- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
761

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hoskiær, Otto Valdemar - Hosmer, Harriet - Hospenthal - hospes - Hospital

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved Udstillingen i Kbhvn 1888, medens han 1891
blev Formand for Kunstforeningen. Over fl. af
sine mange Rejser i Udlandet har han udgivet
Beskrivelser, og desuden nogle Haandbøger i
Elektricitet, deraf en paa Engelsk (1873).
P. Nw.

Hosmer [’håzmə], Harriet, Miss,
nordamerikansk Billedhuggerinde, f. 6. Oktbr 1830
i Watertown (Massachusetts). Efter at have
studeret bl. a. i Boston under Stevenson tog
hun 1852 Ophold i Rom, hvor Gibson blev
hendes Lærer. Fl. af hendes Arbejder har gjort
betydelig Lykke, som »Sovende Beatrice Cenci«
(1857), »Puk paa en Paddehat«, »Zenobia i
Lænker«, »Sovende Satyr«, »Vaagnende Satyr«
samt Statuer af Statsmanden Th. Benton for
St Louis og af A. Lincoln for Boston.
A. Hk.

Hospenthal [’håspənta.l]. Landsby i det
schweiziske Kanton Uri, 1484 m o. H. i
Urserens Dal, der hvor Vejene skilles til Skt
Gotthard og Furka Passet, paa begge Bredder
af Reuss, hvorover 3 Broer fører, 3 km SV. f.
Andermatt. C. 300 katolske Indb. H. er et
Centrum for Ekskursion til Skt
Gotthard-Massivet og et yndet Sommeropholdssted. Sit Navn
synes H. at have faaet af et i Middelalderen
opført Hospitium for Rejsende. Endnu hæver
sig paa en Klippe midt i Landsbyen et
middelalderligt Taarn.
G. Ht.

hospes (lat., plur. hóspites), Gæsteven,
derfor baade Gæst og Vært.

h. er den senere romerretlige Betegnelse
for »Gæsteven« (se hospitium) i
Modsætning til hostis, opr. »Fremmed«, senere
»Fjende«. Grundbetydningen af hos-pes, hvis
anden Stavelse vistnok har Forbindelse med
lat. potis, »mægtig«, er rimeligvis den
Fremmede (hostis), der er stillet under en rom.
Borgeres beskyttende potestas.
C. W. W.

Hospital (lat.) er egl. et Sted, hvor de, der
trænger til Hjælp, kan optages. Ordet er
derfor benyttet dels om Lemmestiftelser, dels om
Sygehuse, saaledes i Tyskland, medens man i
Frankrig i Reglen bruger hospices om de
første, hôpitaux om de sidste. I Danmark og
Norge benyttedes H. i gl. Dage kun om
Lemmestiftelser, nu derimod kun om Sygehuse med
Undtagelse af, at nogle gl. Lemmestiftelser, som
Vartov H. og Slagelse H., har beholdt det gl.
Navn. Medens der i Oldtiden i Europa næppe
fandtes noget, der kan kaldes H., før
Kristendommens Sejr, opstod H. derefter under
Kirkens Tilsyn, da al Fattigpleje kom under
denne. Biskop Basilios oprettede 370 e. Kr. et
stort H. i Cæsarea med særskilt
Sygehusbygning, og omtr. paa samme Tid byggedes ogsaa
et i Konstantinopel, hvor Kejser Alexios 1090
endvidere oprettede det enorme Orfanotrofeion
bestemt for 10000 Trængende og Syge af
enhver Art. I Rom fandtes allerede i 9. Aarh.
over 20 H., og Innocens III omdannede 1204 det
fra 8. Aarh. stammende San Spirito og
indrettede det til 1300 Senge. Hôtel Dieu i Paris
stammer fra 7. Aarh., H. i Angers og Chartres
fra 1153. St Bartholemews H. i London er fra
1102. Da Spedalskheden ved Korstogene fik stor
Udbredelse i Europa, oprettedes talrige Skt
Jørgensgaarde, der var Lemmestiftelser og
Isolationshuse for de Spedalske, men næppe
kunde kaldes Sygehuse. 1225 var der henved 2000
Spedalskhedsasyler i Frankrig; i Danmark og
Norge oprettedes de første paa Absalon’s Tid
(se Skt Jørgensgaarde). Dernæst
bevirkede dels de hyppige Pestepidemier, dels
Krigene, at der maatte i alt Fald temporært
oprettes egl. Sygehuse.

Som Udviklingen har været i Danmark, har
den vistnok været de fleste Steder. Naar der
opstod Epidemier, indrettedes Pesthuse, hvor
de Pestsyge kunde isoleres, og hvor de kunde
behandles af Pestmestre ɔ: Byens Barberer.
Naar Epidemien var forbi, nedlagdes enten
Pesthuset, ell. det vedblev at bestaa som
Lemmestiftelse, saaledes som det skete i Kbhvn,
hvor der har været fl. Pesthuse, der i Reglen
var i en frygtelig Forfatning. Krigene
foranledigede som sagt ogsaa Oprettelsen af H., og
det vides, at der i 1618 oprettedes et
Baadsmændenes Sygehus rimeligvis ved den
nuværende Holmens Kirke, at det 1628 flyttedes til
Gothersgade og derfra 1658 til Sejlhuset paa
Bremerholm (ved det kgl. Teater), hvorefter
det kaldes Kvæsthuset, der senere deltes i et
Søkvæsthus og et Landkvæsthus ell.
Krigshospitalets Ladegaard, fordi det indrettedes paa
Kbhvn’s Ladegaard. Opr. skulde Kvæsthuset
kun anvendes som Sygehus, medens
Invaliderne anbragtes i de alm. Lemmestiftelser, men
efter Krigene blev de Stiftelser med enkelte
Sygestuer, og saadanne oprettedes ogsaa i 18.
Aarh. ved andre Lemmestiftelser, f. Eks.
Vartov. I Norge oprettedes et Kvæsthus 1679, men
dets Historie er saa godt som ukendt. Det
første egl. Sygehus i Danmark var Frederiks H.,
der indviedes 1757, efter at der omkr. i Europa
var oprettet forsk. Sygehuse: Charité i Berlin
(1710), Westminster H. (1719) og Guy’s H. (1722)
i London, Serafimerlazarettet i Sthlm (1752).
Alm. H., en Lemmestiftelse med Sygeafdeling,
oprettedes 1769, men det var først i sidste
Halvdel af 19. Aarh., at der i Danmark
byggedes talrige H., dels i Kbhvn
(Kommunehospitalet 1863, Øresundshospitalet 1876,
Blegdamshospitalet 1879, Dronning Louise’s
Børnehospital 1879, Vestre H. 1886 o. s. v.), dels uden for
Kbhvn, hvor der nu findes c. 170 Sygehuse
med 12700 Sengepladser. Efter 1900 er der
bygget et fortrinligt Epidemihospital for Hær
og Flaade (1903), Rigshospitalet som Afløser af
Frederiks Hospital (1911), Bispebjerg Hospital
(1913), Frederiksberg Kommunehospital samt
de store Kommunehospitaler i Odense, Aarhus,
Aalborg m. m.

I Norge oprettede Magistraten i Kria et
Sygefattighus (1743), der senere ophævedes,
1807 oprettedes et andet kommunalt Sygehus,
der 1826 gik ind under Rigshospitalet, som i
dette Aar traadte i Virksomhed, og som i den
senere Tid har faaet ny særlige Bygninger.
1756 oprettedes Akershus Amts, 1792 Bergens
kommunale Sygehus. Særegne Sygehuse for
Radesyge oprettedes i Stavanger (1773), for
Bratsbergs Amt (1774), i Flekkefjord (1775),
Trondhjem (1779). I Slutn. af 19. Aarh. er der
rundt om i Norge saavel i Byerne som i
Landdistrikterne oprettet en Række ny og moderne
indrettede H., bl. a. Vor Frue H. i Kria. Det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0771.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free