Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Horatius - Horatius - Horats - Horbelev - Horbury - Hord - Hordaland - Horde (Skare) - Horde (i Befæstningskunsten)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Cambridge 1711: epokegørende i kritisk
Henseende), Keller og Holder (2 Bd, Leipzig
1864—70, 1. Bd i 2. Udg. 1899; første Udg. med
fuldstændigt kritisk Apparat), Vollmer (2. Udg.
1912, m. kortere Apparat), Haupt og Vahlen
(Leipzig 1881, Tekstudgave), Kiessling-Heinze
(3 Bd, talrige Opl., nyeste videnskabelige
Kommentar); Satirer m. fr. Komm. af Lejay (1911).
Udg. m. dansk Komm. ved Lembcke (Oder og
Breve 1855 og oftere; Udv. af Satirer og
Epoder 1858). Oversat paa Dansk af Baden (2
Bd, 1792, 1793), af L. O. Kjær (1863); enkelte
Digte f. Eks. af Baggesen og Storm. Udvalg af
Oder paa Dansk ved Vilh. Andersen (1903), af
Oder, Breve og Satirer ved A. Glahn (1905 og
1906; en fuldstændig Overs. er ved at
udkomme); af Oder paa Norsk ved B. Dahl og P.
Holmsen (Kria 1887, 1891); Breve overs. paa
Norsk af Fr. Gjertsen og G. Müller (Kria 1878).
Tysk Oversættelse af Wieland (Satirer og
Breve, Leipzig 1786), af Geibel (Udvalg af Oder i
»Klassisches Liederbuch«, 5. Opl., Berlin 1885),
fuldstændig af Strodtmann (2. Opl., Leipzig
1860). Satirer og Breve af Bardt (1900). (Litt.:
Oldtidsbiografi af Sveton; Teuffel,
»Charakteristik des H.« [Tübingen 1843]; Lucian
Müller, »H., eine litterarhist. Biographie«
[Leipzig 1880]; Boissier, Horace et
Virgile [Paris 1886]; Poiret, Horace [Paris
1890]; Sellar, The Roman Poets [Oxford
1892]).
A. B. D.
Horatius, Navn paa en gl rom. patricisk
Slægt, som især i Republikkens ældste Tid
spillede en Rolle og synes forholdsvis tidlig at
være uddød. Af dens Medlemmer mærkes
særlig:
1) Marcus H. Pulvillus, Konsul 509
f. Kr., i Republikkens første Aar, efter nogle
Beretninger ogsaa 507. Som Konsul indviede
han Jupiter tempelet paa Capitolium, som Kong
Tarquinius havde bygget, ved hvilken
Lejlighed det fortælles, at hans Fjender, som
misundte ham denne Ære, søgte at forpurre
Indvielsen ved midt under Højtideligheden at
bringe hiam Bud om hans Søns Død, hvorved
han dog ikke lod sig forstyrre.
2) Publius H. Cocles, som berettes at
være Broder til den foregaaende, udmærkede
sig efter den romerske Tradition ved, da Rom
508 blev angrebet af Etruskerkongen
Porsenna, alene at forsvare Broen over Tiberen,
indtil Romerne havde faaet den afkastet bag ved
ham; saa reddede han sig ved Svømning. Til
Løn for sin Bedrift hædredes han med en
Bronzestatue paa Torvet, og ved at der
overlodes ham saa megen Jord, som han paa een
Dag kunde pløje om, foruden at ogsaa Private
rigelig betænkte ham med Gaver.
3) Gajus H. Pulvillus, Søn af
førstnævnte H., udmærkede sig som Konsul 477 og
457 i Kampe mod Volskerne og Æquerne.
4) Dennes Søn, Marcus H. Barbatus,
skal sammen med en Lucius Valerius have
mæglet i den heftige Partistrid i Rom, der
udbrød i Anledning af Decemvirernes
Vilkaarligheder 449. Efter Decemviratets Ophævelse
valgtes de begge til Konsuler og gennemførte
som saadanne de horatisk-valeriske
Love, hvorved det bestemtes, at Plebiscitter
(Tribuscomitiernes Beslutninger) skulde have
Lovkraft, og at det aldrig mere skulde tillades
at vælge Embedsmænd, fra hvis Domstol der
ikke skulde kunne appelleres til Folket,
saaledes som det havde været Tilfældet med
Decemvirerne.
H. H. R.
Horats, d. s. s. Horatius.
Horbelev (i Vald. II’s Jordebog Horbærlef),
Sogne- og Stationsby paa det østlige Falster,
Maribo Amt, Falster Sønder Herred, c. 15
km NØ. f. Nykøbing og 7 km S. f.
Stubbekøbing, havde 1. Februar 1916 84 Gaarde og
Huse og 386 Indb., Kirke, Præstegaard, Skole,
Forsamlingshus, Sparekasse, Elektricitetsværk,
Hotel, Købmandshandel og fl. industrielle
Anlæg som Andelsmejeri, Kalk- og Teglværk,
Maskinsnedkeri m. m. samt Station paa
Nykøbing—Stubbekøbing Banen og Postekspedition.
H. W.
Horbury [’hå-əbəri), By i Nordengland,
Yorkshire, 5 km SV. f. Wakefield, med betydelig
Industri. (1911) 7509 Indb.
G. Ht.
Hord (oldnord. Horðr), i Hervør’s og
Heidrek’s Saga Navn paa Ivar Vidfame’s
Fosterfader. Odin antager H.’s Skikkelse, da Ivar
Vidfame’s Tid er omme, anbringer sig paa en
Klippe, nedenfor hvilken Kongens Skib ligger,
og varsler ham Død og Tab af Rige, hvorefter
Kongen styrter sig i Søen.
G. K-n.
Hordaland (oldnord. Horðaland, ældre
Form Haruðaland) var i Oldtiden
Benævnelsen for den midterste Del af det
vestenfjældske Norge; Folket der kaldtes Horder
(oldn. horðar, opr. haruðar = Charudes). H.
deltes i Nordhordaland og Sunnhordaland,
hvilke Navne endnu er bibeholdte i
Nordhordland og Søndhordlands Fogderier. Sammen med
Vors og Hardanger dannede det Hordafylke,
som mod N. stødte til Sygnafylke, mod S. til
Rygjafylke samt mod Ø. til Haddingjadalr,
Naumadalr, Telamork. Fylkets 4 Dele gik
senere over til ligebenævnte Sysler, af hvilke
Nord- og Søndhordland dannede
Kystdistrikterne og var den fornemste Del, hvis Beboere
betragtedes som de egl. Horder. Vors og
Hardanger faldt sammen med de nuv. Distrikter
af s. N., og Fylket i sin Helhed paa det
allernærmeste med det senere Søndre Bergenhus
Amt, som fra 1918 kaldes Hordalands Fylke.
Abs. T.
Horde, et asiatisk Ord, der betegner Skare
og forhen navnlig brugtes om de forskellige
omstrejfende Flokke af Tatarer, f. Eks. »den
gyldne H.«.
M. M.
Horde anvendes i Befæstningskunsten til
Beklædning af stejle, ikke for høje
Jordskraaninger, i Særdeleshed den indre
Brystværnsskraaning. H.’s Længde er i Alm. 1,8 m og
overstiger sjælden 2,5 m, dens Højde retter sig
efter Højden af den Skraaning, som skal
beklædes. H. dannes i Alm. ved, at man
nedrammer 7 tilspidsede Staver, c. 0,3 m længere end
H.’s Højde, i Jorden med c. 0,3 m’s indbyrdes
Afstand og fletter med bøjelige Grene mellem
disse Staver. Den færdige H. anbringes ved
Foden af den Skraaning, som skal beklædes,
hvorefter de tilspidsede Staver slaas ned i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
