Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hospital - Hospitaliterinder - Hospitalitter - Hospitalsbrand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er koldt, trættende at gaa paa og volder megen
Støj. Bedst er Linoleum paa Betonunderlag, da
det er lunt, behageligt at gaa paa og
lyddæmpende. De største Fordringer stilles til
Operationsstuerne, hvor alle disse Fordringer
gennemføres i de yderste Konsekvenser, og hvor
Gulvet altid er af Beton, ell. et lgn. Materiale,
med Afløb. Alle Borde og andre nødvendige
Møbler, hvoraf der paa Operationsstuerne er
saa faa som muligt, maa ligeledes være lette at
rense. Der maa endvidere paa
Operationsstuerne være Varmt- og Koldtvandsledn., dog
saaledes at kun korte Stikrør findes inde paa Stuen;
der maa være store Vinduer, saa at der baade
er Sidebelysning og Ovenlys. Af kunstig
Belysning benyttes i Reglen baade elektrisk.
Belysning og Gas, for at ikke det eneste
Belysningsapparat pludselig skal svigte. Uden for
Operationsstuen findes Rum til Instrumenter og
Forbindingsstoffer, Rum, hvori Patienten kan
bedøves, og andre Rum, hvor Læger og
Sygeplejersker kan rense sig. Fl. St. kan Patienten
bedøves i sin Seng paa Sygestuen; derpaa
føres en Vogn ind under Sengen, der løftes op
paa Vognen ved en simpel Mekanisme, hvorpaa
Sengen rulles paa Gummihjul til
Operationsstuen, eventuelt, hvis denne ligger i en anden
Etage, ved Hjælp af Elevator. Det er muligt at
operere Patienten, lægge ham i Sengen og
køre ham til Sygestuen, inden han vaagner af
Bedøvelsen.
Det er en Selvfølge, at Køkkener og
Vaskerier er indrettede i de nyere H. paa en saa
fuldkommen Maade som muligt, og at navnlig
Damp anvendes saa meget som muligt.
For Sygeplejerskerne er i de ældre H.
Værelser i Sygebygningerne nær ved Sygestuerne,
men i de nyere H., navnlig i England og
Amerika, faar de deres Boliger i særlige Bygninger,
for at de kan laa saa megen Hvile og Ro som
muligt, naar de ikke er i Tjeneste. Disse
Boliger indrettes med stor Komfort, med
Dagligstuer, Spisestuer, Biblioteker og med særlige
Haver med Lawn-Tennis-Pladser o. s. v. I de
nyere H. er der ligeledes særlig Bygning for
Lægerne.
Omkostningerne ved Bygning af et Sygehus
er afhængige af mange Ting, men de er i det
hele meget store. I Alm. kan man regne,
foruden Grunden, 3—6000 Kr pr Seng, i Eppendorf
kostede hver Seng 3780 Rm., paa
Blegdamshospitalet 5200 Kr, men mange Steder har
Omkostningerne været langt større, ja St Thomas
H. i London skal endog med Grund have kostet
1000 £ pr Seng. I de seneste Aar er Udgifterne
mangedoblede.
Det er en Selvfølge, at ved Epidemihospitaler,
Sindssygehospitaler, Fødselsstiftelser,
Øjenhospitaler o. s. v. gør mange særlige
Fordringer sig gældende.
Transporten til H. betragtes mange Steder
som H. uvedkommende, men i Danmark er
alle større H. forsynede med særlige Vogne
(i de senere Aar Automobiler) til Transport af
de Syge, som hentes, naar de ikke selv sørger
for at komme til H. (Litt.: Der findes i
Udlandet en meget stor Litt. om H.’s Indretning,
i Danmark kun en Del Tidsskriftartikler. Af
nyere Værker: Ruppel, »Krankenhäuser«
[1896] i Weil’s »Handbuch d. Hygiene«, hvori
findes Litteraturhenvisninger til talrige
Værker. Fra de kbhvn’ske H. udkommer aarlig
Beretninger, for H. uden for Kbhvn gives
aarlig summariske Beretninger i
Sundhedsstyrelsens Medicinalberetning. Aarsberetningerne fra
det norske Rigshospital trykkes i »Magasin for
Lægevidenskab«, for Landets øvrige H. i
Medicinaldirektørens aarlige Beretninger om
Sundhedstilstanden i Riget. Se endvidere
»Rigshospitalet, Kbhvn« [1911], »Kbhvn’s
Kommunehospital 1863—1913« [1913]).
G. N.
Hospitaliterinder (Hospitalssøstre)
kaldes organiserede Samfund af Lægsøstre,
Nonner ell. Korfruer, som paatager sig
Sygepleje, Fattigpleje, Opdragelse af Forældreløse
og Omvendelse af faldne Mænd og Kvinder.
Herhen hører en kvindelig Afdeling af
Johannitterne, opstaaet ved Maria Magdalene
Hospital i Jerusalem, men snart udbredt i
Spanien, hvor navnlig H.-Huset i Sigena (1187) fik
stor Bet., og i Frankrig, Italien og England,
endvidere den hellige Katharina’s H. i Paris
(fra 1222), de af Stephan Haudry i 13. Aarh.
stiftede Haudrietter ell. Himmelfartsnonner, H.
af Helligaandsordenen ell. »Hvide Søstre«, Vor
Frue H. i Paris ell. »Graa Søstre« (i
Forbindelse med Franciskanerordenen) o. s. v.
H. O.
Hospitalitter (Hospitalsbrødre)
bruges som Betegnelse baade for regelbundne og
ikke-regelbundne Helligaandsbrødre (se
Helligaandsordenen) og Medlemmer af
Antonius-Ordenen, men ogsaa for andre
Lægbrødre, Munke, Korherrer og Medlemmer af
præstelige Ridderordener, som giver sig af med
Sygepleje og Fattigpleje (særlig
Johannitterne) Fra Korstogstiden var de meget
udbredte i den rom.-kat. Kirke.
H. O.
Hospitalsbrand (Gangræna nosocomialis)
er en nutildags sjælden, men forhen almindelig
udbredt Saarsygdom, især optrædende, hvor
mange kirurgiske Patienter samledes paa ringe
Plads og under ugunstige hygiejniske Vilkaar,
mangelfuld Renlighed, slet Ventilation,
ufuldstændig Ernæring. Derfor var Krigslazaretter
mellem de mest hjemsøgte St. Dog er
Sygdommen truffet hos mere spredt, ja hos helt
isoleret liggende Patienter. Sygdommen, der
oftest viser sig paa Saar i begyndende Heling
— men dog ogsaa paa friske Saar —,
begynder som en graalig Belægning, der p. Gr. a.
en ydre Lighed med Difteritisbelægningen har
skaffet H. Navnet Saardifteritis, skønt
den, som man nu ved, intet har med selve
den egl. Difteritis at gøre. Efterhaanden
udbreder H. sig til Siderne og i Dybden som en
blød, fugtig, pulpøs Koldbrand; de afdøde
Væv gaar i Forraadnelse (heraf det fr. Navn
pouriture des hôpitaux ell. p. nosocomiale).
Paa denne Maade griber Sygdommen »ædende«
om sig; heraf Navnet Phagedæna nosocomialis.
Først er den kun lokal, men efterhaanden
dannes der saa rigelige giftige Stoffer i det
an grebne Parti, at Sygdommen faar en for
hele Organismen farlig Karakter. Organismens
Modstandsevne spiller en stor Rolle over for
Sygdommen, navnlig for, hvorvidt den forbliver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
