Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Horne, Nørre- - Horne, Vester- - Horne, Øster- - Horneland - Hornelen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hornshæreth, der bestod af Nørre, Vester og
Øster Herreder, og laa under Varsyssel, og
først ved 1300 deltes i N.-, V.- og Ø.-Horne
Herreder; senere hørte det til Varde Len; fra
1660 hørte det til Lundenæs Amt, indtil det
1794 indlemmedes i det da oprettede
Ringkjøbing Amt. (Litt.: Palle Fløe og O.
Nielsen, »Historiske Efterretninger om
N.-H. Herred« [1. H., Varde 1875]; Samme, i
»Jydske Saml.« VII, S. 8 ff. og VIII, S. 289
flg.).
H. W.
Horne, Vester-, Herred i det sydvestlige
Nørrejylland, det vestligste i Ribe Amt,
begrænses mod N. af Ringkjøbing Amt (Nørre
H. Herred), fra hvilket det til Dels skilles ved
Lydum Aa, mod Ø. og SØ. af Øster-H. og
Skads Herreder, fra hvilket sidste det for en
stor Del skilles ved Varde Aa, og mod S. og
V. af Vesterhavet, i hvilket Herredet fra
Blaavandshuk udsender mod SØ. Halvøen
Skallingen; inden for Halvøen trænger Hjerting
Bugt (det inderste kaldes Ho Bugt) ind. Øen
Langligbjerge i Bugten hører til Herredet. Fra
N. til Skallingens Sydspids er der c. 40 km,
det bredeste Sted fra V. til Ø. er c. 26 km. Det
er 578 km2 (57807 ha) og havde 1. Febr (1916)
med Købstaden Varde 15384, uden den 10585
Indb. (1801: 5611, 1840: 6803, 1901: 9524), ɔ: c.
18 paa 1 km2, og er saaledes et af de daarligst
befolkede Herreder. Overfladen hører til
Varde—Aadum Bakkeø og er temmelig jævn, noget
højtliggende mod Ø. med Hældning mod N. og
V. og til Dels mod S., dog med enkelte
Bakker, saaledes Kurhøj N. f. Varde (47 m) og
Bakkepartiet Blaabjerg N. f. Fil Sø (64 m),
Herredets højeste Punkt. De højere liggende
Jorder mod Ø. er dels sandede og
skarpsandede med store Heder, dels sandmuldede og
noget lerholdige; mod V. er der overvejende
Klitter og udyrkede Strækninger, dog findes
der ogsaa paa Grænserne mod N. og S. og
omkring Fil Sø gode Engstrækninger. Flere smaa
Vandløb søger ud til Varde Aa og til Hjerting
Bugt. Frugtbarheden er kun ringe; der gaar c.
26 ha paa 1 Td Hartkorn. Af Arealet var 1912
c. 9500 besaaede (1917: 8480), 17100 Græsgang,
Eng og Brak, 420 Moser, 9150 Skov og
Plantage og 18800 ubenyttede. Der var (1919) 3780
Heste, 19154 Stkr Hornkvæg, 4101 Svin og 10351
Faar (1914 henh. 3669, 20242, 15227 og 11339).
Herredet er delt i 13 Sogne; desuden ligger
Købstaden Varde i det. Det samlede Hartkorn
var (1905) 2173 Tdr, og Antallet af Gaarde og
Huse var (1916) 2200. I gejstlig Henseende
danner det eet Provsti med Øster-H. Herred,
i verdslig Henseende hører det under Varde
Købstads Landjurisdiktion og Ø.- og V.-H.
Herreders Retskreds. — Det hørte i
Middelalderen til Hornshæreth, som laa under
Varsyssel (se under Nørre H. Herred), og
senere til Varde Len; derpaa under Riberhus
Len og fra 1660 under Riberhus Amt, indtil det
1793 lagdes ind under Ribe Amt. (Litt.: O.
Nielsen, »Hist. Efterretn. om V.-H.
Herred« i »Danske Saml.«, I og II).
H. W.
Horne, Øster-, Herred, i det
sydvestlige Nørrejylland, Ribe Amt, begrænses mod V.,
S. og Ø. af Vester-H., Skads og Slavs
Herreder og mod N. af Ringkjøbing Amt (Nørre-H.
Herred). Fra V. til Ø. har det en Udstrækning
af indtil c. 28 km, fra N. til S. c. 20 km. Det
er 333 km2 (33290 ha) og havde 1. Febr (1916)
11014 Indb. (1801: 2908, 1840: 3872, 1901: 8245),
ɔ: c. 33 paa 1 km2, altsaa et af de daarligere
befolkede Herreder. Herredet hører til Varde
Aadum Bakkeø og er en Del bakket, især
mod N., men mod Ø. og SØ. er det temmelig
jævnt, da disse Egne hører til
Sønder-Omme-Fladen. Jorderne er overvejende sandede og
skarpsandede, paa Bakkeøen mere ell. mindre
muldholdige. Ved Varde Aa og dens Biaaer,
som Ansager Aa, er der en Del Enge. Det
hører til Amtets ufrugtbare Herreder; der gaar
c. 29 ha paa 1 Td. Hartkorn. Af Arealet var
(1912) c. 11380 ha besaaede (1917: 10465), 11680
Græsgang, Eng og Brak, 580 Mose, 1790 Skov
og Plantage og 5970 ubenyttede. Der var (1919)
3763 Heste, 18811 Stkr Hornkvæg, 4715 Svin og
4440 Faar (1914 henh. 3760, 21490, 17368 og
3691). Herredet er delt i 6 Sogne; det samlede
Hartkorn var 1905 1169 Tdr, og Antallet af
Gaairde og Huse var (1916) 2051. Herredet har
været det egl. Hjem for Tilvirkningen af
Jydepotter. I gejstlig Henseende danner Herredet
med Vester-H. Herred eet Provsti, i verdslig
Henseende hører det under Øster- og
Vester-Herreders Retskreds. — Herredet hørte i
Middelalderen til Hornshæreth (se under
Nørre-H. Herred), senere hørte det til
Varde Len; fra 1660 til Lundenæs Amt, men
blev 1794 udskilt fra dette og lagt til Ribe Amt.
H. W.
Horneland, en meget uregelmæssig formet
Halvø i det sydvestlige Fyn, der skyder sig
ud i Lille Bælt mellem Faaborg Fjord og
Horne ell. Helnæs Bugt, hvilken sidste
begrænses mod V. af Halvøen Helnæs; Bugten,
i hvilken Øerne Ilumø (c. 85 ha) og Vigø (19
ha) ligger, har et noget vanskeligt Indløb, da
Sandgrunden »Middelgrunden« er lejret der,
men danner i øvrigt en meget god Ankerplads.
Halvøen H. er højtliggende og stærkt bakket
— højeste Punkt Tostebjerg, 62 m — og har fl.
St. bratte Skrænter, saaledes ud mod Lille Bælt
og mod S. ved Halvøens Sydspids Knolden ved
Lyø Krog, det Farvand, der skiller Halvøen
fra Lyø. H. dainner et eget Sogn, Horne
Sogn (Salling Herred, Svendborg Amt), der
er 3862 ha og har (1916) 561 Gaarde og Huse
og 2557 Indb. (1801: 1364). Jorderne er ret
frugtbare; paa Sydkysten ligger nogle smaa
Skove. Paa Halvøen ligger den mærkelige
Horne Kirke, en af Danmarks 7 Rundkirker, og
Hovedgaarden Hvedholm, der hører under
Grevskabet Brahesminde, samt ved
Sydøstkysten Fiskerlejet Dyreborg.
H. W.
Hornelen, et c. 900 m højt, til alle Sider
brat i Havet nedgaaende Fjeld paa Østkanten
af Bremangerøen i Nordfjord. Fjeldets Form er
som en temmelig regelret, firkantet Borg med
et Taarn i hvert af de fire Hjørner. Særlig
kendt er Taarnet (c. 970 m) i Borgens
nordøstlige Hjørne, som antages at være identisk
med det »Smalsarhorn«, der i Olaf
Tryggvesøn« Saga siges at være besteget af denne
Konge, som ved den Lejlighed fæstede sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
