Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holland, Thomas Erskine - Hollandsch Diep - hollandske Agern - hollandske Krig - hollandske Rammer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
videnskabelige Æresbevisninger bærer
Vidnesbyrd. Optaget i Institut de droit international
1875, Vicepræsident smst. 1908, Præsident ved
Instituttets Møder 1913 i Oxford. Af H.’s
vigtigste Skr skal her fremhæves: An Essay on
Composition Deeds under 24. & 25. Vict. c.
134 (1864), Essays upon the Form of the Law
(1870), The Institutes of Justinian, edited as a
recension of the Institutes of Gaius (1873, 2.
Udg. 1881), en Udg. af Alberici Gentilis De Jure
Belli Libri tres (1877), det meget benyttede
The Elements of Jurisprudence (1880, 12. Udg.
1917, belønnet med Swiney-Prisen), Studies
in International Law (1898), The Laws of War
on Land (written and unwritten) (1908),
Letters to »the Times« upon War and Neutrality
(1881—1909) (1909, 2. Udg. 1914. Ny forøget Udg.
1916), Proposed Changes in Naval Prize Law
(1911) foruden talrige mindre Arbejder og
Tidsskriftafhandlinger. Medlem af det britiske
Akademi blev H. 1902. 1911 udgav H. R.
Zouche’s Juris et judicii fecialis, sive juris inter
gentes, et quæstionum de eodem explicatio, I.
A reproduction of the first edition (1650), II.
The translation, 1917 G. da Leginano,
Tractatus de bello, de represaliis et de duello.
Fz. D.
Hollandsch Diep [’hå£ants-’di.p]
(Hollandske Kanal), den sydlige Arm af nedre Maas,
mellem Provinserne Sydholland og
Nordbrabant fra Biesbosch til Østenden af Øen
Overflakkee, hvor den deler sig i to Arme,
Haringvliet og Krammer, der falder i Vesterhavet.
G. Ht.
hollandske Agern har i en Aarrække
spillet en ikke lille Rolle i den danske
Egeskovsdyrkning. De h. A., vi1 har indført, giver Træer
med paafaldende rank Stamme; men de synes
ikke at staa sig saa godt mod Frost og
Svampeangreb som Træer af danske Agern.
C. V. P.
hollandske Krig er Betegnelsen for den
Kamp, der 1672 foraarsagedes ved Ludvig XIV’s
Angreb paa Holland. Efter at Holland ved at
bringe Tripelalliancen med England og Sverige
i Stand havde tvunget Ludvig XIV til at slutte
Fred i Aachen 1668 uden at opnaa større
Fordele, nærede Ludvig en dyb Forbitrelse mod
Holland. Desuden var dets politiske Frihed og
religiøse Protestantisme ham imod, ligesom
Hollands Handelspolitik bestandig kom hans
Toldpolitik i Vejen. Det lykkedes ham at
sprænge Tripelalliancen. Ved Aftaler Maj 1670
knyttedes England. Apr. 1672 Sverige til den fr.
Politik; ogsaa Kurfyrsten af Köln og Bispen af
Münster blev vundne. I Holland, hvor Johan de
Witt siden 1650 havde styret efter
Købmandsaristokratiets Ønsker, var Flaaden stærkt
udviklet, men Hæren meget forsømt, og paa
fremmed Hjælp syntes man foreløbig ikke at kunne
regne. Foraaret 1672 rykkede en fr. Hær paa
112000 Mand under Condé og Turenne,
ledsaget af Kongen selv, mod Nederlandene.
Grænsen overskredes efter en mindre Kamp ved
Tollhuys, og man gav sig nu i Lag med at
erobre Fæstninger. Dette fremkaldte en voldsom
Ophidselse i Amsterdams Johan de Witt og
hans Broder myrdedes, og Magten overdroges
til Oppositionspartiets Leder, Prins Vilhelm af
Oranien. Denre standsede Franskmændene ved
at lade Landet oversvømme paa store
Strækninger, og samtidig beslaglagdes en Del af deres
Kræfter ved et Angreb af den brandenburgske
Kurfyrste Frederik Vilhelm. Denne drog ogsaa
den østerrigske Kejser Leopold ind i Kampen;
men da han ikke fik tilstrækkelig Støtte fra
Østerrigerne, blev han Juni 1673 tvunget til
Freden i Vossem. Det lykkedes imidlertid nu
Vilhelm af Oranien ved Aftalerne i Haag Aug.
1673 at forene Kejseren, Spanien og en Del
mindre tyske Stater med Holland. Krigen
førtes derpaa ved Rhinen 1673 ret uheldig for
Franskmændene, medens en Række Søslag
mellem den holl. Flaade og den fr.-eng. blev
uafgjorte.
1674 erklærede det tyske Rige Frankrig Krig,
og derpaa optog ogsaa Kurfyrsten af
Brandenburg paa ny Kampen. Derimod medførte de
politiske Forhold i England, at dette trak sig
tilbage fra Krigen, og ogsaa Köln og Münster
opgav nu denne. Franskmændene førte
imidlertid nu Kampen med stor Kraft. Medens
Condé standsede Fjenderne i Holland og
leverede det blodige, men Uafgjorte Slag ved Sénef
(Aug. 1674), trængte Turenne ind i Pfalz og
slog Tyskerne, der førtes af Hertugen af
Lothringen, i Slaget ved Suszheim, og Ludvig XIV
bemægtigede sig selv Franche Comté. I Beg. af
1675 slog derpaa Turenne Tyskerne ved
Mühlhausen, Kolmar og Turkheim og drev dem
over paa den højre Rhin-Bred.
S. A. angreb Sverige Kurfyrsten af
Brandenburg, men den sv. Hær blev slaaet ved
Fehrbellin, og det lykkedes nu Kurfyrsten at skaffe
Sverige fuldt op at gøre med Kampen mod
Danmark (se skaanske Krig). Allerede
1675 faldt Turenne ved Sassbach, og det
lykkedes vel Condé at standse de fremrykkende
Fjender, men han trak sig derpaa tilbage fra
Krigsførelsen. Man fik imidlertid i Marskallen
af Luxembourg en fremragende Fører og kunde
1676, 1677 og 1678 gaa over til Angreb paa de
sp. Nederlande, hvor den ene Fæstning efter den
anden blev taget. Og Franskmændene sejrede
ligeledes over Prinsen af Oranien ved Montcassel
1677. Desuden sejrede Duquesne i Middelhavet
1676 over den forenede sp.-holl. Flaade. Ludvig
XIV indsaa dog, at en afgørende Sejr ikke var
til at naa, og bestemte sig til at slutte Fred.
Med Holland sluttedes Freden 10. Aug. 1678 i
Nimwegen, hvor Hollænderne beholdt deres
Land og endda fik en Del handelspolitiske
Indrømmelser. Spanien blev derved tvunget til
Fred 17. Septbr med Opgivelse af Franche
Comté og en Del Grænsefæstninger. Febr 1679
sluttede Østerrig Fred, og Danmark og
Brandenburg blev s. A. tvungne til at slutte Fred
med Sverige med Opgivelse af de i Kampen
vundne Fordele.
P. M.
hollandske Rammer sammensættes af 4
Brædestykker paa Fladen, som i Enderne har
Udsnit ell. Tapper for Samlingens Skyld. H. R.
benyttes til de yderste Dele, Grenene, af
et Minesystem: ved Opsætningen lægges først
Fodstykket, saa Sidestykkerne, endelig
Overstykket; Rammerne sættes umiddelbart op ad
hverandre.
F. W.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
