- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
680

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holt, Ernest William Lyons - Holtaalen - Holtavörðuheiði - Holte - Holtei, Karl von

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Holt, Ernest William Lyons, f. i
London 17. Oktbr 1864, tjente først i den
britiske Armé i Ægypten og Indien. 1888
begyndte han Studiet af Zoologi, særligt af den
marine Biologi, ved St Andrew’s Univ.
1890—98 deltog han i Undersøgelsen af
Fiskegrundene ud for Irlands Vestkyst. Efter derpaa at
have arbejdet for The Marine Biological
Association
i Plymouth og ved Station Zoologique
i Marseille blev han 1898 Direktør for
Marine-Laboratoriet i Dublin, videnskabelig Konsulent
i Fiskerisager for Irlands Department of
Agriculture and Technical Institution
og 1914
Inspektør for Fiskerierne under samme
Departement. H. har deltaget i den internationale
Havforskning og i det internationale Raads
Møder. Hans Speciale har været Ichtyologi,
og hans Arbejder vedrørende Fiskeæg og
Larver har dannet Grundlag for senere Forskeres
Arbejder (se f. Eks. Survey of Fishing Grounds
West Coast of Ireland
). Han har ogsaa udg.
forsk. Skr om Crustaceerne, Østersavl m. m.
F. D.

Holtaalen, Herred, Guldalens Fogderi,
Sør—Trøndelag Fylke, (1910) 954 Indbyggere, er
en i den øvre Del af Guldalen langs Gula og
dens Bielve Holta og Lea liggende Fjeldbygd.
Fjeldet hæver sig i den stejle Hyllingen til 1201
m og i Bukhammerens Top til 1082 m, paa
Grænsen mod Selbu. Selve Guldalen (s. d.) er
trang med stejle Sider; kun paa et Par Steder
aabner den sig lidt, saaledes omkr. Langletets
Station og ved Kirken; Elven gaar i et jævnt
Stryg uden at danne nogen egl. Fos.
Jordsmonnet er ganske godt, men H. er p. Gr. a.
sin Højde over Havet kun lidet skikket for
Agerbruget; jævnt bebygget er kun Gulas
Dalføre, sparsomt Holtas og Leas. Skov har H.
til Husbehov, overvejende Gran, iblandet Fyr;
i Højden findes Birken; Græsgangene er gode,
og der er mange Sætere. Der er et Mejeri, fl.
Sav- og Møllebrug. Der er fl.
Kobberforekomster. Gaardene er kun smaa. Af Arealet er
7,8 km2 Ager og Eng, 140 km2 Skov, 7,9 km2
Ferskvand. Den smalsporede Trondhjems-Bane
gaar langs Gulas højre Bred med Stationer ved
H. Kirke og paa Langlete; mærkelige er de
mange Tunneler langs Svølgen og de høje Bro
over Drøja. Hovedvej gaar paa samme Side af
Dalen som Jernbanen og langs denne; fra
denne Vej fører en Bygdevej fra Kirken over til
Brubakken i Holtas Dalføre. Bygdens gamle
Navn var Holtsdal. Der er gjort faa Oldfund i
Herredet. Gennem H. gik den sv. General
Armfeldt’s Tilbagetog 1716, hvorunder hele hans
Hær omkom paa Fjeldet. H. Sparebank
oprettet 1899. Antagen Formue 1910 var 975900 Kr
og Indtægt 164660 Kr, og 1917 resp. 1,15 Mill.
og 308267 Kr. Herredets Areal er 521,6 km2.
(J. F. W. H.). M. H.

Holtavörðuheiði [’håltavörðøhæ^iðe].
Fjeldvej i det nordvestlige Island mellem
Borgarfjord og Hrútafjord. H., der kun har en Højde
af 320 m o. H., benyttes meget af Rejsende
mellem Syd- og Nordlandet, da det er den
eneste Vej over Islands indre Højland, der
kan benyttes hele Aaret; andre Veje ligger saa
højt, at de formedelst Sne sjælden er farbare
mere end 3—4 Maaneder af Aaret.
Th. Th.

Holte, stærkt voksende Sogneby
(Gammel-H.) og Villa- og Stationsby (Ny-H.) i
Nordsjælland, Kbhvn’s Amt, Sokkelunds Herred,
Søllerød Sogn, c. 17 km NV. f. Kbhvn i en
naturskøn Egn ved Fure Sø, havde 1. Febr
(1916) 631 Gaarde og Huse og 3704 Indb. (1906:
2258), hvoraf Stationsbyen resp. 555 og 3213.
Der er fl. Skoler, deriblandt en højere
Almenskole, Børnehjem (Bethania), Gas-, Vand- og
Elektricitetsværk (1907), Købmandshandel,
Hotel, Kro m. m. samt Station paa Nordbanen og
Postkontor.
H. W.

Holtei [’hålta^i], Karl von, tysk Digter,
f. i Breslau 24. Jan. 1798, d. smst. 12. Febr 1880.
Fra sin tidligste Ungdom følte han sig draget
mod Digtekunst og Teater. Efter at have opholdt
sig nogen Tid i Obernigk i Schlesien for at
lære Landvæsenet hos sin Onkel gik han 1815
med som Frivillig og begyndte efter
Fredsslutningen at studere Jura; men hans gamle
Kærlighed til Teatret sejrede. Trods sin
adelige Families Modstand debuterede han i
Breslau 1819 som Mortimer i »Maria Stuart«, og
optraadte senere i Dresden, men Evnerne
svarede ikke til Lysten, og 1821 opgav han
Scenen og vendte tilbage til Obernigk. Her giftede
han sig med Luise Rogée, som var en fejret
Skuespillerinde ved Teatret i Breslau, og blev
derved selv knyttet til dette som Teaterdigter
og Sekretær. Han begyndte nu (1822) at udgive
forsk. Tidsskr, nemlig »Der Obernigker Bote«,
»Jahrbuch deutscher Nachspiele« (1822—24),
»Jahrbuch deutscher Bühnenspiele« (1825—32,
de senere Aargange ved Gubitz), og sammen
med K. Schall og Fr. Barth »Deutsche Blätter
für Poesie, Kunst und Theater« (1823), men
kort efter flyttede han til Berlin, hvor han
mistede sin Hustru (1825). H. overtog nu
Stillingen som Teatersekretær, Regissør og
Teaterdigter ved »Königstädtisches Theater«, men
opgav den igen 1828, og efter i nogen Tid at
være optraadt som Shakespeare-Oplæser
vendte han atter tilbage til Schlesien, hvorfra han
med sin Velynder, Grev Herberstein, rejste til
Paris. Vendt tilbage til Berlin giftede han sig
anden Gang med Skuespillerinden Julie
Holzbecher (1829) i Haab om at faa fast Ansættelse
ved et Teater. Dette lykkedes dog ikke, og
han rejste nu omkr. i Tyskland paa Gæstespil,
indtil han endelig opnaaede at blive
Teaterdirektør i Riga. Da imidlertid hans anden
Hustru døde (1838), vendte han hjem til
Tyskland, hvor han genoptog sit vandrende Liv
som Shakespeare-Oplæser, og først 1847 slog
han sig til Ro hos sin gifte Datter i Graz,
hvor han boede til 1870. Derfra flyttede han
til sin Fødeby og henlevede sine sidste Aar i
de barmhjertige Brødres Kloster. Af hans
talrige Skr kan foruden de ovenomtalte Tidsskr
nævnes: »Gedichte« (1827), »Schlesische
Gedichte« (i Dialekt 1830), »Erzählungen« (1833),
»Deutsche Lieder« (1834), »Theater« (1845,
»Ausgabe letzer Hand« i 6 Bd, 1867), »Der
Obernigker Bote« (udvalgte Skitser og
Fortællinger, 3 Bd 1854). Af hans Digte er fl. blevne
alm. kendte, især de schlesiske, men det er
navnlig i Romanen, han har udfoldet baade
sine bedste og daarligste Sider: ved Siden af en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Nov 22 16:03:44 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0688.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free