikke kan faa sagt
— var velkendt og meget moderne i 17. og 18.
Aarh.’s europ. Litt. (de mest kendte
Eksempler er Montesquieu’s Lettres Persanes og
Swift’s Gullivers Travels). Her interesserer
derfor Formen slet ikke, men Indholdet saa
meget desto mere, fordi vi ad denne Vej
erfarer H.’s Mening om mangt og meget, som
han ikke aabenlyst turde angribe. Denne Gang
har H.’s Satire ogsaa et bredere Vingefang end
ellers, indskrænker sig ikke til Forf.’s
Landsmænd, men har en alm. social Karakter.
Billederne er let gennemskuelige. Ingen kan
tvivle om, at de springske og urolige Abekatte,
der har indført den Skik at komme Melet, som
skulde tjene til Føde, i Haaret, skal forestille
Franskmændene. Da H. ogsaa dristig i dette
Skrift forfægtede den religiøse Tolerances Sag,
vakte dette megen Harme i pietistiske Kredse,
og kun H.’s fremskudte Stilling var Grunden
til, at man ikke vovede et Angreb paa ham.
Nøje i Slægt med Aanden i »Niels Klim« og
ligesom denne af populær-filos. Indhold var de 2
Bd »Moralske Tanker« (1744). H. er paa ingen
Maade nogen Filosof af Bet. — hans unge
samtidige, Eilschov, overtraf ham langt paa dette
Punkt; han bryder sig fejl om Systemer og
Kategorier, det er langt mere sine egne end
ardres Tanker, han giver i disse
fragmentariske Afh., der derfor har ikke ringe Bet. for
en rigtig Opfattelse af H.’s Personlighed. De
viser ham som den, der vel har tilegnet sig alt
det ny, der er oppe i Tiden, men hvis
Kærlighed til den gyldne Middelvej, der udvikles
med den sig nærmende Alderdom, holder ham
borte fra al Radikalisme i Tanke og Ord. Han
tør og vil heller ikke helt bryde med det
Overleverede, vil gerne søge en Formidling, ønsker
ikke at opgive den religiøse Tro, men vil
derimod, at Mennesket ad Tænkningens, ikke ad
Traditionens og Dogmernes Vej skal komme til
den. I en noget lettere Form fortsatte H.
Drøftelsen af disse o. a. Problemer i sin Alderdoms
store Værk »Epistler, befattende adskillige
historiske, politiske, metaphysiske, moralske,
philosophiske, item skjemtsomnie Materier«,
I—IV (1748—50), V efter hans Død (1754), i alt
539. Ikke mindst i dette Arbejde viser det sig,
hvor meget H. har modtaget gennem den
samtidige eng. og fr. Litt.: for første Gang i den
danske Litt.’s Historie faar vi en Causeur af
første Rang, elegant og dog dybsindig, munter
i Formen og dog vækkende til Eftertanke. Stor
Interesse har »Epistlerne« ogsaa, fordi de —
i Reglen rigtignok kun i Vink og Antydninger
— giver os Bidrag til H.’s Livsførelse, fordi vi
i det hele gennem dem kommer ham nærmere
ind paa Livet end andensteds; særlig
Interesse har saaledes den lange 447. Epistel, der
giver en Autobiografi fra de senere Aar og
saaledes bliver et værdifuldt Suppl. til de
tidligere 3 Breve, i hvilke H. har skildret sit
Levned. Af »Epistlerne« faar vi at vide, hvorledes
H.’s Bolig er indrettet — som bekendt levede
han i de sidste 14 Aar i Professorboligen paa
Hjørnet af Kannikestræde og Fiolstræde — vi
læser, at han foretrækker Katte for Hunde p.
Gr. a. deres Stilfærdighed; vi hører hans
Meninger om Kaffe og Te, om Nytaarsvisitter og
Nytaarsgaver, om Vægterne, der forstyrrede
hans Nattesøvn og var ham højst ubehagelige;
fl. af de Emner, han tidligere har behandlet i
dram. Form, genoptager han nu, forsvarer f.
Eks. Maskerader. I broget Mængde er hist.,
filos., teol., politiske, økonomiske, æstetiske og
pædagogiske Spørgsmaal her behandlede. —
H.’s sidste Arbejder var en Samling »Moralske
Fabler« (1751) og to Overs. til Fransk af hans
Kritikker over Montesquieu’s Considérations
sur les causes de la grandeur des Romains
og
L’Esprit des lois (begge fra 1752),
nævnevæxdige som Beviser paa, hvor godt H. vedblev
at følge med Strømningerne i det europæiske
Aandsliv.

H. var hele sit Liv ugift. Han førte en
stilfærdig, arbejdsom og højst tarvelig
Ungkarletilværelse, vel nok af Tilbøjelighed, men
muligvis ogsaa, fordi han stadig skrantede og
var sygelig og derfor ikke kunde byde sit

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0633.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free