- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
650

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holmberg, August - Holmberg, Gustaf Werner - Holmberg, Ludvig Ferdinand - Holmbergsson, Johan - Holmblad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I’s Tobakskollegium«, »I Klosterbiblioteket«,
»Ung Lærd« (1885, Ny Pinakot., München) etc.
Senere religiøse Billeder som Altertavlen i
Obernburg (1894) samt Portrættet af
Prinsregent Luitpold i Hubertus-Dragt (Ny Pinakot.
1889), et andet (1896) i Würzburgs Univ., m. v.
Han blev Prof. ved Münchens Akademi;
raderede ogsaa.
A. Hk.

Holmberg [’hålmbærj], Gustaf Werner,
finsk Maler, f. 1. Novbr 1830 i Helsingfors, d.
24. Septbr 1860 i Düsseldorf. Efter allerede i
1848 at have udstillet Smaaarbejder i
Kunstforeningen i Helsingfors og to Aar senere
deltaget i Udførelsen af Freskerne i Åbo
Domkirke tog H. 1853 til Düsseldorf. Her, hvor H.
Gude blev hans Lærer og gode Hjælper,
udviklede han sig Düsseldorf’sk. 1856 fik han
første Pris i Düsseldorf for »Høstmorgen«, og
hans Billeder — væsentlig finske Landskaber
— kom snart i Ry og vandt Købere viden om.
Ikke mindst i Finland vandt H., »de finske
Skoves Sanger« bl. Malerne, Genklang for sin
Kunst med dens kærlige Opfattelse af finsk
Natur og dens af Düsseldorf-Skolen stærkt
prægede tekniske Egenskaber. Den finske Stat
ejer fl. af hans bedste Landskaber, deriblandt
mange Studier; H.’s Kunst ses ogsaa i Gal. i
Kria og Düsseldorf. (Litt.: E. Aspelin,
»W. H., hans lefnad och verk« [1890, ogsaa
paa Finsk]).
A. Hk.

Holmberg, Ludvig Ferdinand, dansk
Ingeniør, f. 22. Apr. 1826 i Kbhvn, d. smst. 21.
Decbr 1897. H. begyndte at studere ved
Polytekn. Læreanstalt 1845 efter at have gennemgaaet
Anstaltens Værksteder, tog Aaret efter
Landmaalereksamen og 1849 Eksamen i Mekanik.
Derefter fortsatte han Studeringerne (Kemi) et
Aars Tid, blev saa 1851 Assistent ved Kbhvn’s
Havnevæsen, hvor han kom til at medvirke ved
Ombygningen af Langebro og Stormbroen. 1852
avancerede han til Havnebygmester, i hvilken
Stilling han efter den Tids Forhold kom til at
udføre ret betydelige Arbejder (Prinsensbros
Ombygning, Fyldningen af Kanalen paa Skt
Annæ Plads og Bygningen af Dampskibsbroen
her udfor, af Kajerne paa Nordre Toldbod m.
m.). Der var dengang endnu intet Kursus i de
alm. Ingeniørfag ved Polyteknisk Læreanstalt;
men da Trangen dertil traadte stærkere og
stærkere frem, skaffedes der 1857 ved frivillige
Bidrag fra polytekniske Kandidater de
nødvendige, meget beskedne Midler til Ansættelse
af en Lærer i disse Fag, og til denne Plads
valgtes H. I den Anledning foretog han en
Studierejse, navnlig til Frankrig, hvor han i
nogen Tid studerede ved École des ponts et
chaussées
, hvorefter han besaa
Havnearbejderne ved de franske Kyster og en Tid
arbejdede hos Oudry paa Brokonstruktioner. I
Slutn. af 1857 begyndte han sine Forelæsninger
(næste Aar bevilgede Staten de nødvendige
Midler til Pladsen) over det meget omfattende
Stof: Jordarbejde, Fundering, Vej- og
Jernbanebygning, Brobygning. Vandløbsregulering
og Kanalbygning, Vanding og Udtørring,
Havnebygning, Digebygning, men trods det
store hermed forbundne Arbejde maatte han
dog indtil 1860 vedblivende fungere som
Havnebygmester og derefter som Docent i Tegning
samt Jord- og Vandbygningslære ved
Landbohøjskolen (indtil 1883). Foruden af sin
Lærervirksomhed, optoges han stærkt paa andre
Maader: 1856—90 var han Meddirektør for de
Massmann’ske Søndagsskoler, 1868—93
Medlem af Borgerrepræsentationen i Kbhvn, fra
1872 Medlem af Havneraadet, 1861—65
Formand i Industriforeningen, 1881—95
Viceformand og fra 1895 Formand i Teknisk Forening;
Og desuden fandt han Tid til enkelte Arbejder
som privatiserende Ingeniør (Projekt til
Ombygning af Flensborg Havn, Fakse Havn). Men
H.’s Hovedvirksomhed og den, hvorved han
har indlagt sig størst Fortjeneste, er dog hans
Organisation af Ingeniørundervisningen ved
Polyteknisk Læreanstalt. 1871 fik han fast
Ansættelse (1869 titulær Prof.), og trods Fagets
store Omfang og den stærke Udvikling paa
dette Omraade var han dog lige til 1892 eneste
Bærer af denne Undervisning. Det nævnte Aar
foretoges en Deling, hvorved H. beholdt sit egl.
Speciale, Vandbygningsfagene. Af H.’s
litterære Virksomhed skal nævnes: sammen med
Steen, »De mekaniske Grundlove for
Bygningsvæsenet« (1871), sammen med Borch,
»Lærebog i teknisk Mekanik« (1879) samt
Forelæsninger over hans specielle Fag, dels
autograferede, dels trykte.
A. O—d.

Holmbergsson [’hålmbærjsån], Johan, sv.
Historiemaler, Tegner m. m., født i Upsala
14. Juli 1804, død i Lund 16. Januar 1835.
Han kom 1823 paa Akademiet i Sthlm., hvor
han lærte Tegning og Radering af Forsell. H.
var en Original, ogsaa i ydre Optræden. Han
var gaaet saaledes op i Studierne af svensk
Historie (Vasa-Tiden), at han mødte paa
Sthlm’s Gader i Snit à la Karl XII og dertil
Gustaf Vasa-Stav. Efter fire Tegninger til
Axel (»Boije’s Magazin« 1826) og Tegninger til
Gustaf Vasa’s Historie« (rad. af Boije) udførte
han i Konturtegninger »72 Scener af den
svenske Historie« (Nationalmus. i Sthlm) og
paabegyndte Raderinger efter dem (fortsat af
Forssell). Højt sættes hans Tegninger af
Selskabslivet i Lund, Bondelivet og Tildragelser
fra hans eget Hjem (Universitetsbiblioteket i
Lund ejer mange, delvis endnu ikke
offentliggjorte Tegninger af H.). Efter hans Død udk.
hans Illustrationer til »Frk. Florentine af
Ober-Weimars Fortælling om sin Befrielse fra
Klosteret« (1842) tillige med Uddrag af H.’s
interessante Dagbogsoptegnelser 1817—33.
A. Hk.

Holmblad, en fra Sverige stammende Slægt,
der kom til Kbhvn med Jacob H.
(1736—1806), som 1766 blev Farver ved det kgl.
militære Uldmanufaktur og senere fik Privilegium
paa at anlægge et Farveri i Hovedstaden.
Hans eneste Søn, Farver og Sæbefabrikant i
Kbhvn, kgl. Agent Lauritz H. (1770—1827),
fik Bevilling til at male Urtekram-,
Apoteker- og Farvevarer. Bl. hans Børn skal
nævnes Fabrikant, kgl. Agent Jacob H.
(1791—1837), der arvede Sæbefabrikken, Fabrikant
Carl Frederik H. (1800—61), som
overtog Faderens Farveri og Formalingsbedrift, og
Justitiarius i Kriminalretten, ekstraordinær
Assessor i Højesteret Andreas H.
(1810—83), omtalt som en dygtig og human
Embedsmand. Den ældste af disse Brødre var Fader

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:41:13 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0658.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free