Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - homologe Dannelser - homologe Rækker - Homologi - Homologumena - homomikte - Homonoia - homonym
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med sammes Dværggrene, og endelig er
Passionsblomstens Slyngtraade homologe med
Tjørnens Torne (men kun analoge med
Græskarrets og Ærtens)
V. A. P.
Begrebet h. D. har inden for Zoologien
ganske samme Bet. som inden for Botanikken.
Som Eksempler kan nævnes de forsk. Former,
hvorunder f. Eks. Forlemmerne optræder
inden for Hvirveldyrene: Flagermusenes Vinger,
Hvalernes Luffer, Fuglenes Vinger er h. D.
C. W.-L.
homologe Rækker. Ved en h. R. forstaas
sædvanlig en Række analoge
Kulstofforbindelser, der er afledede paa identisk Maade af
forsk. Led i de normale Parafiners Rk. Disse
Parafiner er Kulbrinter af den alm. Formel
CnH2n + 2, og Ledene i denne Kulbrintrække
er: CH3 . H; CH3 . CH3; CH3 . CH2 . CH3;
CH3 . CH2 . CH2 . CH3; CH3 . CH2 . CH2 . CH2...
CH2 . CH3; hvert Led er altsaa afledet af det
foregaaende ved paa stadig ensartet Maade at
erstatte et Brintatom i det foregaaende Led
med Gruppen CH3. Parafinerne danner saaledes
selv en h. R., hvor der mellem hvert paa
hinanden flg. Led er en Differens af CH2; samme
Differens findes mellem hvert paa hinanden
flg. Led i andre h. R., der er afledede af
Parafinerne. Eksempler paa saadanne Rækker er
de normale etatomige Alkoholer af Formlen
CnH2n + 1OH : CH3OH; CH3 . CH2 . OH;
CH3 . CH2 . CH2OH o. s. v. og de fede Syrer
HCOOH; CH3COOH; CH3 . CH2 . COOH o. s. v.
Saadanne homologe Forbindelser viser stor
Analogi ogsaa i kem. og fys. Egenskaber; Ledene i
hver enkelt Rk. har samme kem. Karakter;
naar eet Led er en Syre, er de det alle, og
alle Syrer af samme Rk. har samme Basicitet;
Ledene i samme Rk. dannes og sønderdeles
paa samme Maade; mellem de to paa
hinanden flg. Led er der hyppig samme Differens
i Kogepunkter; naar de lavere Led i Rækken
er Luftarter, vil de højere Led være Vædsker,
de højeste faste Legemer; er de laveste Led
opløselige i Vand, bliver de højere mere
tungtopløselige, men derimod opløselige i Vinaand;
de højeste Led opløses hyppig kun i Æter.
Det maa dog bemærkes, at det laveste Led i en
Række ofte har særegne Egenskaber, der i fl.
Henseender afviger fra, hvad man træffer hos
de flg. Led
(O. C.). R. K.
Homologi (græsk), 1) Stoffer, der hører til
samme homologe Række, siges at være
homologe; der finder H. Sted mellem dem (se
homologe Rækker).
(O. C.). R. K.
2) (bot. og zool), se homologe
Dannelser.
3) bruges i Medicinen paa forsk. Maade.
Organer, der svarer til hinanden, kaldes
homologe. Om Væv, der viser ensartet Funktion,
taler man ligeledes om H. Ved Nydannelser,
der svarer til bestemte Væv, bruges ogsaa
Ordet H.
E. A. T.
4) (mat.) er en af Poncelet opstillet
Forbindelse mellem to Figurer. Iflg. denne svarer til
hvert Punkt i den ene Figur eet Punkt i den
anden, saaledes at til hinanden svarende
Punkter ligger i samme rette Linie gennem et fast
Punkt, Homologicentret; til Punkter i
en ret Linie ell. en Plan i den ene Figur
svarer Punkter i henh. en ret Linie ell. en Plan i
den anden, og til hinanden svarende Linier
ell. Planer skærer hinanden i en fast Plan,
Homologiplanen. Figurerne siges at
være homologe; en vilkaarlig Plan gennem
Homologicentret skærer dem i homologe
Planfigurer med samme Homologicentrum som
Rumfigurerne og Planens Skæringslinie
med Homologiplanen til Homologiakse. H.
kaldes ogsaa Reliefperspektiv ell.
Rumperspektiv, ved Figurer i samme Plan
Planperspektiv; homologe Figurer i to
forsk. Planer er hinandens Perspektiv i
sædvanlig Forstand. Specielle Tilfælde af H. er
ligedan Beliggenhed, hvor Homologiplanen er
uendelig fjern, til hinanden svarende Linier
ell. Planer altsaa parallelle, og symmetrisk
Beliggenhed, hvor Homologicentret er uendelig
fjernt i Retningen vinkelret paa
Homologiplanen, der er Symmetriplan. H.’s Bet. i
Geometrien beror paa, at man ved den kan
transformere en Figur til en anden, der er lettere
at behandle, og saa overføre Resultater fra
den sidste til den første (f. Eks. en Ellipsoide
og en Kugleflade kan bringes til at være
homologe Figurer). Som en praktisk Anvendelse af
H. kan nævnes Konstruktion af en
Teaterscene; denne og det Rum, f. Eks. en Sal, som
den skal forestille, er homologe Figurer, idet
en omtr. midt i Tilskuerpladsens Rum anbragt
Tilskuers Øje er Homologicentrum og
Prosceniet Homologiplan. Et Punkt af den virkelige
Scene og det derved fremstillede Punkt af
Salen maa nemlig ligge i samme Synslinie for
Tilskueren; rette Linier i Salen maa
fremstilles ved rette Linier paa Scenen, og til
hinanden svarende Linier maa løbe sammen i
Prosceniets Plan som det Sted, hvor Illusionen
hører op.
Chr. C.
Homologumena kalder Eusebios de
nytestamentlige Skr, hvis Kanonicitet var alm.
anerkendt. Se Bibel.
J. C. J.
homomikte kaldes Konglomerater og
Breccier, naar alle de Brudstykker, hvoraf de er
dannede, tilhører en og samme Stenart.
J. P. R.
Homonoia [-’nåja] (gr.) var hos Oldtidens
Grækere Personifikation af Enigheden,
svarende til Romernes Concordia. Efter Sagnet
oprettede Argonauterne et Tempel for H. paa Øen
Thynias i det sorte Hav. I hist. Tid havde
hun navnlig et Alter i Olympia; Indvielse af
Helligdomsgaver til hendes Ære omtales ret
jævnlig, og hendes Billede findes paa Mønter
bl. a. fra Metapontium og nogle thessaliske
Byer.
H. A. K.
homonym (gr.) er i Grammatikken
Benævnelse paa Ordlighed, f. Eks. Sky (Subst.)
og sky (Adj.), svale (Verb.) og Svale (Subst.),
fare (Verb.) og Fare (Subst.), male (male paa
Mølle) og male (male med Farve). Findes
Ligheden særlig i Udtalen, bruges Benævnelsen
homofon; findes den i Stavningen, bruges
Benævnelsen homograf. Ligheden kan have
været til Stede fra første Færd; men ofte er den
fremkommet under Sprogets Udvikling, f. Eks.
bede (fremsige en Bøn), opr. bithiæ, og bede
(hvile med Arbejdsdyrene og fodre dem), opr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
