Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven / 710 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Honningsvamp - Honningurt - Honningurtfamilien - Honningvand - honny soit qui mai y pense - Honnør - Honnør (milit.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

stribet oven for den temmelig forgængelige
Ring; neden for Ringen er Fodens Overflade
besat med Trævler. H.’s Udvikling er i Korthed
denne: de paa Hattens Underside dannede
Sporer falder ned paa Jorden; her spirer de og
danner et underjordisk, spindelvævsagtigt
Mycelium; hist og her forener fl. Myceliegrene sig
til tykkere, i Beg. hvide Strenge, hvis yderste
Hyfer efterhaanden omdannes til et sortbrunt
Barklag, der omslutter en løs, hvid Marv. Disse
Strenge, der vokser videre i Spidsen, og som
efterhaanden grener sig, er i Reglen 1—3 mm
tykke; de er tidligere, da man ikke kendte
deres Sammenhæng med H., blevne betragtede
som en særegen
Svamp, som blev
kaldt Rhizomorpha
subterranea. Disse
Strenges Spidser
kan under
gunstige Forhold
trænge ind i Træernes
Rødder, hvor de
paa Grænsen af
Bark og Ved
udvikler sig til flade,
papirtynde, i Beg.
hvide, senere
brune Baand ell.
Plader, der er blevne
kaldt Rhizomorpha
subcorticalis; disse
Baand ell. Plader,
der efterhaanden
breder sig videre
og videre, er nøje
forbundne med
Værtplantens
Bark og Ved,
hvorfra de drager
Næring. Fra
Roden breder dette
Mycelium sig
efterhaanden op i
Stammen, hvis
Kambium
ødelægges; til sidst kan
Myceliet helt
omslutte Stammen,
hvilket med
Nødvendighed
medfører Plantens Død,
hvis denne ikke
allerede forinden
er indtraadt. Paa
det nævnte
Mycelium fremkommer om Efteraaret de
allerede omtalte Frugtlegemer, der udgaar saavel
fra de i Jorden liggende Strenge som fra det
under Barken liggende plade- ell.
baandformede Mycelium, hvorfor man ogsaa ser, at
Frugtlegemerne ikke alene bryder frem fra
Rødderne og den nederste Del af Stammen af
de angrebne Træer, men ogsaa viser sig i
Skovbunden. H. er ikke alene Snyltesvamp,
men kan ogsaa leve som Raadsvamp; den
holder sig saaledes i lange Tider, efter at det
Træ. paa hvilket den opr. snyltede, er død;
navnlig optræder den ofte i stor Mængde paa
Bøgestød, hvorfra Rhizomorferne breder sig i
alle Retninger omkr. i Skovbunden. Derfor er
H.’s Angreb farligst for Træer, som kultiveres
efter Afdrivning af gl. Bøgeskov; særlig gaar
det ud over unge Individer af Gran ell. Fyr,
medens f. Eks. Ædelgran er særdeles
modstandsdygtig. Løvtræer er i Reglen
uimodtagelige for H.’s Angreb i den unge Alder,
hvorimod denne Svamp kan dræbe gl. Træer, der
af en ell. anden Grund er svækkede. (Litt.:
E. Rostrup, »Plantepatologi« [1902]).
F. K. R.

Honningsvamp. Frugtlegemer af forskellig Alder paa et Mycelie, der udgaar fra et lille Stykke Træ.

Honningurt, se Phacelia.

Honningurtfamilien (Hydrophyllaceæ),
Familie af tokimbladede og helkronede Planter
(af Ordenen Boraginales), Urter ell. Halvbuske
med hele ell. delte Blade, der ofte danner en
Roset. Blomsterne sidder enkeltvis eller i
Svikler og er 5-tallige i alle Kredse undtagen
i Støvvejen, der er 2-tallig; Frugtknuden er
oftest enrummet, og Æggene sidder paa 2
vægstillede Stole. Kapsel, der aabner sig med to
Klapper. Over 150 Arter, især udbredte i
Nordamerika, enkelte ogsaa i det tropiske Indien
og Afrika.
A. M.

Honningvand, se Aguamiel og Eau de
miel.

honny soit qui mai y pense
[å’ni-’swa-ki-mal-i-’pã.s], »Skam faa den, der tænker
ondt derved«, Hosebaandsordenens Devise.

Honnør (fr. honneur [å’nö.r]), Ære, Hæder,
militær Hilsen (se ndf.); at gøre Honnørs,
at fungere som Vært. Honnører er i
Kortspil et vist Antal høje Kort ell. et vist Antal
Kort i bestemt Orden.

Honnør (milit.) kaldes de Æresbevisninger,
som vises af Soldater, Troppeafdelinger,
Poster og Vagter, med Faner og Estandarter, og
fra Forter og Krigsskibe. H. aflægges af
Soldater og Poster uden Gevær ved at føre
Haanden til Huen, i nogle Tilfælde efter først at
have gjort Front, saaledes i de nordiske
Riger for Konger og Personer af det kgl. Hus
samt for Faner, Estandarter og Orlogsflag, og
naar Soldaten staaende paa Stedet skal
aflægge H. Er Soldaten geværbevæbnet, udføres
H. ved, at han retter sig ell. præsenterer
Geværet. Troppeafdelinger og Vagter paa
Stedet præsenterer Geværet, og under
Bevægelsen gaas over til en strammere March,
medens der ses til den Side, hvor den Person
ell. Afdeling, der skal modtage H., befinder
sig. (Sabelbevæbnede aflægger H. ved at
skuldre Sabelen). Faner og Estandarter sænkes, i
Danmark dog kun for Konger og Personer af
det kgl. Hus. Forter afgiver H. ved Skydning.
Man taler om Begravelse med milit. H.,
hvorved forstaas, at den Afdøde følges til Graven
af en af Musik ledsaget Parade, hvis Størrelse
og Sammensætning afhænger af den Afdødes
milit. Stilling. Over Graven affyres Salver af
Fodfolk. Ved Generalers Begravelse affyres
tillige Kanoner enkeltvis mellem Salverne.
B. P. B.

Foruden de ovenn. Honnører gives i
Orlogsskibe særlig »Honnør for Flaget« samt »Vagts«-
og »Falderebshonnør«. Naar Flaget hejses ell.
nedhales til Ankers paa de reglementerede
Tider (Kl. 8 Form. ell. ved Solopgang og ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>