Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hoog, Bernard de - Hoog, Robert - Hoogeveen - Hoogezand - Hooglede - Hoogstraaten, Jacob van - Hoogstraaten, Samuel van - Hoogstraeten - Hook, James Clarke - Hook, Theodor Edward - Hooke, Robert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
betydelige Arbejde var »Under Gudstjenesten«.
Særlig hans Interiører, paavirkede af Israels
og i Besiddelse af megen malerisk Skønhed,
har gjort Lykke.
A. Hk.
Hoog [hug], Robert, eng. Pomolog
(1818—97), Stifter og Udgiver af Ugebladet Journal
of Horticulture. Hans Hovedværk er en
Haandbog i eng. Pomologi Fruit Manual, der 1884
udkom i 5. Opl. Han var Stifter af det store
britiske pomologiske Selskab.
L. H.
Hoogeveen [’ho.gəfe.(n)], Flække i den holl.
Prov. Drenthe, ved Jernbanelinien
Meppel—Groningen. C. 13000 Indb. H., der er Sæde for
et Handelskammer, driver Udførsel af Smør
og Kød samt Tørv. I Omegnen store
Tørvemoser.
G. Ht.
Hoogezand [’ho.gəzant], By i det nordlige
Nederlandene, Prov. Groningen, ved
Jernbanelinien Groningen—Nieuweschans, er Sæde for
et Handelskammer og har Jernstøberi,
Maskinfabrikker, Skibsbyggeri og Tilvirkning af
Kartoffelmel. (1909) 11000 Indb.
G. Ht.
Hooglede [’ho.gle.də], Flække i den belgiske
Prov. Vestflandern, 5 km NV. f. Rousselaere
ved Landevejen mellem Ypres og Brügge, har
Lærredindustri. (1912) 4702 Indb. I Juni 1794
blev Østerrigerne her overvundne af
Franskmændene under Moreau.
G. Ht.
Hoogstraaten [’ho.kstra.tə(n)], Jacob van,
tysk Inkvisitor (1454—1527), var
Dominikanerprior og Lærer ved Universitetet i Köln og
blev Inquisitor hæreticæ pravitatis for
Tyskland. Som Inkvisitor lod han Reuchlin’s Skr
brænde, rasede mod Luther, hvem han vilde
have paa Baalet, men Reuchlin spottede ham,
i Epistolæ obscurorum virorum blev han
haardt medtagen, og Luther affærdigede ham
kort og skarpt.
L. M.
Hoogstraaten [’ho.kstra.tə(n)], Samuel
van, holl. Maler, f. 1626 i Dordrecht, d. 1678
smst. Hjemme var Faderen Dirck van H.
(1595—1640) hans Lærer, i Amsterdam fra c. 1642
Rembrandt. Han virkede derefter en Tid i
Wien og Rom, var 1666 i England og vendte
over Haag 1668 hjem til Dordrecht, hvor han
blev Møntmester. H. malede Portrætter, Genrer,
Landskaber, Dyr, Stillleben og Historie; var
tillige dygtig Raderer. Af hans nu meget sjældne
Malerier (i Rijksmus. i Amsterdam, Wiens
Hofmus., i Haag m. v.) fremhæves som
fortræffelige Arbejder: »Den syge Dame« i
Rijksmus. Portrættet i Lichtenstein-Saml. i Wien.
H. samlede en betydelig Elevkreds om sig.
Han skrev ogsaa Digte og forfattede en
kunsthistorisk meget interessant Teori om
Malerkunsten: »Inleydingh tot de Hoogeschoole der
Schilderkonst« (1678).
A. Hk.
Hoogstraeten [’ho.kstra.tə(n)], By i belg.
Prov. Antwerpen, nær den holl. Grænse, 38
km NØ. f. Antwerpen, ved Floden Mark, har
en smuk gotisk Kirke (14. Aarh.) med
Glasmalerier. (1912) 2869 Indb.
G. Ht.
Hook [huk], James Clarke, eng.
Historie- og Landskabsmaler, (1819—1917). H. fik
1842 Guldmedaille for »Harold’s Lig findes«,
foretog en Udenlandsrejse (Italien), malede en
Del Scener fra Venedigs Historie, »De
Reformerte forfølges i Paris« (1854) m. m., men
optoges efterhaanden mere og mere af
Landskabs- og Fiskerbilledet. Arbejderne af denne
Art — som »Fiskerkoner fra Bretagne«,
»Morgen efter Storm« etc. — vurderes højt i
England, især p. Gr. a. deres Kolorit. 1860 blev H.
Akademimedlem. Sønnen Brian H. er en
anset Landskabsmaler.
A. Hk.
Hook [huk], Theodor Edward, eng.
Humorist og Romanforfatter (1788—1841). Først
populær Skuespilforfatter, saa Embedsmand
paa Mauritius, hvor han blev anklaget for
Underslæb, der dog skyldtes en af hans
underordnede Embedsmænd. Efter udstaaet Straf
begyndte han som Romanforfatter, bl. a. skrev
han »Gilbert Gurney« (1836) og »Gurney
Married« (1837). H. var en af sin Tids vittigste
Mænd og var derfor baade søgt og frygtet i
Selskabslivet. Som Redaktør af det
yderliggaaende Toryblad John Bull (1820) og senere
af New Monthly Magazine var han skaanselløs
over for Modstandere og ikke kræsen i Valget
af sine Midler. (Litt.: Barham, Life and
Remains of Th. H. [Lond. 1848 og senere i fl.
Udg.]).
(T. L.). I. O.
Hooke [huk], Robert, eng. Fysiker, f. 18.
Juli 1635 paa Øen Wight, d. 3. Marts 1703. H.
viste tidlig Talent for mekaniske Arbejder og
vedblev at dyrke dette Talent under sin
Studietid i Westminster og Oxford. 1662 blev han
ansat som Eksperimentator ved Royal Society;
Aaret efter blev han Medlem af Selskabet. 1665
blev han tillige Prof. i Geometri ved Gresham
College, og 1677—82 var han Sekretær ved
Royal Society. H. har gjort en lang Rk. ofte
geniale Opfindelser og Opdagelser, men han
savnede Newton’s Evne til at føre en
Undersøgelse til Ende og naa afgørende Resultater.
Eksempelvis kan nævnes hans Arbejder over
Forbrænding, Faldloven, optisk Telegrafering,
Vejret og Barometeret, Pendulet, Toners
Svingningstal, Interferensfarver i tynde
Hinder og Himmellegemernes indbyrdes
Tiltrækning. Han udførte astronomiske Instrumenter,
opdagede Jupiters Rotation (1664), gættede
Tyngdeloven før Newton, men manglede
matematisk Evne ell. Udholdenhed til at bevise den,
opfandt Hjulbarometeret og Ankergangen til
Ure.
K. S. K.
H. er særlig bekendt ved sit Værk:
Mikrographia (1667). 1660 lykkedes det ham nemlig
at forbedre det sammensatte Mikroskop
saaledes, at det kunde præstere ret gode Billeder
ved forholdsvis betydelig Forstørrelse, og hans
Instrument er det første, hvoraf vi har
Afbildninger. Det var kun indrettet til paafaldende,
fra en Lampe udsendt, gennem en vædskefyldt
Glaskugle og en bikonveks Linse koncentreret
Lys, og H., som var en Tilhænger af den
induktive Filosofi og ønskede at konstatere, at
Sansernes Skærpelse forøgede vor
Opfattelsesevne, betragtede mange Haande Genstande i
sit Mikroskop. Herved gjorde han en
fremragende Iagttagelse, nemlig at Planternes
»Substans« ikke saaledes som Glassets, Jernets o. a.
var homogen, men sammensat af Tusinder af
smaa, paa bestemt Maade ordnede Kamre,
fyldte med »Saft«. Disse kaldte han »Celler«,
konstaterede deres Tilstedeværelse i Egens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
