- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
766

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - hospitium - Hosstilling - Hosszufalu - Hostalrich - Hoste - Hostie - hostil - Hostiliantis, Cajus Valens H. Messius Quintus - Hostilius - Hostinsky, Ottokar - Hostrup, Jens Christian

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af den rom. Stat selv med en fremmed Stat ell.
mellem rom. Borgere og Borgere af en
fremmed Stat. Ved Optagelsen af en
Hospitiums-Overenskomst i en formula amicorum populi
romani
blev de rom. Magistrater forpligtede til
custodela af den Fremmede. Ved et h.
publicum
tildeltes der ofte hospes publicus saa
megen commercium (d. v. s. Ret til med fuld
Retsvirkning efter rom. Ret at afslutte
Retshandler), som skønnedes hensigtsmæssig. En
selvfølgelig h. publicum tilkom kun fremmede
Staters Gesandter. En Krænkelse af h. straffedes
i dette Tilfælde med Udlevering (deditio) til
den Stat, hvis Udsendinge var krænkede.
(Litt.: Mommsen, »Römische
Forschungen« I [Berlin 1864], S. 319 ff.; Ihering,
»Deutsche Rundschau« LI [1887], S. 357).

Til det rom. Hus var ofte knyttet mindre
Sidebygninger (domunculæ) for hospites, de
saakaldte hospitalia, svarende til vor Tids
Gæsteværelser. I de litterære Kilder
forekommer endvidere H. undertiden som Betegnelse
for »Gæstehjem«. Herfra stammer Anvendelsen
af H. i moderne Sprogbrug i Betydningen
»Herberg«, Kloster, der modtager rejsende Munke,
Anstalt, indstiftet af Munke paa et ubeboet St.
(f. Eks. i Alperne) til Optagelse af Rejsende,
Forulykkede og Vildfarne.
C. W. W.

Hosstilling, se Apposition.

Hosszufalu [’hos.ufålu] (Langendorf),
Bykommune i det tidligere ung. Komitat
Brasso, nu Rumænien, 10 km ØSØ. f. Byen Brasso
(Kronstadt), hvormed den staar i
Jernbaneforbindelse, har Dampmølle, Ølbryggeri,
Brændevinsbrænderi og c. 7000 rum. og magyariske
Indb.
G. Ht.

Hostalrich [åstal’rit∫], By i det nordøstlige
Spanien, Prov. Gerona, ligger ved Kystfloden
Tordera og har gl. Stadmure og et Citadel.
(1900) 1300 Indb.
H. P. S.

Hoste er et pludseligt, kraftigt
Udaandingsstød, hvorved Stemmeridsen aabnes
momentant, saa at Luften drives ud under en
ejendommelig Lyd. H. kan fremkaldes ved Pirring
af Luftvejenes Slimhinde, særlig af visse
Partier af Strubehovedets Indre, men ogsaa ved
Irritation af Luftrøret, Bronkierne, Svælget,
Næsen, Øret og i det hele »taget ved Irritation
af de fleste Steder af Legemet, idet en Pirring
et ell. andet St. gennem de sensitive Nerver
ledes til Centralnervesystemet og derfra atter
til Strubens Nerver, der saa udløser H. H. er
derfor først og fremmest et væsentligt
Symptom ved Lidelser af Aandedrætsorganerne. H.
har noget forsk. Karakter under forsk.
Forhold, er tit karakteristisk og let kendelig, f.
Eks. Kighoste. Ved H. befordres
Slimansamlinger i Luftvejene op, indaandede Støvpartikler
slynges ud, ligesom fremmede Legemer, der er
komne i »den forkerte Hals«. Medens H.
saaledes her viser sig gavnlig, kan paa den anden
Side en langvarig, stærk H. have uheldig
Indvirkning paa Lungerne, kan bevirke en
Udvidning af disse, kan bevirke Blødninger ved
Sprængning af Aarer, fremkalde Underlivsbrok,
Opkastninger (ved Kighoste).
(A. F.). H. I. B.

Hostie [’håstiə] (lat. hóstia, Offerdyr,
Slagtoffer) kaldes Nadverbrødet i den rom.-kat.
Kirke. H. er en lille, rund, tynd Skive af usyret
Hvedemel, hvorpaa der findes aftrykt et
Billede af den Korsfæstede. Som en Følge af
Forvandlingslæren viser de Rom.-kat. H. samme
Tilbedelse som Christus selv, og naar den efter
Konsekrationen i Monstransen vises frem for
Menigheden, ell. naar den bæres paa Gaden,
knæler alle. H. kom i Brug i 12. Aarh. Se
Oblater og Nadver.
L. M.

hostil (lat.), fjendtlig.

Hostiliantis, Cajus Valens H. Messius
Quintus
, Søn (ell. maaske Svigersøn) af den
rom. Kejser Decius, blev efter dennes Død
(251 e. Kr.) Kejser sammen med Gallus, men
døde s. A.
H. H. R.

Hostilius, se Tullus Hostilius.

Hostinsky [’håstenski], Ottokar, bøhmisk
Musikforf. (1847—1910), blev 1877 ansat som
Docent i Musikæstetik og -historie ved Prags
Univ. og 1883 som Prof. H., der er paavirket af
Filosoffen Herbart’s Æstetik, har udgivet
fortjenstfulde Arbejder som Biografier (paa
Bøhmisk) af Rich. Wagner, Gluck og Smetana samt
»Das Musikalisch-Schöne u. das
Gesamtkunstwerk« (1877), hvori han søger en Formidling
af Hanslick’ske og Wagner’ske Ideer, »Über
die Entwickelung u. jetzigen Stand d.
tschechischen Musik« (1880) etc.
W. B.

Hostrup, Jens Christian, dansk
Digter og Præst, f. i Kbhvn 20. Maj 1818, d. paa
Frederiksberg 21. Novbr 1892. H. udgik fra et
borgerligt Hjem — Faderen var Justermester —,
hvor Kaarene
ikke var store,
men hvor der
levedes et
inderligt og
hyggeligt
Familieliv med
aaben Sans
for Musik og
Litt. Tidlig
læste Drengen
Ingemann,
Holberg og
Oehlenschläger, og
navnlig »Nordens
Guder« gjorde
stærkt
Indtryk paa ham.
Skønt Familien
snart mistede sin Forsørger, betragtedes det dog
næsten som en Selvfølge, at H. skulde til
Bogen; han kom ind i Metropolitanskolen og
erhvervede sig snart Friplads. Om sit Skoleliv —
som overhovedet om sine Barndoms- og
Ungdomsaar — har H. fortalt smukt og interessant
i 1. Bd. af sine »Erindringer«. 1837 blev han
Student, og det næste Aar gjorde Martensen’s.
ungdommelig friske Forelæsninger saa stærkt
et Indtryk paa ham, at han bestemte sig for
Teologien. Det varede ikke længe, inden den
vordende Dramatiker begyndte at give sig
Udslag. I Studenteraarené skrev han fl. ret
ubetydelige, men ganske elskværdige
Vaudeviller, der spilledes ved Privatforestillinger hos
barn selv ell. andre. Derimellem var »Om

J. C. Hostrup.
J. C. Hostrup.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0776.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free