Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holbæk - Holbæk Amt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Byen har en Bank for H. og Omegn
(oprettet 1907), H. Amts økonomiske Selskabs
Sparekasse (1825) og en Spare- og Laanekasse
for H. og Omegn (1854) samt en Afdeling af
Landmandsbanken i Kbhvn. Af industrielle
Anlæg er der fl. Jern- og Metalstøberier,
Maskinfabrikker, Bryggerier, Brændevinsbrænderier,
Mineralvandsfabrikker, Tobaksfabrikker,
Uldspinderier, Garverier, Farverier, et Savværk, et
Andelssvineslagteri, en Konservesfabrik,
Vognfabrikker, en Dampmølle m. m. Ved H.
Toldsted bestod Handelsflaaden ved Udgangen af
1915 af 15 Skibe med 299 t Dr. (deraf 2
Dampskibe med 23 t) og 136 mindre Fartøjer og
Baade; s. A. indkom 341 Skibe (deraf 23
Dampskibe) med 10960 t og udgik 332 Skibe (24
Dampskibe) med 1460 t Gods.
H. danner eet Pastorat med Merløse Sogn.
Øvrigheden bestaar af en Politimester og en
folkevalgt Borgmester samt et Byraad, der
foruden af Borgmesteren som Formand bestaar
af 15 valgte Medlemmer. Byen hører til 2.
Landstingskreds og Amtets 1. Folketingskreds,
for hvilken den er Valgsted, H. Amtstuedistrikt
(Amtsforvalteren bor her), H. Lægekreds
(Kredslægen er tillige Amtslæge) og 2.
Udskrivningskreds samt er (siden 1913) Garnisonssted
for 8. og 27. Bataillon af Fodfolket og 2.
Feltartilleriregiments Stab og dets 5. Afdeling.
Amtmanden bor i H.
Historie. H. skal være opstaaet af to smaa
Byer, der havde Navn efter de to Bække,
hvorved de laa, H. og Labæk, den ene V.,
den anden Ø. for den nuv. By; men Labæk
(Navnet er, som nævnt, bevaret i et Gadenavn),
der skal have været den betydeligste, forsvandt
efterhaanden og gik helt op i den anden. H.
nævnes, saa vidt vides, første Gang 1199 i et
Gavebrev af Ærkebiskop Absalon. Det var dog
vistnok først, da Valdemar Sejr V. f. den nuv.
By anlagde et befæstet Slot, hvis Voldsted,
omgivet af Grave, endnu tydeligt ses, ligesom der
er Rester af Murfundamenter (Undersøgelser
af Nationalmuseet 1896 og 1904), at Byen fik
nogen Bet., om ogsaa Slottet, som ødelagdes
i Svenskekrigen 1658—60, aldrig har spillet
nogen større Rolle. Ogsaa Sortebrødreklosteret,
som stiftedes ved 1270, har bidraget til Byens
Opkomst. Foruden Klosterkirken, der efter
Reformationen blev Byens Sognekirke og var
det, til den 1869 nedbrødes, havde H. i
Middelalderen sin egen Sognekirke (Skt Nicolaus),
som har ligget paa nordre Side af Algade, og
som blev nedbrudt c. 1573; Byen har desuden
haft en tredie, anselig romansk Kirke, Vor Frue
i Labæk Kirke, hvis Plads først 1913 er blevet
paavist mod Ø. i Byen (Kirketomten er nu
fredet). Byen har lidt meget ved Ildebrande
og Krige; saaledes brændte en stor Del af den
sammen med Klosterkirken 1287, og ved 1290
hærgedes Byen af Kongemorderne; 1513 og
vistnok ogsaa 1560 var der atter store Brande.
Værst led den dog i Svenskekrigen 1658—60,
da Fjenden plyndrede den, og Slottet blev
ødelagt, og fra den Tid gik det stærkt tilbage for
den; 1672 havde den 879, 1769 1211 Indb. Først
ved Slutn. af 18. Aarh. begyndte den atter at
komme til Kræfter under det alm. Opsving
i Handel og Landbrug, og i 19. Aarh. er den
gaaet godt frem, navnlig ved sin store
Kornudførsel; om de sidste Aar er talt ovf. (Litt.:
F. R. Friis, »Bidrag til H. Bys Hist« [H.
1875]; H. V. Clausen, »Fra H. Amt« [Kbhvn
1918]; O. Smith, »H. By«, i »Danske Byer og
deres Mænd« [Aarhus 1918]; Trap,
»Stat.-topografisk Beskrivelse af Danmark«, 4.
Udgave, II).
H. W.
Holbæk Amt bestaar af den nordvestlige
Del af Sjælland, Samsø med Kyholm, Sejrø,
Nekselø og Hesselø i Kattegat samt nogle
ubeboede Holme i Store Bælt og Issefjord. Amtet
grænser mod Ø. til Kbhvn’s Amt, mod hvilket
Elverdams Aa danner Grænsen paa omtr. 8
km, og mod S. til Sorø Amt, mod hvilket
Aamose Aa og Tude Aa paa et Stykke danner
Grænsen, og er i øvrigt omgivet af Store Bælt,
Kattegat og Issefjord med dens Indskæringer,
Lammefjorden, der nu for en Del er udtørret,
Holbæk Fjord og Bramsnæs Vig. Det er det
største af Sjællands Amter. 1737 km2 og havde
1. Febr 1916 115071 Indb., hvoraf 98995 i
Landdistrikterne (1801: 44902, 1860: 77131, 1901:
87429), de øvrige i de 3 Købstæder, ɔ: c. 66
paa 1 km2, i Landdistrikterne altsaa c. 50 paa
1 km2. Kysterne er stærkt indskaarne og
danner fl. fremspringende Odder, saaledes mod V.
Asnæs og Refsnæs, der indeslutter Kalundborg
Fjord, og mod N. Ods Herred mellem Sejrø
Bugt og Issefjord; den sidste Halvø udsender
atter to mindre, nemlig Sjællands Odde mod
V. og Rørvig Odde mellem Nyrup Bugt og
Issefjord; mod Ø. udgaar Halvøen Tudsenæs
mellem Lammefjord og Holbæk Fjord. Amtet
er opfyldt af Bakkestrøg i alle Retninger,
hvilke danner kortere ell. længere Højderygge, de
sidste navnlig i Midten mellem Sjællands
Højdeparti og Kalundborg, hvor Øens nordvestlige
Vandskelslinie løber med Højder paa 60 à 90
m og ofte bratte Skraaninger; Saltofte Bakke
N. f. Tissø er c. 80 m, og N. f. Vandskelslinien
hæver Knolden sig til 89 m, sydligere ligger
Kløveshøj, 99,5 m. Egnen langs Kattegat er
derimod lavere, og S. f. Lammefjord er der
helt lavt med Moser og Engdrag. Tudsenæs og
Ods Herred er atter bakkede, og ved
Indgangen til den sidste Halvø ligger Amtets højeste
Punkt, Vejrhøj (121 m). Amtet har en Del Søer,
hvoraf Tissø og Skarrid Sø er de største, og
Vandløb, som søger ud dels S., dels N. f.
Vandskellet; til de første hører Sjællands
næststørste Vandløb, Aamose- ell. Halleby Aa, der
løber gennem Tissø ud i Store Bælt, og Tude
Aa, der løber mod SV., til de sidste Tudse Aa,
der løber ud i Holbæk Fjord. Amtet er ikke
særlig rigt paa Skov; Jorderne er efter
sjællandske Forhold ikke meget frugtbare som
Helhed betragtet, idet der gaar c. 7 ha paa 1
Td. Hartkorn. Af det samlede Areal, 173667 ha,
var 1912 c. 84000 ha besaaede (1917: 80100),
59880 Eng, Græsgang og Brak, 2800 Mose, 10900
Skov og Plantage og 2330 ubenyttet.
Kreaturholdet var 1919: 31846 Heste, 114672 Stkr
Hornkvæg, 58576 Svin og 11311 Faar (1914 henh.
32498, 131944, 197634 og 4620). Amtets samlede
Hartkorn var 1905: 24784 Tdr; det var fordelt
paa 131 større Gaarde (paa 12 Tdr Hartkorn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
