Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holland (nordvestlig Del af Nederlandene) - Holland (sydøstlig Del af Lincolnshire, Østengland) - Holland (By i U. S. A.) - Holland, Henry og Henry Richard Vassall- - Holland, H. T. - Holland, James - Holland, Joshua Gilbert - Holland, Thomas Erskine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med Kejser Ludvig IV af Bayern. Jakobæa af
Bayern afstod 1433 sine Besiddelser til Filip
den Gode af Burgund, og saaledes kom H. 1477
med den burgundiske Arv under Huset
Habsburg og deltog 1572 i Rejsningen mod Filip II
(se Nederlandene, »Historie«).
G. Ht.
Holland [’hå£ənd], den sydøstlige Del af
Lincolnshire, Østengland, udgørende et særligt
Grevskab, ligger ved Wash, og er et frugtbart
Marsklandskab (se Fendistrikt),
gennemstrømmet af Welland. Det er 1063 km2 stort
og har (1911) 82849 Indb. Hovedbyen er
Spalding.
G. Ht.
Holland [’hå£ənd], By i U. S. A., Stat
Michigan, ligger ved Black River. (1910) 10500 Indb.,
der for en stor Del stammer fra de holl.
Familier, som har grundlagt Byen.
H. P. S.
Holland [’hå£ənd], 1) Henry, Lord, eng.
Statsmand, f. 28. Septbr 1705, d. 1. Juli 1774,
hed opr. Fox. Han bortødslede i sin Ungdom
sin Formue ved vilde Udsvævelser og maatte
en Tid lang leve udenlands for at undgaa
deraf flydende Ulemper. 1735 valgtes han til
Underhuset som Tilhænger af R. Walpole, fik
allerede 1737—41 et Embede i Ministeriet, blev
1742 Skatkammerlord og 1746 Krigssekretær.
Han skilte sig Jan. 1755 fra W. Pitt for at
indtræde i Hertugen af Newcastles Ministerium
som Statssekretær og Underhusets Leder, men
blev Oktbr n. A. uenig med Hertugen og
fremkaldte ved sin Udtrædelse Ministeriets Afgang.
Pitt vilde dog ikke Juni 1757 optage ham i sit
Ministerium, men gav ham den indbringende
Post som Paymaster-general; han beholdt den
indtil 1765, og blev derved i Stand til at vinde
store Rigdomme, men paadrog sig ogsaa grove
Beskyldninger for Underslæb. 1762 overtog han
under Bute’s Ministerium paa ny Underhusets
Ledelse, sikrede som R. Walpole’s værdige
Lærling n. A. Fredsslutningen ved store
Bestikkelser og gjorde sig overmaade forhadt. Ved
sin Afgang som Minister Apr. 1763 ophøjedes
han til Peer som Baron H.; men spillede ikke
senere nogen Rolle. Han var en dygtig Taler,
men blottet for Grundsætninger og mere
begærlig efter Penge end efter politisk Magt. H.
var Fader til Statsmanden Charles Fox.
2) Henry Richard Vassall-, Lord,
eng. Statsmand, f. 21. Novbr 1773, d. 22. Oktbr
1840, foreg.’s Sønnesøn. Han rejste 1791
udenlands, besøgte bl. a. Danmark 1792 og
hjemvendte 1796 tillige med en Lady Webster, f.
Vassall, som han havde bortført i Italien og
n. A. ægtede efter en forargelig Skilsmissesag
(maatte udrede 6000 £ i Skadeserstatning); han
antog senere hendes Navn og kaldte sig
Vassall-H. Han tog 1796 Sæde i Overhuset og var
her en dygtig Ordfører for sin Farbroder Ch.
Fox’ frisindede Grundsætninger; kæmpede imod
Indskrænkningerne i den politiske Frihed og
imod Unionen med Irland. Efter Freden 1802
rejste han paa ny til Paris og derfra til
Spanien, hvis Litt. han studerede; skrev senere en
ypperlig Levnedsskildring af Lope de Vega og
overs. nogle af hans Skuespil. Oktbr
1806—Marts 1807 var han Lord Seglbevarer, men
hørte siden igen til Oppositionen; talte for
Katolikkernes Ligestilling og krævede 1812, at
man skulde underhandle med Kejser Napoleon
I. Han misbilligede 1813 Traktaten med
Sverige og senere Norges Løsrivelse fra Danmark.
Han vakte særlig Opsigt, da han under
Wien-Kongressen saa djærvt opfordrede Europas
Herskere til at vise Maadehold i Sejren og
Agtelse for Folkenes Ret, og han blev
formelig udvist af Wien. Senere dadlede han skarpt
Englands Behandling af Napoleon som
uædelmodig. Han tog med Varme Ordet for
Grækernes Frihedskamp og rettede 1828 stærke
Angreb paa Dom Miguel’s Tyranni i Portugal.
1830—40 var han med en kort Afbrydelse (1834)
Kansler for Hertugdømmet Lancaster ɔ:
Minister uden Portefeuille, og medvirkede
væsentlig til de mange Reformer, som de liberale
Ministerier i dette Tidsrum gennemførte. Han
udtalte om sig selv, at »det var nok til hans
Ry at være Ch. Fox’ Brodersøn og Jarl Grey’s
Ven«. Hans Bolig i London, H. House, som
han lod prægtig istandsætte, var i en lang
Aarrække et yndet Samlingssted for Politikere af
begge Partier saavel som for Videnskabsmænd
og Kunstnere, og hans Hustru Elisabeth
Vassall (1770—1845) en ypperlig Værtinde i
denne straalende Kreds. Som en varm
Beundrer af Napoleon siden 1802 søgte hun at
mildne hans Fangenskab paa Skt Helena. — Hans
Søn Richard Edward Fox, Lord H.
(1802—59), der var eng. Sendemand ved
Forbundsdagen i Frankfurt, udgav Faderens
Opinions of Lord H. in the House of Lords (1841),
Foreign Reminiscenses (1850) og Memoirs of
the Whig Party during my Time (indtil 1809,
2 Bd, 1851—54), medens hans Samlinger til Ch.
Fox’ Levned brugtes af Lord John Russell.
(Litt.: Fyrstinde Marie Liechtenstein,
H. House [2 Bd, London 1874]).
E. E.
Holland [’hå£ənd], H. T., se Knutsford.
Holland [’hålənd], James, eng.
Akvarelmaler (1800—70). Paa sine mange Rejser, til
Frankrig, Venezia, Portugal etc., skabte han
en Række livfulde Arkitekturbilleder, der
ligesom hans Landskaber i koloristisk Henseende
indtager en fremragende Plads i eng. Kunst.
Han har ogsaa malet Blomster stykker og
illustreret Bøger. 1858 blev han Medlem af
Akvarelmalernes Selskab.
A. Hk.
Holland [’hå£ənd], Joshua Gilbert, amer.
Forf., (1819—81), maatte arbejde haardt for at
komme frem, men naaede dog at blive Læge,
hvilken Stilling han opgav for Journalistikken.
1849—66 var han Medredaktør af Bladet
Springfield Republican og ledede fra 1870 til sin Død
det ansete Scribners Monthly (nu The Century).
Foruden Romanen Arthur Bonnicastle o. a. har
H. skrevet Life of Abraham Lincoln (1865) samt
History of Western Massachusetts (1855). (Litt.:
Mrs. Plunkett, Life of J. G. H. [New York
1894]).
(T. L.). I. O.
Holland [’hå£ənd], Thomas Erskine,
eng. Retslærd, f. 17. Juli 1835 i Poynings
(Sussex), studerede i Oxford, barrister 1863, Prof.
i Oxford 1874—1910, Kings counsel 1901. H. er
ikke alene en af sit Fædrelands mest
indflydelsesrige Jurister, men har tillige, særlig i
Kraft af sine folkeretlige Arbejder, skaffet sig
et europ. berømt Navn, hvorom bl. a. talrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
