Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Horneman, Johan Ole Emil - Hornemann, Christian - Hornemann, Christian Hersleb - Hornemann, Claus Jacob Emil - Hornemann, Friedrich - Hornemann, Jens Wilken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den øvrige Rk. af populære Viser og Melodier.
Han grundlagde 1844 den bekendte
Musikhandel paa Amagertorv (senere »H. & Erslev«) og
var i en Rk. af Aar Hovedparthaver i og
Direktør for Sommeretablissementet »Alhambra«
paa Frederiksberg.
A. H.
Hornemann, Christian, dansk Filosof,
f. i Viborg 1759, d. i Kbhvn 23. Oktbr 1793,
Student 1778, 1786 Lærer for de kgl. Pager. Efter
i Jena 1791 at have hørt Kantianeren
Reinhold’s Forelæsninger holdt H. ved Universitetet
i Kbhvn en Rk. Forelæsninger om Kants
Filosofi. Efter hans Død udgaves disse 1795 af
Spleth under Medvirkning af I. F. W.
Schlegel og Pastor Bindesbøll (tysk Udgave 1796).
Edg. R.
Hornemann, Christian Hersleb,
norsk Embedsmand og Politiker, f. i
Trondhjem 10. Decbr 1781, d. smst. 22. Juni 1860,
blev Student 1798, cand. jur. 1801, fulgte som
Auditør ved 2. jyske Infanteriregiment (fra
1806) dette Korps i Krigsaarene, indtil han
1810 vendte tilbage til Norge som Byfoged i
Kragerø, hvorfra han 1814 mødte paa
Rigsforsamlingen i Eidsvold; han hørte der til det
saakaldte Selvstændighedsparti. 1815—55 var
han Assessor i Stiftsoverretten i Trondhjem,
hvorfra han var en for Kundskaber og
Uafhængighed anset Stortingsmand i alle Aar 1824—39
undtagen 1833, da han fritoges for Valget.
1818—48 deltog han som Medlem af
Repræsentantskab og Direktion i Styrelsen af Norges Bank
og fra 1837 i mange Aar i Trondhjems
Kommunestyrelse. Fra 1819 var han ogsaa i
forsk. Stillinger knyttet til Direktionen for
Videnskabsselskabet, hvis Præses han var
1833—38. Hans Familie havde gennem fl. Slægtled
i sin Midte haft store Bogelskere og rige
Samlere, hvis Samlinger blev bevarede og øgede
gennem Tiderne. Ved Assessor H.’s Død tilbød
hans Børn Universitetsbiblioteket i Kria og
Videnskabsselskabet i Trondhjem at udtage, hvad
de maatte ønske af det især paa Sjældenheder
af ældre dansk og norsk Litt. rige Bibliotek.
Mellem de ved denne Lejlighed fundne
Sjældenheder var ogsaa et Eksemplar af det til
Holberg-Litt. hørende, hidtil for tabt ansete Skrift
J. R. Paulli’s »Politiske Kandestøber«, som 1867
paa ny udgaves af F. Bætzmann.
(J. B. H.).
Hornemann, Claus Jacob Emil, dansk
Læge, f. 19. Apr. 1810 i Kbhvn, d. smst. 16.
Juni 1890. Kirurgisk Eksamen tog H. 1833,
medicinsk 1834, Licentiatgraden 1838,
Doktorgraden 1839. Efter en toaarig Udenlandsrejse,
hvor han navnlig studerede Medicin og
Hygiejne, praktiserede han i Kbhvn, hvor han
1843—88 tillige var Læge ved Statens
Livsforsikringsanstalt. Det varede dog ikke længe, inden
han begyndte at arbejde paa en Forbedring af
Kbhvn’s Hygiejne, der lod meget tilbage at
ønske. 1847 valgtes han ind i det medicinske
Selskabs staaende Udvalg og afgav Betænkning
for dette Udvalg, idet han allerede da gjorde
opmærksom paa Farerne for en Koleraepidemi.
1849 fungerede han som Overlæge paa
Lazarettet paa Augustenborg, 1850 paa et Lazaret
i Kbhvn, i hvilken Anledning han fremkom
med et skarpt Angreb paa Hærens
Sundhedsvæsen, hvorfor der nedsattes en Kommission,
hvoraf han blev Medlem. Efter Krigen fortsatte
han sin Agitation for en bedre Hygiejne, og
der oprettedes ganske vist en overordentlig
Sundhedskommission for Kbhvn, ja endogsaa
en Kommission til at træffe Forholdsregler
mod Koleraen, men noget betydeligt havde han
dog maaske ikke opnaaet, hvis ikke den store
Koleraepidemi virkelig var brudt ud 1853. Man
maatte nu indrømme, at H. havde haft Ret,
og det blev endda væsentlig den af ham
grundede og ledede Lægeforening mod Koleraens
Udbredelse, der organiserede Lægehjælpen.
Efter Epidemiens Ophør benyttede Foreningen
de Penge, den havde til overs. til at
paabegynde Opførelsen af »Lægeforeningens
Boliger« paa Østerbro, der paafulgtes af andre
Byggeforetagender, hvorved det tilsigtedes at
skaffe bedre Arbejderboliger, hvoriblandt
navnlig »Arbejdernes Byggeforening«, som H.
ogsaa var med til at stifte. Paa fl. og fl.
Omraader fik H. nu Indflydelse; 1853 blev han
Medlem af den overordentlige
Sundhedskommission, men ved Indførelsen af den ny
Sundhedsvedtægt 1858 traadte han tilbage. 1865 blev
han Medlem af Sundhedskollegiet. H. skrev en
betydelig Mængde Afhandlinger, væsentligst i
de af ham udgivne »Hygieiniske Meddelelser
og Betragtninger«, som han redigerede alene
fra 1856 til 1874 og derpaa til 1880 sammen
med Gædeken. Desuden holdt han mange
Foredrag, dels populære, dels paa forsk.
Kongresser og Møder, hvoraf særlig maa fremhæves
hans Foredrag »om Børns Anvendelse i
Fabrikker«, der bidrog til Fabrikloven af 1873. Det
skyldes hans Samarbejde med F. F. Ulrik, at
Kbhvn’s Byggelov af 1871 væsentlig ændredes
1875. Endelig stiftede han 1879 »Selskabet for
Sundhedsplejens Fremme i Danmark«. Paa
mange forsk. Omraader har H. haft en stor
Bet., men det er ganske særlig hans
Fortjeneste, at Kbhvn’s Hygiejne er saa vidt, som
den er.
G. N.
Hornemann, Friedrich, tysk
Afrikarejsende (1766—1800), tiltraadte i Efteraaret
1798, efter et Aars Ophold i Ægypten, udsendt
af The African Association i London, en Rejse
fra Kairo for igennem Ørkenen at naa Fezzan.
Undervejs besøgte han Jupiter-Amon-Tempelet
i Oasen Sivah og drog derpaa til Murzuk, hvor
han angrebes af Feber. Efter en yderst
farefuld Rejse naaede H. Tripolis i Aug. 1799.
Herfra brød han op 15. Decbr s. A. for at drage
til Murzuk, hvortil han ankom i Slutn. af Jan.
1800. 7. Apr. tiltraadte han gennem Ørkenen
som første Europæer ad denne Vej en Rejse til
Bornu, men man har aldrig senere hørt fra
ham.
C. A.
Hornemann, Jens Wilken, dansk
Botaniker, f. 6. Marts 1770 i Marstal, d. 30. Juli
1841 i Kbhvn. Hans allerede i Barndommen
vakte Lyst til Botanikken fik i Kbhvn mægtig
Næring ved Omgangen med den aandfulde
Martin Vahl. H. studerede Medicin og var
tillige om Sommeren Huslærer; han opgav
imidlertid snart Medicinen for, særlig opmuntret
af Vahl og Abildgaard, at kaste sig
udelukkende over Botanikken. 1795 blev H. af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
