Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hortensius, Quintus og Quintus H. Hortalus - Hortikultur - Hortis, Attilio - Hortobágy - Hortolog - Hortulan - Hortulan, Marcus Ulsøe - Horuk Barbarossa - Horungerne - Horus - Horváth, Andreas - Horváth, Balthasar - Horváth, Cyrill - Horváth, Michael
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvem Cicero anklagede for Misligheder
begaaede ved Provinsbestyrelsen; han var Konsul 69.
Senere modsatte H. sig de Lovforslag, hvorved
der tildeltes Pompejus ekstraordinær Magt i
Krigene mod Sørøverne og Mithradates; men
magelig af Naturen og hengiven til et
overdaadigt Liv, kom han aldrig til at spille nogen
stor politisk Rolle. Hans Taler, hvoraf ingen
er opbevarede, skal have udmærket sig ved et
pynteligt Sprog. Fragmenterne findes hos
Meyer: Fragmenta oratorum Romanorum (2.
Opl., Zürich 1842). (Litt.: Luzac, De Q.
Hortensio oratore [Leyden 1810]).
H. H. R.
Hortikultur (af lat. hórtus, »Have«),
Havedyrkning, Havekunst.
Hortis [’årtis], Attilio, ital.
Litteraturhistoriker og Politiker, f. i Triest 1850. Han
studerede Jura og Filologi i sin Fødeby og i
Padua og udnævntes 1873 til Overbibliotekar ved
Stadsbiblioteket i Triest. Han har gjort Rejser
til de fleste Lande i Europa og hjembragt til
Italien mange Manuskripter og Værker, især
vedrørende Boccaccio’s og Petrarca’s Aarh.
Bl. hans mange udmærkede Udg. af de ital.
Klassikere og Studier over deres Værker kan
nævnes: Scritti inediti di F. Petrarca (1874),
Dante e il Petrarca, nuovi studi (Revista
europea, 1875), Studi sulle opere latine di Giovanni
Boccaccio (1880).
E. M-r.
Hortobágy [’hortoba.dj], Flod i
Transsylvanien (Rumænien), udspringer i det tidligere
ung. Komitat Nagy-Küküllö, strømmer mod SV.
gennem Komitatet Szebes og udmunder efter
et 82 km langt Løb i Alutas Biflod Cibin.
G. Ht.
Hortolog (lat.), en Havekyndig;
Hortologi, Havekyndighed.
Hortulan, se Værlinger.
Hortulan, Marcus Ulsøe, dansk
Skuespiller, f. 1722 i Vester-Hassing (Vendsyssel),
d. 11. Juli 1783 i Kbhvn. H., hvis Moder var
Søster til Skuespilleren J. A. Ulsøe paa
Grønnegade-Teatret, blev Student i Viborg 1746 og
optraadte n. A. paa den yngre v. Qvoten’s
Teater i Store Kongensgade, indtraadte derpaa bl.
de danske Aktører og spillede ved
Aabningsforestillingen paa Kongens Nytorv 18. Decbr
1748 sandsynligvis Geronte i »Dobleren«. H.’s
Repertoire spændte over forsk. Felter: Han
udførte med burlesk Komik Bonderoller, baade
»Arv« og »Jeppe«, som han urimeligt nok gav
jysk Dialekt, og han spillede med myndig
Alvor værdige Fædre og var Teatrets bedste
Deklamator. 27. Febr 1779 viste H. sig sidste
Gang paa Scenen ved en Forestilling, som »det
dram. Selskab« gav til hans Indtægt. (Litt.:
»Jubeludg. af Holberg’s Comoedier«, III [Kbhvn
1885]; Rosenstand-Goiske, »Krit. Eftr.«
[Kbhvn 1839]; Robert Neiiendam,
»Breve fra danske Skuespillere«, I [Kbhvn 1911]).
R. N.
Horuk Barbarossa, se Barbarossa.
Horungerne eller Horungtinderne
hæver deres spidse Toppe paa en vældig af
store Bræer dækket Fjeldmasse i Sogn og
Fjordane Fylke paa Grænsen af Aardal og Fortun.
De ligger i Retning fra NV. mod NØ. og regnes
som Jotunheimens vestligste Parti; begrænsede
mod Ø. af Utladalen, mod N. af Optundalen og
mod S. af Langedalen styrter Fjeldmassens
vestlige Udliggere sig lige ned i Lysterfjorden.
De enkelte Toppe er adskilte, ved store Bræer
og som Regel vanskelige at bestige; vestligst
ligger Austabottinden, 2359 m, lidt N. f. denne
Soleitinderne, over Riingsbræen Dyrhaugstind
og Riingstinderne, af hvilke den største kaldes
Stor Horungen, 2005 m, saa over
Skagastølbræen op paa Store Skagastølstind, Gruppens
kulminerende Punkt, 2400 m o. H., og Lille
Skagastølstind; længst mod Ø. begrænsede af
Styggedalsbræ og Gjertvasbræ hæver sig
Styggedalstinderne og Maradalstinderne. Is og Vand
har skaaret dybe Furer i Fjeldmassen, mod S.
med Afløb ned mod Utla, Langedalen,
Gravdalen, Atdalen og de 3 Maradaler, mod N.
Berdalen, Skaga- og Styggedalen ned mod
Optundal. Adgangen til disse Tinder og deres Bestigning
kan ske saavel Nordfra fra Fortin som Sydfra
fra Aardal. (Litt.: N. B. Grøndahl,
»Bestigning af H.«, 1912 [Turistforen. Aarb. 1913];
Margaret S. Green, A visit to the H. in
1888 [Turistforen. Aarb. 1888]; C. Hall,
»Bestigninger i H.« [Turistforen. Aarb. 1894]; W.
C. Slingsby, Round the H. in winter
[Turistforen. Aarb. 1880]; K. Tandberg, »Fra
H.« [Turistforen. Aarb. 1903]; H. Tønsberg,
»Gennem H.« [Turistforen. Aarb. 1908]).
(J. F. W. H.). M. H.
Horus, d. s. s. Horos.
Horváth [’horva.t], Andreas, magy.
Digter (1778—1839), Præst i Pázmánd i Komitatet
Raab, Medlem af Akademiet fra 1830. Udgav
1814 et langt episk Digt om Abbediet Zircz
(»Zircz emlékezete«, Minde om Z.), som vandt
saa meget Bifald, at han besluttede at besynge
Magyarernes ældste Historie i et Digt om
Árpád. Dette Digt, der udkom 1831 i 12 Sange,
skaffede Forf. Akademiets store Pris, men
regnes i vore Dage for ulæseligt.
K. S.
Horváth [’horva.t], Balthasar, ung.
Politiker (1822—98), blev 1843 Sagfører og valgtes
1848 til Medlem af Underhuset. Efter
Frihedskrigens ulykkelige Udgang 1849 blev han en
Tid lang holdt fængslet, men blev siden en af
Landets mest brugte Sagførere. 1861 tog han
virksom Del i Genindførelsen af den gl. ung.
Retsordning, valgtes igen til Underhuset og
sluttede sig til Deák’s Parti. Som
Justitsminister Febr 1867—Maj 1871 gennemførte ell.
forberedte han vigtige Ændringer i Retsplejen
samt Loven om Forholdet mellem Godsejer og
Bønder, blev derefter paa ny Sagfører i
Budapest og Direktør for den store Kreditforening,
men var desuden stadig Medlem af Underhuset.
E. E.
Horváth [’horva.t], Cyrill, magy.
Litteraturhistoriker, f. 1865. Var opr. kat. Gejstlig,
men traadte 1896 ud af Cistercienserordenen
for helt at hellige sig litteraturhistoriske
Studier. Hovedværk: »Gesch. der ungar.
Nationallitteratur« (1896).
K. S.
Horváth [’horva.t], Michael, magy.
historisk Forf. og Politiker, f. i Szentes i Kom.
Csongrad 20. Oktbr 1809, d. i Karlsbad 19. Aug.
1878. Han var Teolog og ansat som Kapellan,
men blev 1844 Prof. i magyarisk Sprog og Litt.
ved »Theresianum« i Wien, 1847 Provst i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
