- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
705

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Honduras

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

km2, og Indbyggerantallet var iflg.
Folketællingen 1910 lidt over 550000 ell. mindre end 5 pr
km2. Landet er opfyldt af Bjerge, hvis Rygge
i Alm. har Hovedretningen SV.—NØ. Lavland
findes kun som en smal Stribe langs Honduras
Bugten og i de større Floddales nedre Del. En
Tværsænkning deler Bjerglandet i en østlig og
en vestlig Del, idet den 30 km brede og 100
km lange meget frugtbare Sula Slette fra
Honduras Bugten strækker sig mod S. fortsat af
Rio Humuyas Dal, der fører op til Rancho
Chiquito Passet (726 m o. H.), hvorfra Rio
Guascorans Dal fører ned til Fonseca Bugten.
Gennem denne Tværsænkning vilde der uden
alt for store Udgifter kunne anlægges en
Jernbane fra Hav til Hav. I NV., langs Guatemalas
Grænse, strækker sig en Bjergryg af arkaiske
Skifere under forskellige Navne (Sierra de la
Grita, Sierra del Espiritu Santo, Sierra de
Omoa); det højeste Punkt naar 2134 m o. H.
Sydligere følger fl. parallelle Bjergrygge
(Sierra de Merendon, Sierra de Atima o. fl.) af
mesozoiske Bjergarter. Den midterste Del af
Landet er mest opbygget af vulkanske
Bjergarter og danner et Plateau, som Floderne har
furet og sønderdelt i enkelte Bjergrygge; det
højeste Punkt, Cerro Selaque, naar 2800 m.
Ø. f. den store Tværsænkning er Landet
opfyldt af parallelle Bjergrygge, opbyggede af
krystallinske Skifere. Granit og andre gamle
Bjergarter; langs den caraibiske Kyst
strækker sig her Sierra de Pija, som i Cerro
Cangrejal naar 2450 m. Størstedelen af
H. afvandes til det caraibiske Hav.
Gennem Sula Sletten strømmer Rio Camelecon og
Rio Ulua; længere mod Ø. udmunder bl. a.
Rio Aguan, Rio Negro, Rio Patuca og
Grænsefloden mod Nicaragua, Rio Coco. For
Sejladsen har Floderne ikke megen Bet., thi
Adgangen til Mundingen er vanskeliggjort ved
Sandbarrer, og længere oppe indskrænkes
Sejlbarheden ved Strømhvirvler og Vandfald.
Klimaet er tropisk. I Hovedstaden Tegucigalpa
(920 m o. H.) har Jan. en Middeltemperatur af
18,9°, Maj af 21,5°, og den aarlige Nedbør er
her 120 cm. I Højlandet varer Regntiden
Maj—Oktbr. Bjergenes Nord- og Østskraaninger mod
Atlanterhavet har ingen udpræget Tørtid, idet
Passaten, der tvinges op ad Bjergsiden, bringer
Nedbør uden for den egl. Regntid. Paa disse
Bjergskraaninger findes derfor yppig
Regnskov. Ogsaa paa Kystsletterne og i de Floddale,
der aabner sig mod Atlanterhavet, vokser
tropisk Regnskov, dog nogle St. afbrudt af
Savanner. I Regnskoven findes en Mængde værdifulde
Træsorter, deriblandt Mahogni, Rosentræ, gul
Sandel, Brasiltræ, Drageblodstræ, Kopaltræ,
Kautsjuktræer og Chicle (der leverer
Tyggegummi). I Højlandet ovf. 1000 m breder sig
store Skove af Eg og Fyr, som kun paa mindre
Strækninger har maattet vige for
Agerdyrkningen. Dyreverdenen bestaar som i det øvrige
Mellemamerika af en Blanding af syd- og
nordamerikanske Former. Af Pattedyr findes
bl. a. Opossum, Tapir, Navlesvin, Hjorte, Aber,
Puma, Jaguar, Vaskebjørn. Papegøjer og
Tukaner er talrige i Skovene, Hønsefugle i
Savannen. Befolkningen er stærkt blandet.
Selv i Byerne findes kun faa Mennesker af ren
europæisk Afstamning. Fuldblods Indianere
udgør vistnok kun 1/6; men det store Flertal af
Indbyggerne har mere indiansk end spansk
Blod, skønt det indianske Element efter den
spanske Erobring led overmaade meget under
det haarde Arbejde i Minerne. Men ogsaa
Negerblodet gør sig gældende, særlig i den
nordlige Del af Landet, hvor det er stærkt
fremtrædende i Raceblandingen; H.’s lange
caraibiske Kyst har øvet stor Tiltrækning paa
bortløbne Negerslaver o. a. sorte Indvandrere
fra Vestindien. Muligvis har denne stærke
Tilblanding af Negerblod bidraget til at hemme
Landets Udvikling. De spanske Kolonister satte
sig især fast i den sydlige Del af H., hvor de
Guld- og Sølvminer fandtes, som i
Kolonialtiden gjorde H. til en af de vigtigste blandt de
mellemamerikanske Provinser. Da Minedriften
ophørte, vedblev dog de sydlige Egne at være
de bedst befolkede. Den lave Kystslette langs
det caraibiske Hav har først i de senere Aar
faaet Bet. for Civilisationen, som Følge af
Banandyrkningen; Nordamerikanere driver nu
her store Bananplantager ved Hjælp af
indfødte Arbejdere og vestindiske Negre. Her tales
derfor meget Engelsk, medens Sproget ellers
overalt i Landet er Spansk. Befolkningen er
meget uvidende, skønt Regeringen har oprettet
Skoler i de fleste Byer og Landsbyer. Den
katolske Religion har meget oprigtige
Tilhængere i H., men dens Indflydelse er dog her
som i det øvrige Mellemamerika ret ringe, idet
Landet er næsten uden Præster udenfor de
større Byer. Næringsveje. Fra Naturens
Haand er H. rigt udstyret. Agerbruget har
fortrinlige naturlige Betingelser, men er dog
kun lidet udviklet. Kaffedyrkningen, der drives
mod SV., har mindre Bet. end i de andre
mellemamerikanske Republikker; der udførtes i
1913 kun for 116000 Doll. De lavtliggende, hede
Strækninger ved den caraibiske Kyst egner sig
i særlig Grad for Banandyrkningen, og der
udførtes i 1913 for 1,7 Mill Doll. Bananer.
Kokospalmen er ogsaa en vigtig Kulturplante
ved Kysterne; 1913 udførtes for 220000 Doll.
Kokosnødder. Fra de højtliggende centrale og
sydlige Dele af H., hvor 80 % af Befolkningen
lever, udføres næsten intet; Agerbruget er
ogsaa her næsten den eneste Næringsvej, men
producerer ikke synderlig andet end Majs og
Bønner m. m. til det lokale Forbrug. I enkelte
Aar bliver det endog nødvendigt at indføre
Korn. Tobaksavlen var tidligere vigtig, men er
gaaet stærkt tilbage. Heller ikke Kakao-,
Sukker- ell. Bomuldsavlen leverer noget til
Udførsel. Af Regnskovenes Produkter udføres
smaa Mængder Mahogni og Kautsjuk.
Kvægavlen har gode Betingelser i Savannerne og de
mere aabne Skove; der udførtes 1913 for
160000 Doll. Huder og for 1 1/4 Mill Doll. Kvæg.
Mineralrigdommene er langtfra udtømt, men
p. Gr. a. Transportvanskelighederne er kun faa
Miner i Drift. Guld og Sølv udvindes fl. St.;
Bet. har dog kun den af et amerik. Selskab
drevne Sølvmine San Juansito, nær ved
Hovedstaden Tegucigalpa. 1913 udførtes for 887000
Doll. ædle Metaller. Kobber, Jern, Platin, Zink,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0713.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free