Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hornnød - Hornpipe - Hornprosenkym - Hornravn - Hornrokke - Hornrust - Horns (Herred i Nørrejylland)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
værende Del af Stænglen har lange
Stængelstykker og linie-lancetdannede Blade, der hurtig
fældes, medens der ved deres Grund
udspringer 4 forgrenede Rødder. Blomsterne, der
sidder i Hjørnerne af de flydende Blade, er
4-tallige (4 Støvdragere) og halvt oversædige;
Kronbladene er hvide; omkr. Frugtknudens fri Del
findes en Honningring. Frugten er en Stenfrugt
med et tyndt, saftløst Kød; ved Modenheden
vokser Bægerbladene enten alle 4 ell. kun de
2 ud til kraftige, lidt opadbøjede Horn; findes
4, er de 2 stillede lidt lavere end de 2 andre.
Om Efteraaret, naar Frugten løsnes og synker
til Bunds, raadner Kødet hurtig bort, og der
viser sig en Række nedadvendte Torne paa
dens Horn (Modhager). Frugten indeholder
kun 1 Frø uden Frøhvide; Kimen har eet
meget stort stivelserigt Kimblad og et andet
skældannet; ved Spiringen bliver det store
Kimblad liggende inde i Frugten, men dets
Stilk forlænges stærkt og skubber det lille
Kimblad, Kimknoppen og Kimroden ud af en
Aabning paa Stenens Overflade, der er lukket
af stive Børster. De uden for Frugten komne
Dele vokser straks opefter, men bøjer sig
senere i horisontal Retning; Hovedroden naar
næppe nogen synderlig Udvikling, men paa
den hypokotyle Stængel fremkommer der
hurtig Birødder, som fæster Planten. H. tæller 3
Arter, der kun findes i den gl. Verden; de
vokser især i stillestaaende Vand med faa
Fods Dybde og dyndet Bund. Mest udbredt er
Trapa natans L. (se Fig.), hvis Frugter
varierer stærkt i Form; den lever i Immelen i
Skaane, hist og her i Tyskland, hyppigere i
Sydeuropa, men findes ogsaa i Egne af Asien
og Nord- og Centralafrika. I subfossil Tilstand
er Frugterne fundne i Danmark (2 Moser paa
Lolland), og Planten maa antoges at have
levet her i Egeperioden; ligeledes er den
fundet subfossil fl. St. i Skaane. Ligesom H. er
en meget gl Slægt med fl. fossile Arter, fundne
over et stort Omraade, hvorfra den altsaa i
Tidens Løb er forsvundet, saaledes er ogsaa
T. natans aftaget stærkt i Udbredelse; fra fl.
St. forlyder det, at dens Voksesteder
efterhaanden indskrænkes i Tal. T. natans dyrkes i
mange Egne, idet de stivelserige Frø kan
spises raa ell. kogte; de smager som Kastanier.
Paa samme Maade anvendes de tohornede
Frugter af T. bicornis L. i Kina og af T.
bispinosa Roxb. i Indien. Den tohornede Form
af T. natans (Var. verbanensis [de Notar]
Cesati) i Lago Maggiore benyttes til Rosenkranse.
(Litt.: Warming, »H.« [»Naturen og
Mennesket«, 1889]).
A. M.
Hornpipe [’hå.ənpa^ip], en eng. Nationaldans
med tilhørende ejendommelig Melodi; den
danses i Hat og Frakke, ell. paa Scenen som oftest
i Mastrosdragt som den fr. Matelotte. Navnet
stammer rimeligvis fra et forældet, særlig i
Wales forekommende Træblæseinstrument af
Form som en Pibe, forsynet med Lydhuller og
Mundstykke og Lydtragt af Horn. H. blev
navnlig komponerede i 18. Aarh., de ældre i
tredelt, de yngre i todelt Takt. Hos Händel
forekommer en saadan kunstnerisk behandlet
i hans 7. Koncert, ligesom han har givet et
Kor i »Semele« Betegnelsen alla H. Et
populært Eksempel paa H. er The College H.,
anvendt af Bellman i hans »Bacchi häroldskap.
Nr 4«.
S. L.
Hornprosenkym (bot.), ogsaa kaldet
Hornbast (Wiegand), betegner i Planteanatomien
et ejendommeligt, hornagtigt Væv, som, naar
Stængelens sekundære Vækst begynder, opstaar
i Yderkanten af Karstrengenes Leptompartier
ved Sammenpresning af det primære Sivæv;
lgn. ofte ret store og især paa Tværsnit
tydelige Masser af hornagtigt, ud af Funktion sat
Væv kan ogsaa dannes i de sekundære
Leptompartier.
V. A. P.
Hornravn, se Næsehornsfugle.
Hornrokke (Dicerobatis), se Rokker.
Hornrust (Gymnosporángium juniperinum)
er en Art af Bævrerust (s. d.), hvis
Skaalruststadium findes paa Bladene af Alm. Røn; paa
disse ses gulrøde Pletter, paa hvis Underside
de lange, hornformede Skaalrustrør udvikles.
Teleutosporerne dannes paa Naalene af Alm.
Ene.
F. K. R.
Horns, Herred, den nordligste Spids af
Nørrejylland, Hjørring Amt, omgives af
Skagerrak og Kattegat og er mod S. og V. begrænset
af Dronninglund, Børglum og Vennebjerg
Herreder. Fra Skagens Odde til Sydgrænsen er
der c. 37 km, Bredden fra V. til Ø. veksler
mellem c. 21 og 4 km. Det er 509 km2 (50899
ha) og havde 1. Febr (1916) med Købstæderne
Frederikshavn og Skagen 28742, uden dem
16998 Indb. (1801: 6462, 1840: 11945, 1901: 16262
Indb.) ɔ: over 33 paa 1 km2, saa at det hører
til de daarligere befolkede jyske Herreder.
Til Herredet hører de smaa Øer Hirsholmene
med nogle mindre Holme (Kølpen og Deget) i
Kattegat. Den sydlige Del af Herredet er
opfyldt af Udløberne af Høj Vendsyssel (se
Hjørring Amt); de højeste Punkter, Flade
Præstehøj (107 m) og Kigud (122 m), ligger mod SØ.;
længere mod NV. ligger Tolne Bakker (84 m);
den øvrige Del er lavtliggende med store Kær-
og Flyvesandsstrækninger, hvilke sidste
dækker den største Del af den Spids, hvori
Herredet løber ud mod N., og ledsager hele
Kysten langs Skagerraik og paa enkelte Steder
ogsa|a findes ved Kattegat. Af Aaerne mærkes
Uggerby Aa, der søger mod N., ud til Skagerrak,
Knasborg Aa og Elling Aa, der løber til
Kattegat. Frugtbarheden er i Gennemsnit ringe,
henved 25 ha paa 1 Td Hartkorn. Af Arealet var
1912 c. 14400 ha besaaede (1917: 13250), 16560
Græsgang, Eng og Brak, 1860 Moser, 4060 Skov
og Plantage og 12150 ubenyttede. Der var (1919)
4906 Heste, 21913 Stkr Hornkvæg, 5639 Svin
og 9582 Faar (1914 henh. 4861, 25314, 20451 og
9271). Herredet er delt i 14 Sogne; det
samlede Hartkorn var 1905 2056 Tdr, og Antallet
af Gaarde og Huse var 1916: 3309. I Herredet
ligger Købstæderne Frederikshavn og Skagen.
I gejstlig Henseende danner Herredet et eget
Provsti, i verdslig Henseende hører det under
Retskredsen Frederikshaivn Købstad m. m. —
Herredet (i Valdemar II’s Jordebog
Hornshæreth) hørte i Middelalderen til Vendsyssel;
senere hørte det til Aalborghus Len og fra
1660 til Aalborghus Amt; 1707 kom det ind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
