- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
713

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Honourable - Honours - Honover - Hont - Honte - Honter, Johann - Hontheim, Johann Nicolaus - Honthorst, Gerard van og Willem

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i andre Led) af Peers (Lorder), for saa vidt
som de ikke har højere Titler, Sønner af
Hertuger og Marquess (Markis’er) har Titlen Lord,
Døtrene Titlen Lady, Sønner af Earls er Hon.,
Døtrene derimod Ladies. De øvrige Lorders
Børn er The Hon. Den ældste Søn bærer
Faderens næsthøjeste Titel, hvis han har flere
(f. Eks. Earl Nelson’s ældste Søn hedder Lord
Trafalgar). Titlen The Hon. bæres tillige af
alle Medlemmer af Underhuset, og i de
britiske Kolonier af Ministre og Medlemmer af
disses Statsraad og Senat. I de forenede Stater
i Nordamerika har man beholdt Titlen Hon.
for disse Embedsværdigheder. Peers selv har
højere Titler. Hertuger (Dukes) er Grace
(Naade), Marquess’er The Most Hon., de øvrige The
Right Hon.
, en Titel, der ogsaa føres af alle
Medlemmer af Privy-Council, nemlig
Ministrene, Lord Mayor af London, og hvem Kongen
ellers udnævner til Medlem af Privy-Council.
V. S.

Honours [’ånəz] (eng., egl. Hæders- eller
Æresbevisninger o. l.), ved eng. Univ.
Betegnelse for højere Grader, der kun meddeles
efter en speciel Eksamen i Modsætning til de
Grader, hvortil kun udfordres en alm.
Eksamen. Take H. (tage H.) er gennem en
speciel sværere Eksamen at faa en
Universitetsgrad.
V. S.

Honover, moderne (fra Anquetil-Duperron
stammende) Forvanskning af
Ahunavairya (»det gode Gudsord«), Pārsī’ernes
helligste Skriftsted, paa een Gang en Trylleformel
og en Trosbekendelse, som de gentager ved
enhver Lejlighed, undertiden Hundreder af
Gange. H. bestaar af 3 Vers (i alt 21 Ord),
som hører til de ældste Dele af Avesta og
er skrevne i Gāthā-Dialekten. Pārsī’erne
forstaar den omtr. saaledes: »Som ønsket af
Gud er en Styrelse, der i Overensstemmelse
med Retfærdigheden øver gode Tanker (og)
Verdens Gerninger for Mazda; den skaffer
Ahura (ɔ: Ormazd) Riget, naar den skaffer
de Svage en Beskytter«. Man erindre, at det
er en karakteristisk Trosartikel i Mazdeïsmen,
at Mennesket kan virke til Ahriman’s
Overvindelse og Ormazd’s endelige Sejr ikke alene
ved at gøre det gode og sky det onde, men
ogsaa ved at tage sig af Ormazd’s Skabninger
og bekæmpe Ahriman’s. Europ. Lærde har haft
mange ret afvigende Meninger baade om
Oversættelsen og Hovedtanken deri. Allerede i
Avesta fejres H. som Guds evige før al
Skabning eksisterende Ord, hvorved Verden skabes
og opholdes. (Litt.: Haug, »Die
Ahunavairja-Formel, das heiligste Gebet der
Zoroastrier, mit dem alten Zend-Kommentar, Jasna
19« [München 1872]; Geldner, »Studien zum
Avesta« [Strassburg 1882]; Bartholomæ,
»Arische Forschungen« [3. Hæfte, 1887]; J.
Darmesteter
, Le Zend-Avesta [1. Bd,
Paris 1892]; Edv. Lehmann, »Zarathustra« [2.
Del, S. 104, Kbhvn 1902]).
(S. S.). D. A.

Hont [hont], Komitat i det nordlige
Ungarn, grænser til Komitaterne Sohl, Néograd,
Pest—Pilis, Gran og Bars, er 2546 km2 med
(1910) 117256 hovedsagelig kat., magyariske og
slovakiske Indb. Mod N. findes Forgreninger af
de ungarske Malmbjerge. Hovedfloden er Ipoly
(Eipel), der udmunder i Donau. Komitatet er
frugtbart, har Vin- og Tobaksdyrkning og er
rigt paa Mineraler (Guld, Sølv, Bly og Jern).
Hovedstaden er Ipoly-Ság.
G. Ht.

Honte, se Schelde.

Honter [’håntər], Johann, Siebenbürgens
Reformator, i 1498 i Kronstadt, d. smst. 23.
Jan. 1549. Efter at have drevet humanistiske
Studier i Wien, Prag og Basel kom han 1534
tilbage til sin Fødeby og udfoldede her en
betydelig Virksomhed baade i human (saaledes
for Skolen) og kirkelig Retning. Væsentlig ved
hans Indflydelse sejrede en
Reformationsbevægelse i luthersk Aand. 1542 brød Bevægelsen
igennem med Udgivelsen af H.’s »Udkast til en
Kirkeforbedring for Kronstadt«, der Aaret efter
udkom som gældende »Kirkeordning«, paa ny
omarbejdet 1547. 1544 blev han Præst i
Kronstadt og gennemførte ved Tale og Skrift
Reformationen paa fredelig Vis.
(J. P. B.). A. Th. J.

Hontheim [’håntha^im], Johann Nicolaus,
tysk Biskop, f. i Trier 1701, d. paa Montquentin
i Luxembourg 1790. H. fik sin første Opdragelse
hos Jesuitterne i sin Fødeby, studerede
Kirkeret i Louvain, en Tid ogsaa ved det
protestantiske Univ. i Leyden, og under sit
Studium kom han paa det rene med, at der var
Forskel paa Papisme og Katolicisme. H. blev
Prof. ved Univ. i Trier, senere
Officialatskommissær i Koblenz, Tilsynsmand ved
Præsteseminariet der og Kannik i Kollegiatstiftet St.
Florian, og 1748 blev han Viebiskop i Trier,
hvis Kirkestyrelse efterhaanden gik helt over
i hans Hænder. Han bekæmpede Jesuitterne,
i hvis Sted han vilde sætte Benediktinerne,
sørgede for, at Kirkeretten blev foredraget ud fra
et gallikansk Synspunkt (se Gallikanske
Kirke
). 1763 udgav han under Pseudonymet
Justinus Febronius De statu ecclesiæ
et legitima potestate Romani Pontificis
, i
hvilken Bog han omplantede Gallikanismen paa
tysk Grund. Han hævdede, at ikke Paven, men
et almindeligt Kirkemøde repræsenterer
Kirken, og han udtalte det Haab, at hvis den
Anskuelse sejrede, vilde alle de splittede Kristne
atter samles under den katolske Kirke. 1764
satte Paven denne Bog paa Indeks, men den
blev oversat paa forsk. Sprog og udkom i
mange Udgaver samtidig med, at den blev
kommenteret af Venner og Fjender. 1778 blev
der aftvunget den 77-aarige H. en lempelig
affattet Tilbagekaldelse. Febronianismen,
som den af H. repræsenterede Aandsretning
kaldes i Tyskland, tilegnedes af de fleste
dannede Katolikker i de germanske Lande, og den
ligger til Grund for Kejser Josef II’s
Kirkepolitik, men som saa mange andre gode
Begyndelser blev den kvalt i
Revolutionsstormene. (Litt.: O. Mejer, »Febronius«
[Freiburg 1885]; Fr. Nielsen, »Pavedømmet i
19. Aarh.«, I, S. 124 ff. [Kbhvn 1895]).
L. M.

Honthorst [’hånthårst], 1) Gerard van,
holl. Historie-, Genre- og Portrætmaler, f. i
Utrecht 1590, d. smst. 1656. H. var Elev af
Abr. Bloemart i Utrecht og uddannede sig
siden i Italien, hvor han kom under
Caravaggio’s Indflydelse, og p. Gr. a. sine

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 17 03:07:42 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0721.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free