Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven / 655 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holmens Kirke - Holmer, Valdemar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

smukke Jerngitterporte fra Frederik V’s Tid.
Indvendig skiftede Kirken ogsaa tildels
Udseende. De tidligere lukkede Pulpiturer
erstattedes af et aabent Galeri, baaret af Jernsøjler;
kun for Enden af begge Korsfløjene anbragtes
to Pulpiturer over hinanden. Over for
Prædikestolen opsattes en Kongestol, hvortil Adgangen
er fra en Forhal i Korsurtegaarden op gennem
et lille Trappehus.

Kirkens Indre virker særdeles smukt og
stemningsfuldt. Altertavlen, paa hvis Bagside
er malet en længere Indskrift om Kirkens
ældste Historie, er et udmærket Snitværksarbejde
fra 1661, med Scener af Bibelhistorien, udført
af Abel Schrøder den Yngre, der ogsaa har
skaaret Prædikestolen (1662). Koret er adskilt fra
Skibet ved en Skranke med Messingpiller
(hvorpaa Givernes Navne og Aarstallet 1668).
I Kirken findes adskillige Epitafier og
Monumenter bl. a. over Viceadmiral Jørg. Bjørnsen,
d. 1683, og Hustru, over Viceadmiral Ivar Hoppe,
d. 1693, Etatsraadinde Elisabeth Hoppe, d.
1773 (af Wiedewelt), Cecilia Falsen, f. Høyer,
d. 1816 (med Thorvaldsen’s bekendte Medaillon
»Natten«), Provst Niels Spend, d. 1664,
Borgemester Jakob Madsen, d. 1653, og Biskop Balt.
Münter, d. 1867. Endvidere findes i Kirken et
prægtigt Krucifiks af Sandsten, der vistnok
har hørt til et ved Tøjhusets Brand 1647
ødelagt Monument, som Christian IV havde ladet
forfærdige til Anbringelse over sin Grav i
Roskilde Domkirke, samt et Maleri af A. Dorph:
»Christus velsigner Børnene« (1877). Af Kirkens
hellige Kar maa nævnes en Sølvkalk fra 1618,
to Alterkander af Sølv, fra 1694 og 1717, samt
to smukke Pengetavler; den ene af disse,
anskaffet af Kapellanen Jens Lund, d. 1710, er af
Skildpadde og Sølv og har et Billede af
Kirkens daværende Udseende. — I Ligkapellets
sydøstlige Ende er et prægtigt
Marmormonument over Niels Juel, hvorpaa Basrelieffer med
hans vigtigste Sejrvindinger; i Aflukket foran
det staar 4 Kister med Ligene af ham, hans
Hustru Margrethe Ulfeldt, hans Søn Knud Juel
og Gregers Juel (d. 1731). Fremdeles findes
her Monumenter bl. a. over Biskop Peder
Hersleb, d. 1757, Geheimeraad Niels Benzon
(d. 1708) og Peder Tordenskjold. — Den
forrige Kirkegaard uden om Kirken er 1877
omdannet til et
Haveanlæg. I
Korsurtegaarden staar H. V.
Bissen’s Bronzestatue
af Tordenskjold.
(Litt.: L. Bobé,
Bremerholms Kirke
og Holmens Menighed
gennem 3
Aarhundreder« [Kbhvn 1920]).
C. Ngd.

Holmens Kirke.

Holmer,
Valdemar, dansk Kirurg,
f. i Kbhvn 5. Septbr
1833, d. smst. 8. Juli
1884, Student 1851,
cand. med. 1859. Opr.
ikke forberedt paa at
gaa den kirurgiske
Vej indtraadte han
som Militærlæge ved
Husarregimentet, med
hvilket han deltog i
Krigen 1864. Ved
Siden af sin
Militærlægevirksomhed kastede han sig over den i Danmark
dengang ny Undersøgelse med. Strubespejl. Da
Reservekirurgposten paa Kommunen.’s 1.
Afdeling blev ledig (under Withusen), søgte H.
Pladsen og overtog Aaret efter ved Withusen’s
Sygdom Konstitution som Overkirurg, og da
Withusen trak sig tilbage 1868, blev H. ansat
som Overkirurg trods Medansøgning af de
ældre og som Kirurger mere forberedte
Kollegaer Plum og Studsgaard. Men H. vidste ved
en utrættelig Energi og Paapasselighed at fylde
den Plads, han saaledes næsten ved Tilfældets
Magt var kommen ind i. Og den Periode, som
han nu oplevede, satte ham i Stand til at
hævde Stillingen paa en ualmindelig
fremragende Maade. Thi kort efter hans Ansættelse
spredte Lister’s Opdagelse sig over Verden, og
H. viste her straks, at han havde Forstaaelsen
af det Nys Bet. Samtidig med Saxtorph indførte
H. 1870 den udviklede Lister-Forbinding i
Danmark, og da han under dens Dække turde gaa
frejdigere frem med den operative Behandling,
end man var vant til, naaede han for en lang
Aarrække at blive den i eminent Grad søgte og
ledende Kirurg i Danmark. — Ogsaa paa et
andet Omraade fik han en stor Bet., nemlig
som en af Organisatorerne af Foreningen »Det
røde Kors« og ved sin i samme Retning gaaende
Virksomhed for Udviklingen af en forbedret
Sygepleje paa Kommunehospitalet. At han ved
Siden heraf virkede som Medorganisator af
»Selskabet for vanføre«, viser ogsaa hans Evne
til at gribe og sætte i Gang ny Ting paa det
humant videnskabelige Omraade. Tillige var
han ansat som Docent i Kirurgi, Medlem af
Sundhedskollegiet, spillede en Rolle i Medicinsk
Selskab og var en Tid Medbestyrer af det
Classen’ske Litteraturselskab. Hans litterære
Virksomhed var nærmest refererende de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>