Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hope, Anthony - Hope, Laurence - Hope, Thomas - Hopea - Hopetoun, John Adrian Louis Hope, Jarl af - Hopetown - Hopfen, Hans von - Hopfer - Hopfgarten, August - Hopi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
The Kings Mirror (1899), Quisanté (1900), The
Intrusions of Peggy (1902), A Servant of the
Public (1905), Mrs. Maxon Protests (1911).
En stor Del af hans Romaner er oversat til
Dansk.
I. O.
Hope [houp], Laurence, eng. Digterinde
(1865—1904). Navnet er Pseudonym for Mrs
Adela Florence Nicolson. Hun er f.
i England, men ægtede 1889 en Officer i den
eng. Hær i Indien og bosatte sig i Madras.
1904 døde Manden, og to Maaneder efter begik
hun Selvmord. 1902 udk. hendes første
Digtsamling: The Garden of Kama; den efterfulgtes
1903 af Stars of the Desert, og endelig efter
hendes Død udkom 1905 hendes betydeligste
Samling med den karakteristiske Titel Indian
Love, med den skønne Tilegnelse til Manden.
En senere lille Samling Poems (1907) er uden
Bet. Hendes Poesi er næsten udelukkende
erotisk, endda først og fremmest seksuel-erotisk
— er saaledes ret enestaaende i eng. Litt. —
men den bliver aldrig ukysk ell. lummer.
I. O.
Hope [houp], Thomas, eng. Kunstmæcen
og Forf., f. 1774 i London, d. 3. Febr 1831
smst. H., en vidtberejst, gennem Kundskaber
og Formue fremragende Mand, har skrevet
Household Furnitures and Internat
Decorations (1807), med Tegninger til Bohavet i hans
eget Privathjem, The Costumes of the Ancients
(1809, ny Udg. 1875), Designs of Modern
Costumes (1812), den meget læste, tidligere
Byron tilskrevne Roman Anastasius, or Memoirs
of a Modern Greek (3 Bd, 1819, ny Udg. 1849;
overs. paa Tysk), Oh the Origin and Prospects
of Man (3 Bd, 1831) og Historical Essay on
Architecture (1835, 3. Udg. 1840). Dansk Kunst
staar i Taknemlighedsgæld til H. som den, der
i Rom, ved at bestille »Jason« i Marmor, greb
betydningsfuldt ind i Thorvaldsen’s Liv i et
af dettes kritiske Situationer.
A. Hk.
Hopea Roxb., Slægt af Dipterocarpaceæ,
store Træer med læderagtige og glatte Blade.
46 Arter, alle tropiske. Det gulbrune Ved af
fl. Arter er meget værdifuldt, saaledes af H.
odorata Roxb. (Forindien) og H. ferrea Pierre,
af hvilken den vellugtende Harpiks indsamles.
Stammerne af H. Pierrei Hance (Kambodscha’s
Bjerge) benyttes til Skibsbygning, Harpiksen
til Kalfatring og Fakler, medens den fibrøse
Bark bliver anvendt til Tækning o. l.
A. M.
Hopetoun [’houpta^un], John Adrian
Louis Hope, Jarl af, eng. Statsmand,
(1860—1908), arvede 1873 Peersværdigheden, men
indtog først 10 Aar senere sit Sæde i Overhuset.
Han var 1885—86 Kammerherre hos Dronning
Victoria og 1887—89 Kommissær ved den
skotske Kirkes alm. Forsamling. Han blev derefter
Guvernør i Victoria 1889—95, fik Sæde i det
konservative Ministerium Juni 1895 som
Paymaster-general indtil 1898 og derefter som
Lord Chamberlain; endelig 1901—02 første
Generalguvernør for det ny australske
Forbund (Commonwealth), men opgav Embedet,
fordi det formentlig var for lavt lønnet i
Forhold til de store Repræsentationsudgifter.
Efter sin Afgang forfremmedes han til Markis af
Linlithgow. Febr—Decbr 1905 var han
Minister for Skotland i Balfour’s Ministerium.
E. E.
Hopetown [’houpta^un], By i Kaplandet,
ligger ved Oranjefloden tæt ved Jernbanen fra
Capetown til Kimberley og er Hovedstad i et
Distrikt af s. N.
C. A.
Hopfen [’håpfən], Hans von, tysk Forf.,
f. i München 3. Jan. 1835, d. i Grosslichterfeld
19. Novbr 1904. Han studerede Jura i München
og sluttede sig her til de Digtere, Kong
Maximilian II havde samlet om sig. Han debuterede
med Digte og Ballader i »Münchener
Dichterbuch«, som Geibel udgav 1862, blev 1865
Generalsekretær ved den tyske Schiller-Stiftelse
i Wien og bosatte sig 1866 i Berlin, hvor han
udfoldede en betydelig litterær Virksomhed,
der gennem Overs. ogsaa naaede Danmark.
Han har skrevet Skuespil, samlet i »Theater«
(1889) og »Neues Theater« (1892—93) (nævnes
maa især »Die Göttin der Vernunft« og
»Hexenfang«), mange Noveller som »Die Gesch. des
Majors« (1879), og »Neue Gesch. des Majors«
(1890), Romaner som »Der gratie Freund«:
(1874), »Verfehlte Liebe« (1876), »Glänzendes
Elend« (1893), og »Gotthard Lingens Fahrt
nach dem Glück« (1902). H., der var en
Skribent med Gemyt og Lune, vandt en stor
Læsekreds. Kritiske og æstetiske Essays samlede
han i »Streitfragen u. Erinnerungen« (1876). I
»Die Gesch, des Erstlingswerkes« (udg. af K. E.
Franzos 1894) offentliggjorde H. et udmærket
Brudstykke af en Selvbiografi.
C. B-s.
Hopfer [’håpfər], tysk Kobberstikkerfamilie
fra Augsburg; Daniel H., Miniaturmaler og
Raderer, d. c. 1536, Søn af en Maler, har
Fortjenesten som den første, A. Dürer
undtagen, der indførte den hidtil i Tyskland
ukendte Ætse- ell. Raderekunst, der alt
længere Tid var udøvet i Nederlandene; han
udførte talrige Illustrationer til Biblen og
Legenden, Portrætter samt Blade efter kendte
Kunstneres Arbejder; en Del af dem var
Kopier, og i Stikket »Kristus for Pilatus« efter
Mantegna begik han Plagiat. Til hans bedste
Portrætter hører det store Blad af M. Luther
efter Cranach. Hieronymus og
Lambert H. er sandsynligvis Brødre af D. H.,
den første virkede i Augsburg 1520—23, L. H.
1500—30, begge mest som Kopister. Deres
Stik, 230 Blade, udgaves i Nürnberg af Dav.
Franck som »Opera Hopferiana«.
Kobberstiksamlingen i Kbhvn har af D. H. og L. H. 150
Blade.
(A. Ls.). S. M.
Hopfgarten [’håpfgartən], August, tysk
Genre- og Historiemaler, f. 17. Marts 1807 i
Berlin, d. 27. Juli 1896 smst. Han blev
uddannet (særlig under Wach) paa
Berlin-Akademiet, som han 1841 blev Medlem af, og
har udfoldet en betydelig Virksomhed dels
ved dekorativ Udsmykning af Hertuginden af
Nassaus Gravkapel i Wiesbaden, Partier af
Berlins Slotskapel og Ny Museum, dels ved
populære Staffelibilleder som »Bruden
smykkes«, »Kvinder fodrer Svaner«, »Tasso og
Eleonora« (1839, Berlins Nationalgaleri). I
Thorvaldsen’s Mus. »Den hellige Elisabeths Mirakel«
(1832).
A. Hk.
Hopi, mindre rigtigt kaldet Moki, en
Indianerstamme i det nordøstlige Arizona. H.
er gerne under Middelhøjde; Baghovedet viser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
