Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Horos (Guddom) - Horos - Horoskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mange Myter og Fortællinger i Omløb, bl. a.
om, hvorledes han sejrrig genvandt Ægypten,
efter at det var blevet overfaldet af Mørkets
Magter under Anførsel af Set (Tyfon) med
hans Hjælpehær af Flodheste, Krokodiller o. l.
Dette Felttog af H. i Edfu beskrives udførlig
i en lang hieroglyfisk Indskrift i det
velbevarede Tempel i Edfu. En Overs. er givet af
Brugsch i »Die Sage von der geflügelten
Sonnenscheibe« i Göttinger-Akademiets Afh. 1869.
Andre Steder, hvor H. ligeledes var Hovedgud
ell. første Person (»Gud Fader«) i Stedets
ægypt. Gudetrehed (se ægypt. Religion),
havde han ligeledes særlige Tilnavne; Kultus
og Myter var hvert Sted forsk., saaledes at
alle disse H. gerne opfattedes som forskellige
Væsener. Imedens H. paa alle disse Steder
var Stedets Hovedgud, er han paa andre
Steder den tredie Person (»Gud-Sønnen«) i
Treheden, er »H.-Barnet«, Harpokrates. I Reglen
er han Søn af Osiris og Isis; han fremstilles
ofte som Barn paa Moderens Skød (se Isis).
H. kaldes som saadan Har-si-isit, »H., Søn
af Isis«. Efter de ægypt. religiøse
Forestillinger spiller H. ogsaa i denne Form en
meget væsentlig Rolle, idet det særlig skyldes
hans Virksomhed, at Osiris, der var falden
som et Offer for sin Broder Set’s (Tyfon’s)
Ondskab, og hvis
Legeme var blevet
skaaret i mange Stykker
og splittet ad, atter
kaldtes frem til nyt
Liv, efter at Stykkerne
møjsommelig var
samlede af Isis. H.
kæmper med Set og
overvinder ham; han er
som saadan »H., som
hævner sin Fader«.
Denne Form af H. som
Søn af Osiris og Isis
nød stor Anseelse i
hele Ægypten og
havde væsentlig Bet. for
alle Ægyptere,
eftersom H. spillede en
fremtrædende Rolle i
Ægypternes
Forestillinger om Livet efter
Døden. Ligesom H. i
Gudeverdenen tager sig
af sin Fader Osiris og
genopliver ham,
vækker han ogsaa hvert
Menneske til nyt Liv efter Døden, og det var
derfor Ægypterne særlig magtpaaligende at
vinde H. for sig ved Ofre, Bønner og Formularer.
H. findes derfor særdeles ofte afbildet paa
Mumiekister. Ved Dødedommen gør H.
Tjeneste med Thot ved Vejningen af den Afdødes
Hjerte mod Sandheds og Retfærdigheds
Symbol (Strudsfjeren). Herodot kender kun denne
Form af H., ikke H. som Solgud. Til Forskel
fra H.-Barnet, Sønnen af Osiris og Isis, kaldte
Ægypterne en anden H., der antoges for Broder
til Osiris og Isis og som ligesom disse var Søn af
Jordguden Geb (Keb, Kibu) og
Himmelgudinden Nut, for »den ældre H.« (Haroëris ell.
Aroëris). Som Solgud tænktes H. for øvrigt gerne
at være Søn af Re ell. Ra (med Artiklen: Fre
ell. Fra). Alle Faraoner, der var Guddommens
Repræsentanter paa Jorden, kaldes derfor
ogsaa »Søn af Solen« (Ra ell. Re). Som den,
der genvandt hele Ægypten og forenede
Landets (og hele Verdens) to Dele, Norden og
Syden, paa ny,
kaldes H.
Samtoui, »den, som
forener de to
Lande«, og
fremstilles med
den dobbelte
Krone paa
Hovedet. Dette
Symbol bæres
ogsaa af alle
Faraoner; de
er nemlig
Efterfølgere af
H. Dyrkelsen
af H. bredte
sig til
Fønikien. Man har
en Figur af H.
(nu i Madrid)
med fønikisk
Indskrift (fra
Karthago). I
Kejsertiden
kom Dyrkelsen
af H.
(Harpokrates) til
Rom. H. afbildes ofte med Menneskekrop
og Falkehoved (Fig. 1); undertiden alene som
Falk med den dobbelte Krone paa
Hovedet. Han afbildes ogsaa som Menneske (Fig.
2), i Reglen med den dobbelte Krone. H.
fremstilles ofte som Barn, nøgen, paa Moderen
Isis’ Skød (smukke Figurer af Bronze, f. Eks.
i Glyptoteket i Kbhvn). (Litt.: Lanzone,
Dict. de Mitologia Egizia [Turin 1881]).
V. S.
 |
| Fig. 1. |
 |
| Fig. 2. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
