Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hood, Samuel (engelsk Viceadmiral) - Hood, Thomas - Hoofden - Hooft, Pieter Corneliszoon - Hoog, Bernard de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var besat af Franskmændene; til Trods for en
morderisk Ild fra Batterierne lykkedes det
ham dog uskadt at slippe til Søs. 1798 deltog
han med Hæder i Slaget ved Abukir, ligeledes
i Slaget i Gibraltar-Strædet 12. Juli 1800. 1805
erobrede han med sin Eskadre fire store
franske Orlogsmænd ud for Rochefort. To Aar
senere var han i Østersøen, hvor han udmærkede
sig over for Russerne. 1809 Næstkommanderende
i Middelhavsflaaden; 1811—14 kommanderede
han Eskadren i Ostindien, hvor han døde i
Madras.
C. W.-S.
Hood [hud], Thomas, eng. Digter
(1799—1845), forsøgte sig i forsk. Retning, var først
Kobberstikker, hvilken Virksomhed han maatte
opgive p. Gr. a. sit svage Helbred, blev
derefter Medarbejder ved forsk. Tidsskrifter og
udgav 1825 sammen med sin Svoger Odes and
Addresses to Great People , der gjorde stor
Lykke. 1826—27 udkom to Samlinger Whims
and Oddities, der grundlagde H.’s Berømmelse
som humoristisk Digter. At Han dog ogsaa
evnede, ja endog var betydeligst i det alvorlige,
viste han ved Digte som The Plea of the
Midsummer Fairies (1827) og The Dream of
Eugene Aram (1829), et af hans mest bekendte
Digte. 1835 gik han til Udlandet for at søge et
mildere Klima for sit syge Bryst. Efter at være
vendt hjem blev han Udgiver af The New
Monthly Magazine, ved hvilket han længe
havde været Medarbejder. Heri offentliggjordes
hans længste og mest karakteristiske Digt, det
satiriske: Miss Kilmansegg. I 1841 blev
Vittighedsbladet Punch startet, og heri stod ved
Juletid 1843 The Song of the Shirt, et gribende
Nødraab fra de stakkels Syersker, for hvem
Livet var en haabløs, uendelig Kamp mod
Sulten. Sjælden har vistnok et saa kort Digt vakt
en saadan Opsigt ell. haft saa stor Bet. som
dette. H. satte det ogsaa over al sin øvrige
Digtning og ønskede, at der skulde staa paa
hans Grav: »Han sang Sangen om Skjorten«.
Endnu et betydeligt alvorlige Digt kan nævnes:
The Bridge of Sighs (1845), der i Patos ikke
staar tilbage for The Song of the Shirt.
Complete Poetical Works ed. W. Jerrold (Oxford
1906). Poetical Works ed. W. M. Rossetti (1880).
(Litt.: Mrs. F. F. Broderip, Memorials
of H. by his daughter [2 Bd, 1860]; W.
Jerrold, Th. H., his life and times [1907]).
I. O.
Hoofden [ho.fdən], den sydlige,
tragtformede Del af Nordsøen, mellem den
holl.-belg. Kyst mod Ø. og den eng. Kyst mod V.,
og mod S. stødende til Indløbet til Kanalen,
Dover Stræde. Dybden i H. er i Alm. 20—40
m, men i en Afstand af 15—25 Sm. gaar
parallelt med den eng. Kyst: Dybe-Rende, der har
Dybder mellem 40 og 55 m. Ø. f. den nordlige
Del af Dybe-Rende ligger Brune-Banke med
20 m Dybde, og paa Strækningen Ø. og SØ. f.
denne, langs den holl. Kyst mellem Texel og
Mundingen af Maas er Dybden meget
regelmæssig med 22—28 m. Denne Strækning
hedder Bree Vierten, nemlig »brede fjorten«
(Favne). Disse Dybdeforhold giver Sømanden
i usigtbart Vejr en god Vejledning til med
Loddet at bestemme Skibets Plads. Den
sydlige Del af H. er vanskelig at navigere i uden
kunstige Mærker. Her ligger farlige Banker og
Rev parallelle med Kysterne. Ud for den eng.
Kyst ligger saaledes c. 20 Sm. fra Land Smith’s
knoll, Outer Gabbard og Galloper, og paa
modsat Side ligger de holl. og flamske Banker
indtil 20 Sm. fra Land, nemlig Schouwen Bank,
West Hinder o. fl. I H. ligger talrige Vrag,
der er farlige for Sejladsen. H. er godt
afmærket; langs Kysterne findes mange Fyr, og
ved alle farlige Banker og Rev ligger Fyrskibe
og Lystønder.
G. F. H.
Hooft [ho.ft], Pieter Corneliszoon,
nederlandsk Forf., f. 16. Marts 1581 i
Amsterdam, d. 21. Maj 1647 i Haag, fik en
omhyggelig Opdragelse, besøgte Retorikerselskabet »In
Liefde Bloeijende« og gjorde der Bekendtskab
med nogle af Datidens litterære Storheder,
saasom Spieghel og Boemer Visscher. Han
viste tidlig litterære Anlæg, i en Alder af 17
Aar begyndte han at skrive sit første Drama,
»Achilles en Polyxena«. Faderen vilde, at han
skulde uddanne sig til Handelen, og i den
Anledning blev han 17 Aar gl sendt ud paa en
Rejse til Frankrig, Italien og Tyskland for at
udvide sin Verdenserfaring og
Menneskekundskab. I Syden fordybede han sig i de italienske
Digtere, et Studium, der skulde faa afgørende
Indflydelse paa hans egne Værker og gennem
ham videre paa Datidens nederlandske
Litteratur, der netop da (som hele det øvrige
Europas) grebes af Begejstring for de antikke og
italienske Forbilleder. Efter sin Tilbagekomst
kastede han sig over Studiet af Retsvidenskab
og Historie, udnævntes 1609 til Drost
(Herredsfoged) i Muiden og fik som Embedsbolig
anvist det derværende, meget statelige Slot,
hvor han aabnede sit Hjem for en Kreds af
sine litterære Venner, Van Baerle, Vossius,
Huijgens, Anna og Maria Tesselschade,
Visschner o. fl., der dannede den berømte
Muiden-Kreds. 1611 udkom hans: »Emblemata
Amatoria, Afbeeldinghen van Minne«, en Bog, der
foruden en Del Disticha, skrevne i
Alexandriner, indeholdt en Del erotiske Sange og
Sonetter. Af hans Dramaer skal nævnes
Sørgespillene »Granida« (1615), »Geraerdt van Velzen«
(1613) og »Baeto of Oorsprong der
Hollanderen« (1626), samt »Warenar«, en fri og
lokaliseret Bearbejdelse af Plautus’ Aulularia (1617,
ny Udg. 1885). Det var Bredero’s Eksempel,
der lokkede ham til dette Forsøg, og H. vandt
ogsaa ved Opførelsen af »Warenar« (1617) en
smuk Sejr. Dog naar H. ikke Bredero i
Skildringens Farverigdom og folkelige Kraft. Ved
Siden af sine dramatiske Arbejder skrev H.
ogsaa en Rk. historiske, saasom »Hendrik de
Groote, zijn leven en bedrijf« (1626),
»Nederlandsche Historien« (1642), en Skildring, der
gaar fra Karl V’s Død til Prinsen af Oranien’s.
H.’s Breve er fl. Gange udgivne, sidst og
fuldstændigst af Van Vloten (4 Bd, 1855—58). Det
kgl. nederlandske Institut har udgivet en
Ordbog til hans Værker i 4 Dele 1825—38.
Leendert udgav hans Digte (2 Bd, 1864—75). (Litt.:
Biografi af G. Brandt [1671, ny Udg. 1874]).
A. I.
Hoog [ho.k], Bernard de, holl. Maler,
f. 19. Novbr 1867 i Amsterdam. Hans første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
