Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Homestead-Love
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
foretrækker det og er i Stand dertil, beholde
hele Ejendommen mod inden en vis Frist at
udbetale det overskydende af
Vurderingssummen kontant. Den ved H. hjemlede Undtagelse
fra Udlæg varer efter Familiefaderens Død
sædvanlig ikke længere end til Enkens Død
ell. til det yngste af de efterladte Børns
Opnaaelse af Myndighedsalderen. I forsk. Stater
er der truffet den Bestemmelse, at Privilegiet
falder bort straks ved Familiefaderens Død,
saafremt han paa anden Maade har sørget for
sine Efterladte. I levende Live kan en
Familiefader, der har benyttet sig af Adgangen til at
faa sin faste Ejendom ell. en Del af den
erklæret for Homestead, i Reglen kun afhænde
denne Ejendom ell. behæfte den, naar han
hertil faar Samtykke fra sin Hustru.
Dommen over de amer. H. og Virkningen af
dem lyder meget forsk. En tysk Forf., der
særlig har beskæftiget sig med dette
Spørgsmaal, Sering, fremhæver saaledes, at den
økonomiske Tilstand bl. Farmerne i Amerika
ingenlunde er forbedret ved H. Fra anden Side,
særlig i eng. Konsulatsberetninger, fremhæves
det, at H. ikke saa meget kommer Ejerne og
Forpagterne af de større Ejendomme som
Arbejderbefolkningen i det hele til gode.
Imidlertid kan det ikke nægtes, at de amer. H. har
vakt en vis Bevægelse i Europa, men denne
Bevægelse har ikke ført til større Resultater.
I Tyskland og Østerrig er der fremkommet
Lovforslag med de amer. H. som Forbillede. I
Frankrig har man ogsaa beskæftiget sig med
Spørgsmaalet, men dog væsentlig kun paa
teoretisk Vis. Den mest direkte Benyttelse af de
amer. H. som Forbilleder finder man i den
Kategori af Forslag, der gaar ud paa at udvide
det fra Kreditorernes. Tvangsforfølgning
undtagne »Eksistensminimum« for
Landejendommes Vedk. ved at indrømme et vist Areal Land
med paastaaende Beboelses- og
Økonomibygninger den samme Frihed for Udlæg, som
allerede nu inden for visse Grænser kan blive
den til Næringsdriftens Udøvelse nødvendige
Besætning og Inventarium til Del. Allerede 1882
blev Tanken herom i Tyskland rejst af
Bismarck, og den har senere fl. Gange været
fremme. 1891 foreslog saaledes det tyske
»Landwirtschaftsrath« en Bestemmelse optaget i den
ny tyske Civillovbog, hvorefter et
Besiddelsesminimum, hvis Størrelse vilde være at
fastsætte ved Speciallove for de enkelte Lande, men
som foruden de nødvendige Beboelses- og
Økonomibygninger skulde omfatte et vist Maal
Land, skulde være undtaget fra
Tvangsforfølgning, kun at de Kreditorers Ret, hvis
Fordringer var ældre end den paagældende Lov,
forbeholdtes. En anden Gruppe af Forslag til
europæiske H. gaar ud paa at aabne Adgang til at
etablere en særlig Arveejendomsret m. H. t.
Landejendomme, navnlig Bøndergaarde, med
Indskrænkninger i Adgangen for den enkelte
Ejer til at behæfte Ejendommen, saavel som i
Adgangen for Kreditorerne til
Tvangsforfølgning. Et saadant Forslag udarbejdedes i
1880’erne i Østerrig, men den endelig Lov af 1. Apr.
1889 ang. Indførelse af særlige
Arvedelingsforskrifter for Landejendomme af Middelstørrelse
optog kun de Bestemmelser fra det opr.
Forslag, som gik ud paa at lette det for
Hovedarvingen at overtage Ejendommen, medens
alle Bestemmelser om Indskrænkninger i
Retten til at behæfte Ejendommen og i Adgangen
til Tvangsforfølgning udelodes. Ogsaa i
Tyskland har der været Forslag fremme, der har
haft det dobbelte Formaal for Øje at forene
Arveejendomsretten med Homestead efter det
amerik. Princip. Et saadant Forslag drøftedes
paa den tyske Rigsdag 1890—91, men naaede
ikke at blive gennemført. Endelig er der i
Tyskland fremkommet en tredje Kategori af
Forslag til H., som efter sin Ophavsmand
kaldes »det Schneider’ske Forslag«. Dette Forslag
gaar ud paa at sætte en fast Grænse for
Størrelsen af den Gæld, for hvilken der maa gives
fuld Prioritet i en Ejendom ɔ: Prioritet med
evt. Adgang til Tvangsforvaltning ell.
Tvangssalg ogsaa i Ejerens levende Live. Denne
Grænse foreslaas sat ved Ejendommens
»Lejeværdi«, medens den Gæld, der stiftes her
udover, kun skulde hæfte paa Ejendommen, hvis
Ejeren stillede den til frivillig Bortsalg i
levende Live ell., hvis han endnu ejede den ved
sin Død, da paa Skiftet efter ham. Gæld indtil
den førstnævnte Grænse skulde kunne optages
i offentlige Kreditinstitutioner og Gæld ud over
denne Grænse kun hos private Kreditorer.
Forslaget gaar altsaa ud paa at udelukke de
private Kreditorer fra at gøre Udlæg i
Ejendommen i Ejerens levende Live og paa at gøre
Grundejendomme til Homestead for Livstid.
Dette Forslag har imidlertid lige saa lidt ført
til noget Resultat som de tidligere nævnte.
I Sverige har Tanken om H.’s Overførelse
dertil været fremme (1890) under Overvejelse
af, hvad der kunde gøres for at lette mindre
bemidlede Adgangen til at komme i Besiddelse
af egne Jordbrug. Med Henvisning til, at
aarlig Titusinder af Landets arbejdskraftige
Befolkning uimodstaaelig drages til og befinder
sig vel i et Land (Amerika), som just i
vidtstrakt Maal realiserer de Ønsker, der bevæger
sig hos dem om at erhverve egen Jord i en
Form, der yder Garanti for eget Hjem og for
egen og Families fremtidige Eksistens,
henledede det paagældende Rigsdagsudvalg
Regeringens Opmærksomhed paa Ønskeligheden af,
at Homestead-Institutionen blev underkastet en
nøje Prøvelse. En af Regeringen 1891 nedsat
Kommission med det Hverv at undersøge og
evt. udarbejde Forslag til, hvorvidt der ved
Statens Foranstaltning kunde aabnes
ubemidlede ell. mindre bemidlede Adgang til paa
lempelige Vilkaar at komme i Besiddelse af egne
Jordbrug — den saakaldte
Jordbrukslägenhetskomité — optog ogsaa
Spørgsmaalet om H. til Behandling og gav i sin
Betænkning (1894) en udførlig Fremstilling af
Institutionen. Kommissionen kunde imidlertid
ikke give det amerik. System og endnu mindre
dets europæiske Efterlignere sin Tilslutning,
idet de deri anvendte Retsprincipper i høj Grad
afviger fra de i Sverige gældende og derfor
vilde være ganske fremmede for sv.
Retsopfattelse, der lige saa lidt kender Indskrænkninger
i Raadighed over Jorden som Begunstigelse af
en enkelt Arving paa de øvriges Bekostning.
Ogsaa den i Danmark 1894 nedsatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
