- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
644

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holländer - Holländer, Gustav - Hollænderblaat - Hollænderbyen eller Store Magleby - Hollænderdyb - hollændere - Hollændere - Hollænderhvidt - Hollænderi - Hollænderiforpagtning - Hollænderinde - Hollændertræ - Holm (små Øer) - Holm (Bygning) - Holm, Axel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Holländer, Felix, tysk Forf., f. i
Leobschütz 1. Novbr 1868, studerede Germanistik i
Berlin, bosatte sig efter Udenlandsrejser i den
tyske Rigshovedstad og var i nogle Aar indtil
1913 Sceneinstruktør ved Deutsches Theater,
hvorfra han gik som Teaterintendant til
Frankfurt a. M. Her blev hans Virksomhed dog kun
af meget kort Varighed, hvorefter han foretog
en Amerikarejse. Mest Bet. har H. haft som
Romanforfatter — hans i 1890’erne meget
moderne naturalistiske Romaner vandt ham en
anselig Læsekreds. De mest kendte er »Jesus
und Judas« (1891) og »Sturmwind im Westen«
(1896). Senere har han bl. a. udg. »Der Weg des
Thomas Truck« (1902) og »Der Eid des Stefan
Huller« (1912). Sammen med Rud. Lothar skrev
han Tragikomedien »Ackermann«, der blev
spillet 1903 i Berlin og vandt Opmærksomhed ved
sin virkningsfulde Analyse af en moderne
Gnier.
C. B-s.

Holländer[’hålændər], Gustav, tysk
Violinspiller, f. 15. Febr 1855 i Leobschütz
(Schlesien), Elev af Ferd. David og Joachim. H., der
allerede som Barn var optraadt som
Violinspiller, koncerterede dels 1874 med Carlotte
Patti, dels gav han (1878—81)
Kammermusikkoncerter i Forening med Scharwenka og H.
Grünfeld. Sit egl. Ry fik H. dog først, da han
— efter at have bosat sig i Köln (1881), hvor
han blev Lærer ved Konservatoriet og
Koncertmester ved Operaen — kom i Spidsen for den
Kvartet, der siden efter bar hans Navn. Ogsaa
uden for Tyskland vandt »H.-Kvartetten« stor
Anerkendelse ved sit fortrinlige Sammenspil
og ypperlige Foredrag navnlig af klassiske
Værker. 1891 gæstede den Kbhvn. H., der 1895 blev
Dhektør for det Stern’ske Konservatorium i
Berlin, har komponeret en Del større og
mindre Arbejder for sit Instrument.
W. B.

Hollænderblaat, d. s. s. Naftylenblaat.

Hollænderbyen eller Store Magleby,
stor Landsby, Kbhvn’s Amt, Sokkelunds
Herred, Store Magleby Sogn, (hvortil ogsaa Dragør
hører), ligger paa den sydlige Del af Amager
c. 9 km S. f. Kbhvn, havde 1. Febr (1916) 175
Gaarde og Huse og 1268 Indb. (1801: 642, 1860:
685, 1901: 974), Kirke, Præstegaard, Skoler,
Museum (Amagerm.), Mølle, Jernbanestation,
Postekspedition m. m. Hovedgaden er brolagt,
og de vel vedligeholdte Gaarde giver Byen et
pynteligt og velhavende Præg. Landsbyen, der
tidligere hed Søndre Magleby, nævnes
alt 1370 i et Forlig mellem Valdemar Atterdag
og Hansestæderne. Da Christian II indkaldte
nogle holl. Familier, gav han dem Byen, fra
hvilken de senere bredte sig over de andre
Dele af Øen. Som Eksempel paa H.’s Bet. kan
anføres, at den fik sit eget Segl, og i lang Tid
bevarede særlige Institutioner, saaledes lige
indtil 1818 sin egen Rettergangsmaade efter
holl. Mønster.
H. W.

Hollænderdyb er Farvandet mellem
Middelgrund og Saltholms Flak og er det mest
benyttede Løb fra Sundet N. f.
Middelgrundsfort til Drogden. Paa Løbets Østside, omtr. ud
for Midten af Middelgrund, ligger en lille Grund
med 4 1/2 m Vand; den hedder Ryggen og er
afmærket med en Lystønde. I Midten af Løbet
er der ikke under 14 m Vand. H. er godt
afmærket; om Natten leder Fyrvinkler i Nordre
Røse Fyr igennem.
G. F. H.

hollændere, se Bogbinderi, S. 539.

Hollændere, se Høns.

Hollænderhvidt kaldes undertiden det efter
den holl. Metode fremstillede Blyhvidt.

Hollænderi er en gl Betegnelse paa en
Kvægbesætning, der væsentligst bestaar af
Køer, som holdes for Mælkeproduktionens
Skyld.
B. B.

Hollænderiforpagtning, se
Mejeriforpagtning.

Hollænderinde (tekn.), Kasteskovl til
Lænsning af Vand, er ophængt i en trebenet Kran
og sættes ved Stænger ell. Tove ved
Haandkraft i en svingende Bevægelse, saa at Vandet,
som samler sig foran den i dens nederste
Stilling, kastes i Vejret.
F. W.

Hollændertræ kaldes de sværeste og
smukkeste Fyr-, Gran- og Egestammer, der med de
saakaldte Hollænderflaader føres ned
ad de tyske Floder, væsentlig ad Rhinen til
Holland.
K. M.

Holm er en alm. Benævnelse paa de ganske
smaa Øer, der findes i de danske og norske
Farvande. Navnet bruges dog ogsaa om mindre
Landsdele, der hæver sig over Omgivelserne
og er begrænsede af Lavninger, som øjensynlig
tidligere har været dækkede af Havet. Navnlig
i Jylland finder man mange Eksempler paa
denne »Ødannelse«, saaledes Hanstholm og især
i Himmerland (»Smidieholm«, »Kongerslevholm,
»Gudumholm«, »Trandersholm« o. s. v.).
H. W.

I Bet. Ø er H. meget brugt i danske
Stednavne, dog mest i Bet. af flade Smaaøer, hvis
Jordsmon ikke hæver sig synderligt over den
omgivende Vandflades Niveau. I ældre Dansk
har Ordet ogsaa været brugt om dyrkede
Markpletter, der laa omgivet af Enge og Moser.
Foruden ved Navne paa mindre Øer, hvor Brugen
er meget gl. har Ordet ogsaa i Middelalderen
og i senere Tid faaet Anvendelse ved
Dannelsen af Herregaardsnavne. Naar Herregaardene
antog Navne paa H., var Grunden den, at de
laa paa en Slags Smaaøer, Holme, som var
fremkommet ved, at der blev gravet Voldgrave
rundt omkr. dem. Allerede paa Erik Klipping’s
Tid nævnes Herregaarden Svendsholm, fra det
14. Aarh. kendes Aalholm, Broholm, Bygholm,
Svanholm, Søholm m. fl., fra 15. Aarh.
Engelsholm og Hvedholm; senere blev det alm. at
knytte Endelsen til Slægtsnavnet, og der
dannedes Navne som Bjørnsholm, Krabbesholm
o. lign.
G. K-n.

Holm (Bygning), se Hammer, S. 766.

Holm, Axel, dansk Landskabsmaler og
Råderer, f. i Rødby 14. Marts 1861, var først
uddannet til Maskinist og arbejdede hos
Burmeister & Wain; samtidig uddannede han sig
til Landskabsmaler og opgav 1889 sin Stilling
for helt at hengive sig til Kunsten. Han
udstillede sit første Billede ved Decemberudstillingen
1889 og søgte derefter Raad hos Godfred
Christensen; fra 1894 har han udstillet og solgt til
Raderforeningen en Række
Landskabsraderinger, fra kendte danske Egne, en Suite fra
Fredensborg. H.’s Blade findes i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0652.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free