- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
695

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Homestead-Love - Homeyer, Carl Gustav - Homiletik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Landbokommission havde i et Bilag til sin Betænkning
givet en Fremstilling af
Homestead-Institutionen. I sine Forslag foreslog Kommissionen vel
ikke direkte Institutionens Overførelse til dansk
Ret, men der var dog Enkeltheder i
Kommissionens Plan til Tilvejebringelse af Jordlodder
for Landarbejdere, som viste Paavirkninger af
H., navnlig for saa vidt angaar de foreslaaede
Indskrænkninger i Adgangen til Pantsættelse
af og til Udlæg for personlig Gæld i de
Landarbejderne overdragne Huslodder. Derimod er
de i Planen indeholdte Regler om
Begunstigelser for den Arving, der overtager Huslodden,
uden Paavirkning af de fra den europæiske
Homestead-Bevægelse kendte Forslag om
Indførelse af Arveejendomsret, idet de er en
direkte Anvendelse af dansk Lovgivnings allerede
over 100 Aar gl. Regler om Selvejerbønders
Testationsret. I Virkeligheden sporer man i dansk
Landbolovgivnings Bestræbelser for at bevare
Landejendommene i Familien ikke saa lidt af
de samme Bestræbelser, som gør sig gældende
i H., saa at en mere alm. Gennemførelse af
Homestead-Institutionen — vel nærmest
gennem en Udvidelse af Reglen i Konkurslovens
§ 160 om, hvad der af Skyldneren kan fordres
undtaget fra Eksekution — langtfra vilde være
saa fremmed for dansk Retsopfattelse som f.
Eks. for den svenske Retsopfattelse.

I Serbien har en Tillægslov af 24. Decbr 1873
til Loven om den borgerlige Retspleje givet
enhver Agerbruger, hvad enten han bor i By ell.
paa Landet, Ret til at undtage 5 ha Land fra
Udlæg. Der er endvidere ogsaa givet H. i fl.
ældre eng. Kolonier end Kanada. Af den i øvrigt
meget righoldige Homestead-Litt. nævnes:
Rufus Waples, A Treatise on Homestead
and Exemtion
[Chikago 1893]. Endvidere:
Sering, »Die landwirtschaftliche Concurrenz
Nordamerikas in der Gegenwart und Zukunft«
[Leipzig 1887]; Gustaf Edw. Falcrantz,
»Om Hemstad, en fråga för dagen« [Sthlm
1890]; »Heimstättenrecht« [af M. Sering i
»Handwörterbuch der Staatswissenschaften«, 4.
Bd, S. 449 ff.]; »Zeitschr. für die gesammte
Staatswissenschaft« [46. Bd, 1890, S. 758 ff.]).
O. D.

Homeyer [’ho.ma^iər], Carl Gustav, tysk
Retslærd, f. 13. Aug. 1795 i Wolgast, d. 20. Oktbr
1874 i Berlin, opholdt sig 1806—10 i Sverige,
bestod den juridiske Doktoreksamen 1819 i
Berlin, promoveret først 1821, s. A.
Privatdocent smst., 1824 Prof. ekstraord., 1827 Prof.
ord.
smst., 1845—66 tillige Medlem af
Overtribunalet, 1854 af Herrehuset og Kronsyndikus.
H. udgik fra Savigny’s og Eichhorn’s Skole;
efter at han havde oversat J. L. A. Kolderup
Rosenvinge’s danske Retshistorie under Titel
»Grundriss der dänischen Rechtsgeschichte«
(1825) og i Fortalen hertil gjort opmærksom
paa Betydningen af Studiet af nordisk Ret,
satte han sig til Opgave at udforske sit eget
Lands Ret og dennes Kilder, og ved sin
overordentlige Lærdom og sjældne Flid og
Skarpsindighed skabte han sig Navn som et af 19.
Aarh.’s største Germanister, skønt han maatte
samle sine Kræfter væsentlig til Opdyrkningen
af et enkelt Retsomraade. 1827 udsendte H.
»Der Sachsenspiegel oder das sächsische
Landrecht, nach der Berliner Handschrift v. J.
1369, mit Varianten aus siebzehn andern Texten«,
til 2. Udg. heraf, der bar Undertitlen »Des
Sachsenspiegels erster Theil oder das
Sächsische Landrecht« (1835, 3. Udg. 1861) slutter sig
det i Omfang og Indhold lige imponerende »Des
Sachsenspiegels zweiter Theil nebst den
verwandten Rechtsbüchern« (1842), hvis første Bd
indeholdt den sachsiske Lensret og Richtsteig
Lensretten, andet Auctor vetus de beneficiis,
Görlitz Retsbogen og Lensrettens System.
Samme utrættelige Flid var nedlagt i H.’s
»Verzeichniss Deutscher Rechtsbücher des
Mittelalters und ihre Handschriften« (1836),
»Die deutschen Rechtsbücher des Mittelalters
und ihre Handschriften« (1856) og »Der
Richtsteig Landrechts nebst Cautela und Premis«
(1857). Mod de af Alex. v. Daniel’s mod H.’s
Opfattelse af Forholdet mellem Sachsenspiegel
og Schwabenspiegel rettede Angreb, tog H.
til Genmæle i »Die Stellung des Sachsenspiegels
zum Schwabenspiegel« (1853). Foruden en Rk.
Anmeldelser, navnlig i »Jahrbücher für
wissenschaftliche Kritik«, og Afhandlinger — »Der
Prolog zur Glosse des sächsischen Landrechts«
(1854), »Die Stellung des Sachsenspiegels zur
Parentelenordnung« (1860) o. m. a. — skrev H.
endnu »Die Haus- und Hofmarken« (1870), der
ogsaa tager Hensyn til Danmark, Sverige og
det øvrige Norden. (Litt.: Heinrich
Brunner
i »Preuissische Jahrbücher« XXXVI
[Berlin 1875], S. 18—60; Hugo Böhlau i
»Zeitschr. f. Rechtsgeschichte« XII [Weimar
1876], S. 291—99).
Fz. D.

Homiletik er Benævnelsen paa den Del af
den praktiske Teologi, som handler om Kunsten
at prædike; den meddeler i videnskabelig
systematisk Form de Anvisninger og Regler, som
maa følges, for at en Prædiken kan blive saa
fuldkommen som mulig, men i øvrigt er det
Stof, som behandles deri, ret forskelligartet.
En Fremstilling af H. maa saaledes indeholde
en Redegørelse for en Prædikens Forhold til
den bib. Tekst, drøfte, hvorvidt en saadan er
nødvendig ell. ønskelig, og i bekræftende Fald
om man da bør foretrække faste
Perikoperækker ell. frit valgte Tekststykker; den moderne
kritiske Bibelforskning foranlediger
Spørgsmaalet om, i hvilket Omfang hist.-teol.
Oplysninger hører hjemme paa Prædikestolen, og en
nærmere Bestemmelse af Forskellen mellem
opbyggelig og hist. Udlægning. Endvidere
behandler H. de Krav, som Kirkeaarets forsk.
Søn- og Helligdage stiller til Forkyndelsen,
Forholdet mellem det dogmatiske og det etiske
Element deri, mellem Læreprædiken,
Opbyggelsesprædiken og Vækkelsesprædiken etc. En
betydelig Plads indtager ogsaa Afsnittet om
Forkyndelsens rent formale Side, altsaa
Spørgsmaal om den bedste Leddeling (Disposition) af
Stoffet, Bestemmelse af Tema og Udformning af
Indledning og Slutning, hvortil i Reglen
kommer et Kapitel om Bet. af de oratoriske
Virkemidler, som Foredragets Vellyd og æstetiske
Udtryksform, Anvendelse af Billeder i Talen,
Patos, Gestus etc. Endelig finder man i de
fleste H. en Redegørelse for de rent personlige
Forudsætninger, som maa være til Stede hos
Prædikanten, og de Nuanceringer i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0703.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free