Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Horsens - Horsens Fjord - Horsens Tugthus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Øvrigheden bestaar af en Politimester og en
folkevalgt Borgmester og et Byraad, der
foruden Borgmesteren som Formand bestaar af
25 valgte Medlemmer. H. hører til 5.
Landstingskreds og Skanderborg Amts 1.
Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted,
Skanderborg Amtstuedistrikt og H. Lægekreds samt 4.
Udskrivningskreds.
Historie. H. (i Vald. II’s Jordebog kaldet
Horsnæs, ɔ: Hestenæs) er en meget gl By, der
vist allerede i 11. Aarh. har haft Bet som
Handels- og Søfartsby, om den end først
nævnes i 12. Aarh., og alt i 13. Aarh. havde sin
egen Stadsret, der vistnok var taggen af den
slesvigske. Men hvornaar den har faaet sine
Købstadsrettigheder, vides ikke; de ældste
kendte Privilegier er fra 1442, da de blev
stadfæstede og udvidede. Om dens Bet. i
Middelalderen vidner, at den under Borgerkrigen
1147—57 var Møntsted, og at den havde to
Klostre, nemlig et 1261 stiftet Graabrødrekloster,
hvis Kirke 1532 blev Byens Sognekirke og som
nævnt staar endnu, og et Skt Hans Kloster ell.
»Korsbrødregaarden«, der nævnes første Gang
1390, og hvis Bygninger efter Reformationen
omdannedes til en Adelsgaard: »Stjernholm«,
som en Tid kom i Kronens Eje og var Sæde
for Lensmanden (»Stjernholm Amt«,
»Stjernholm Slot«); nu er det forlængst forsvundet, og
kun Stjernholmskvarteret minder om det. Der
har ogsaa været et Helligaandshus (det nuv.
Hospital) og en Skt Jørgensgaard for
Spedalske. Foruden de to Klosterkirker og Vor
Frelsers Kirke har H. sikkert endnu haft en Kirke,
»Vor Frue«, som endog har været Byens
ældste (se Aarb. f. Aarhus Stift 1904). Byens Navn
forekommer ofte i Historien. I Krigen mellem
Erik Plovpenning og Abel blev den plyndret
1247, i Krigen mellem Danmark og Norge 1285
blev den atter plyndret og brændt af den
norske Fribytter Alf Erlingsen. Erik Menved
opholdt sig fl. Gange i Byen og sluttede 9.
Aug. 1313 Forlig her med Hertug Erik af
Sønderjylland og lod ved samme Lejlighed
nogle Adelsmænd dømme som Forrædere,
fordi de havde ægget Bønderne til Oprør; disse
blev ligeledes straffede og tvungne til at opføre
en Borg ved H. (maaske, hvor nu Bygholm
ligger); 22. Aug. 1432 sluttedes i H. en
Vaabenstilstand mellem Erik af Pommern og de
holstenske Grever og Hansestæderne, og 18. Aug.
1534 modtog Christian III de jyske og fynske
Stænders Hyldning uden for Byen. En Rigsdag
holdtes her 1453. Reformationen fik tidlig
Fodfæste her, navnlig ved Prædikanten Peder
Borgsmed. I Beg. af den nyere Tid tiltog dens
Handel betydeligt, navnlig paa Hamburg,
Lübeck, Bremen, Amsterdam og Norge,
efterhaanden som Hansestædernes Magt knækkedes,
og den regnedes for en af Jyllands vigtigste
Byer. Men den hærgedes som andre danske
Byer af store Brande, og under 17. Aarh.’s
Krige led H. betydeligt og plyndredes baade
af Venner og Fjender. Saaledes huserede den
tyske Oberst Wolf Heinrich Bauditz
(Baudissin), der var i dansk Tjeneste, slemt her 1627,
og s. A. besattes den af de kejserlige Tropper,
der først forlod den ved Fredsslutningen 1629.
Den var næppe kommet til Kræfter igen, før
den 1644 blev besat af de Svenske, som
brandskattede den for 30000 Bd.; atter 1657 havde
den Besøg af Svenskerne og Aaret efter af
Danmarks Allierede, Polakkerne og
Brandenburgerne, som forlod den i en saadan Tilstand, at den
for lange Tider laa nede og endnu midt i 18.
Aarh. kunde karakteriseres som en By, hvor »den
sorte Armod regerer i de fleste Huse«; 1672
havde den kun 1582 Indb.; Handel og Søfart
gik tilbage, og den stod i Stampe lige til Beg.
af 19. Aarh.; 1769 havde den 2584, 1787 2231
Indb. Men da den 7-aarige Krig med England
og den deraf flg. Krise var overstaaet, og der
var blevet taget fat paa Havnens Udbedring,
begyndte Fremgangen, navnlig efter 1840;
senere kom Jernbaneanlæggene til, og den hører
nu til de driftigste og raskest voksende
østjyske Byer. I det paa Torvet liggende »Palæ«
(to Gaarde, der blev sammenbyggede og
indrettede af Harsdorff) holdtes der fra 1780 »Hof«
for 4 russ. Prinser og Prinsesser,
Enkedronning Juliane Marie’s Broderbørn; 1810—29
beboedes det af Christian Frederik’s (Chr. VIII’s)
fraskilte Gemalinde, Charlotte Frederikke. I H.
er Ærkebiskop Hans Svane f. 1606, Opdageren
Vitus Bering 1681, General Poul Vendelbo,
adlet som Løvenørn, 1686, og Statsmanden Ove
Høegh-Guldberg 1731. (Litt.: N. D. A.
Ræder, »Udsigt over H.’s økonomiske Tilstand«
[Horsens 1833]; O. Fabricius, »H. Købstads
Beskr. og Hist.« [Odense 1879] og »Bidr. til H.
Bys Hist.« [Jyske Saml., 2. Rk. II]; Hugo
Matthiessen, »Gl. Gaarde i H.«, i
»Architekten«, 1914—15; Trap, »Beskr. af Danm.«,
3. Udg. V).
H. W.
Horsens Fjord, Jyllands Østkyst, er
Farvandet V. f. en Linie Kolsnakke til Hundshage
og skærer sig c. 10 Sm. ind i Landet. I dens
Munding ligger de lave og velbebyggede Øer Alrø
og Hjarnø, og længere inde den lille,
kratbevoksede Vaarsø. Paa begge Fjordens Kyster
hæver Landet sig til ret betydelige, som Regel
skovklædte Bakker. Det dybe Farvand til H. F.
gaar S. fra mellem Endelave og Ashoved, og
op gennem Hjarnø Sund, mellem Hjarnø og
Hundshage, med Dybder fra 15 til 20 m.
Sundets nordlige Del, Draget, gaar op til det Indre
af Fjorden, hvor Dybden, undtagen i en smal
c. 4 Sm. lang, gravet Rende, er under 5 m.
Dybden i den gravede Rende og i Havnen er
6,3 m, Smaafartøjer med mindre end 3 m
Dybgaaende kan søge Fjorden Ø. fra mellem
Hjarnø og Alrø, Alrø Sund. Fjorden er godt
afmærket, og Ledefyrlinier fører gennem hele
det dybe Farvand.
G. F. H.
Horsens Tugthus, ligger paa en Banke tæt
N. f. Horsens By og er taget i Brug 1853, opr.
bygget udelukkende for Fællesfanger (det
auburnske System, se Fængselsvæsen).
Efter Indførelsen af det progressive
System (1873) er ogsaa Celleafdelinger indrettet,
i hvilke dels Tugthusfanger i
Forberedelsesstadiet, dels visse Forbedringshusfanger (ældre
Fanger, Recidivister, sygelige, fordrukne ell.
vanføre Personer) kan anbringes. H. T. er i
øvrigt bestemt for mandlige Fanger, der er
idømt Tugthusstraf (fra 2—16 Aar ell. paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
